Træning ser ud til at beskytte sclerosepatienters kognitive evner
Fysisk træning har positiv effekt på sclerose-patienters gangfunktion, træthed, muskelstyrke og kondition.
Patienters vurdering af egne evner risikerer at medføre fejlbehandling
ECTRIMS2017: MS-patienter fejlvurderer, hvor meget de går og risikerer derfor at give læger et fejlagtigt indtryk af deres tilstand.
Hård fysisk træning kan måske beskytte MS-patienter mod sygdomsudvikling
Patienter med Multipel Sclerose skal ikke nødvendigvis holde sig tilbage fra hård fysisk træning. To nye studier viser positiv effekt af hård træning hos MS-patienter.
Selv let fysisk træning forbedrer sclerosepatienters udholdenhed
Et amerikansk-canadisk forskerhold har i et observationsstudie med 49 deltagere påvist, at både moderat til hård fysisk træning og let fysisk træning kan forbedre sclerosepatienters fysiske udholdenhed.
Robusthedstræning kan give MS-patienter bedre liv
RIMS: Et evidensbaseret træningsprogram specialudviklet til at styrke udsendte soldaters mentale robusthed vil også gavne patienter med multipel sclerose, hvis de kommer i systematisk træning.
Ny viden er grund til at prioritere træning højere i MS-behandling
Et studie fra Aarhus har påvist sammenhæng mellem træning og sygdomsudvikling hos MS-patienter. Resultaterne sætter to fede streger under vigtigheden af træning, mener udviklingsleder ved Sclerosehospitalerne i Danmark Anders Skjerbæk.
Det er ikke umuligt, vi i fremtiden kan påvise, at fysisk aktivitet har sygdomsmodificerende effekt, siger professor Barbara Giesser, UCLA.
Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Forebyggelse af kroniske sygdomme skal stå forrest, hvis vi vil ruste dem i øget risiko for COVID-19 til bedre at klare en ny coronakrise i fremtiden.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
Hvad har vi lært af krisen? Hvad kan vi bruge, hvad skal vi smide væk? Hvordan har vi brug for at indrette sundhedsvæsenet?
Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona. 
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.
Coronavirus, og dens indvirkning på samfundet og sundhedsvæsenet, er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen – både på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler.