Et højt antal Covid-19-patienter præsenterer sig med neurologiske symptomer som for eksempel hovedpine, ændret mental status og nedsat eller tabt lugtesans (anosmi).
EAN: Kun to ud af tre neurologer gør det, som alle burde gøre, hvis det stod til professor ved Georgetown University, Carlo Tornatore, nemlig at screene alle MS-patienter regelmæssigt for kognitiv forværring.
En ny digital version af SDMT-testen skal øge bevidstheden om kognition som et vigtigt parameter, så den kognitive funktion i højere grad bliver taget i betragtning, når scleroselæger skal monitorere patienternes sygdom.
Hver anden sclerose-patient over- eller undervurderer, hvor langt de kan gå, og hvis gangdistancen ikke måles, kan det for hver fjerde patient føre til forkerte EDSS-scorer, viser nye analyse fra Sclerosehospitalernes rehabiliteringsstudie.
AAN: Koncentrationen af neurofilament light chain i blodet (sNfL) kan associeres med sygdomsaktivitet og risiko for progression hos patienter med sekundær progressiv MS (SPMS).
En ny MR-teknik kan forhåbentlig gøre scleroselæger i stand til at påvise forandringer i hjernevæv, som umiddelbart ser intakt ud på traditionelle MR-billeder.
ECTRIMS: Vurdering af kognitiv svækkelse kan indikere hvordan RRMS-patienters neurologisk udvikling forløber efter behandling med immunmodulerende lægemidler.
Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona.
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Der blev i oktober 2018 afsat fem mio. kr. til medicinsk forskning i stofskiftet. Dette var et resultatet af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2018 om en sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.
Coronavirus, og dens indvirkning på samfundet og sundhedsvæsenet, er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen – både på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler.
AAN: Koncentrationen af neurofilament light chain i blodet (sNfL) kan associeres med sygdomsaktivitet og risiko for progression hos patienter med sekundær progressiv MS (SPMS).
En ny MR-teknik kan forhåbentlig gøre scleroselæger i stand til at påvise forandringer i hjernevæv, som umiddelbart ser intakt ud på traditionelle MR-billeder.
Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Forebyggelse af kroniske sygdomme skal stå forrest, hvis vi vil ruste dem i øget risiko for COVID-19 til bedre at klare en ny coronakrise i fremtiden.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
Hvad har vi lært af krisen? Hvad kan vi bruge, hvad skal vi smide væk? Hvordan har vi brug for at indrette sundhedsvæsenet?
Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona. 
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.
Coronavirus, og dens indvirkning på samfundet og sundhedsvæsenet, er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen – både på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler.