Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Træning ser ud til at beskytte sclerosepatienters kognitive evner

Fysisk træning har positiv effekt på sclerosepatienters gangfunktion, træthed, muskelstyrke og kondition.

Men det er helt ny viden, at nogle former for træning muligvis også kan beskytte patienternes kognitive evner så meget, at det kan være med til at hæmme - og i nogle tilfælde også bremse - sygdommens udvikling.

En undersøgelse fra 2017 viser, at hård styrketræning har en række positive effekter på hjernen, som rækker ud over det, der opnås ved effektiv medicinering. I undersøgelsen, som forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og University Medical Center Eppendorf i Hamborg står bag, fulgte man 35 personer med sclerose igennem et halvt år. Halvdelen af gruppen styrketrænede to dage om ugen, mens den anden halvdel fortsatte deres normale levevis uden systematisk træning.

Før og efter det halve år fik forsøgspersonerne MR-scannet hjernen, og forskerne kunne konstatere, at der var en tilbøjelighed til, at hjernen skrumpede mindre hos de patienter, som trænede målrettet og jævnligt, fortæller lektor Ulrik Dalgas, som er idrætsfysiolog og forsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet:

”Hos sclerosepatienter skrumper hjernen væsentligt hurtigere end normalt. Medicin kan reducere denne forandring, men vi fandt en tendens til, at træningen minimerede skrumpningen af hjernen yderligere hos personer i medicinsk behandling. Desuden så vi, at flere mindre hjerneområder ligefrem begyndte at vokse som respons på træningen.”

Flere mulige forklaringer

Endnu kan forskerne bag undersøgelsen ikke forklare præcist, hvorfor træningen har den positive effekt på hjernen hos personer med sclerose. De antager dog, at der er flere forskellige forklaringer, fortæller Ulrik Dalgas.

”Vi ved at BDNF-proteinet (Brain Derived Neurotrophic Factor), som påvirker nervesystemet hensigtsmæssigt, ændrer sig en del, når man træner. De ændringer kan være én af forklaringerne, da det kan have en beskyttende og regenererende effekt at træne. Det kan også handle om, at der kommer et øget blod-flow gennem hjernen, når man træner ligesom en forklaring også kan være et mere forgrenet net af blodkar i hjernen. Desuden ved man, at træning har en anti-inflammatorisk effekt, som også kan være en beskyttende mekanisme mod sygdommens accelererende nedbrydning af hjernen,” siger han.

Vi mangler stadig viden

Over de forløbne fem år har en række undersøgelser vist, at personer med sclerose kan forbedre hjernens kognitive funktioner gennem træning, forklarer Ulrik Dalgas. Det er kognitive områder som for eksempel hukommelse, koncentrationsevne og evnen til hurtigt at løse en opgave.

”Det er dog ikke alle studier, som kan påvise de effekter – og netop det er udtryk for, at vi stadig mangler meget viden for at forstå, hvem der kan opnå effekterne, men også hvordan de bedst opnås,” siger han. Endnu ved man også kun lidt om, hvilke træningsformer, der er de bedste, og foreløbig er det primært de motionsformer, som får pulsen i vejret, forskerne har testet.

”Man kunne godt forestille sig, at der var mange andre former for motion, som ville give endnu bedre resultater. For eksempel vil boldspil, eventuelt håndbold, med taktiske elementer og krav om hurtige beslutninger, stille højere krav til den kognitive funktion end det at sidde på en motionscykel eller løbe en tur,” forklarer Ulrik Dalgas.

Ny forskning i progressive patienter

Forskerne i Aarhus har netop fået en bevilling fra den canadiske scleroseforening til sammen med internationale kollegaer over de kommende fire år at forske i, hvilken effekt fysisk og kognitiv træning har hos progressive patienter.

”Undersøgelser af andre grupper af sclerosepatienter viser lovende resultater, men effekt af fysisk og kognitiv træning er ikke tidligere målt hos patienter med velbeskrevne kognitive udfordringer. På grund af den beskedne pallette af medicinske behandlinger til netop den gruppe af patienter, håber vi, at undersøgelsen kan være med til at føre forbedrede behandlingsmuligheder med sig,” fortæller Ulrik Dalgas.

Anbefal denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift