Alle MS-patienter bør screenes for kognitive problemer
EAN: Kun to ud af tre neurologer gør det, som alle burde gøre, hvis det stod til professor ved Georgetown University, Carlo Tornatore, nemlig at screene alle MS-patienter regelmæssigt for kognitiv forværring.
Synstest kan afsløre tidlig MS
ECTRIMS: Det er vigtigt at lave en visuel adfærdstest for at vurdere risikoen for og udvkilingen af multiple sclerose.
Pupilometri en effektiv måde at måle MS-symptomer
EAN: Apparater til måling af øjets pupiller, et pupillometer, er en effektiv måde at måle symptomer på MS.
Smartphone-overvågning kan være lige så effektiv som almindelige MS-test
ECTRIMS2017: Smartphone-teknologi kan give lige så gode eller bedre resultater end kliniske test.
Scleroseklinikker skal afprøve digital SDMT-test
En ny digital version af SDMT-testen skal øge bevidstheden om kognition som et vigtigt parameter, så den kognitive funktion i højere grad bliver taget i betragtning, når scleroselæger skal monitorere patienternes sygdom.
Kognitiv svækkelse kan forudsige neurologisk udvikling
ECTRIMS: Vurdering af kognitiv svækkelse kan indikere hvordan RRMS-patienters neurologisk udvikling forløber efter behandling med immunmodulerende lægemidler.
Scleroseforeningen: Kognitiv svækkelse skal på dagsordenen
Scleroseforeningen ønsker at få sat MS-patienters kognitive problemer på dagsordenen og er gået i gang med at undersøge, hvad der findes af nye, teknologiske hjælpemidler på markedet.
Ny digital synstest til diagnosticering af synsnervebetændelse i praksis
ECTRIMS2017: En ny dansk udviklet digital version af den analoge Aulhorn flickertest giver mulighed for at diagnosticere synsnervebetændelse (AON) og monitorere patienter for tegn på demyelisering i øjet. Testen er yderst anvendelig i praksis, viser en ny undersøgelse som led i dansk ph.d. projekt.
- 1
- 2
Hvis du som kræftramt er så heldig at overleve i fem år uden at være erklæret terminal, stopper al kontrol, og du udskrives af enhver kræftpakke – så efter fem år i systemet må du klare dig selv, igen.
De første uger i marts stod vi sammen med alle andre medarbejdere på sygehuse og hospitaler overfor et ufravigeligt krav: Vi skulle redde så mange mennesker som muligt fra en ny og ukendt smitsom sygdom.
Forebyggelse af kroniske sygdomme skal stå forrest, hvis vi vil ruste dem i øget risiko for COVID-19 til bedre at klare en ny coronakrise i fremtiden.
Krisen har været en stresstest af velfærdsområder, der er blevet underprioriteret år efter år. Det har vist, at der ikke er ressourcer nok til at håndtere en sundhedsmæssig udfordring, som den vi står i nu uden ekstra bevillinger og personale. Krisen har med andre ord udstillet social- og sundhedsvæsenets fejl og mangler.
I begyndelsen af marts blev truslen fra corona for alvor tydelig. Som alle andre var vi i almen praksis i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre. Vi valgte at skrue op for spritten og ned for berøring.
Hvad har vi lært af krisen? Hvad kan vi bruge, hvad skal vi smide væk? Hvordan har vi brug for at indrette sundhedsvæsenet?
Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona. 
Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.
Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.
Systemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.
Coronavirus, og dens indvirkning på samfundet og sundhedsvæsenet, er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen – både på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler.