ECTRIMS: Dansk forskning viser, at træning tidligt i sygdomsforløbet fører til en højere mikrostrukturel integritet i vigtige hjerneområder og sandsynligvis kan minimere graden af demyelinisering hos patienter med MS, ligesom det kan stimulere en højere grad af remyelinisering.

Helt nye data fra det randomiserede, multicenter-studie – EMSES – blev præsenteret ved årets virtuelle ECTRIMS-kongres af studiets førsteforfatter postdoc ved Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Morten Riemenschneider. Studiet er lige nu i review hos tidsskriftet Multiple Sclerosis Journal og forventes publiceret inden for de kommende måneder. 

Ifølge Morten Riemenschneider, ser det i studiet ikke ud til, at der er en sygdoms-modificerende effekt af træning, hvis man ser på årlig attakrate. For når man sammenligner patienter, som påbegyndte træning tidligt i sygdomsforløbet med baggrundspopulationen og kontrolgruppen i EMSES-studiet, ser man ingen signifikant forskel i raten af attakker hos patienterne. På et makrostrukturelt niveau,  målt som global hjerneatrofi, kunne man ligeledes ikke finde nogen neuroprotektiv effekt. Men det, man kunne se, er, at træning førte til en højere mikrostrukturel integritet i fire ud af otte prædefinerede hjerneområder, herunder de centrale hjerneområder Thalamus og Pyramidebanerne.

Tid er en afgørende faktor

Dette tyder på, at den systematiske fysiske træning har påvirket ratioen mellem demyeliniserings- og remyeliniserings-processer i en positiv retning.

”Effekten af træning var neutral målt i forhold til hjerneatrofi og i forhold til attaker – men noget tyder på, at træning tidligt i sygdomsforløbet kan have en gavnlig indflydelse på demyeliniserings-/remyeliniseringsprocesser. Vi ved, at tid er en afgørende faktor, når man taler om MS – og derfor er det også vigtigt, at vi identificerer supplerende sygdomsmodificerende og neuro-beskyttende behandlingsstrategier. Her er fysisk træning en af de mest lovende ikke-farmakologiske metoder – og effekten af fysisk træning tidligt i sygdomsforløbet er et af de områder, som endnu ikke er udforsket til bunds, men som ser ud til at kunne have en positiv effekt,” pointerer Morten Riemenschneider.

Forskerne i EMSES-studiet sammenlignede tre grupper: En gruppe modtog 48 ugers aerob træning (to dage om ugen) ’på recept’, den anden gruppe var en kontrol-gruppe, og derudover inddrog man en tredje gruppe fra baggrundspopulationen, hvor man indhentede data på antal attakker fra Det Danske Scleroseregister.

Recept på fysisk træning

Målet med EMSES-studiet har været at tilvejebringe nye data om effekten af træning tidligt i sygdomsforløbet – måske med potentiale til at understøtte et paradigmeskifte i klinisk praksis, forklarer Morten Riemenschneider:

"Man har hidtil i behandlingen af MS – både nationalt og internationalt - set træning primært som symptomforebyggende, og derfor har man også generelt sat relativt sent ind i forløbet i forhold til at introducere træning for patienterne. Man kan forestille sig, at man i fremtiden tidligt i sygdomsprocessen ’udskriver en recept’ på fysisk træning som supplement til den konventionelle, medicinske behandling af MS med henblik på at begrænse skaderne på nervesystemet og den fysiske funktion mere end medicin er i stand til alene”

Et øjebliksbillede

Morten Riemenschneider tilføjer, at EMSES-studiet har vist, at træning ’ordineret’ tidligt i sygdomsforløbet kan have et neuroproduktivt potentiale, men at det vil kræve yderligere forskning over længere tid at fastslå effekten af træning.

”Vi ser i vores studie - som forløb hen over ét år - kun et øjeblikbillede af et langt sygdomsforløb, og måske har vi i studiet målt effekten over for kort tid til at kunne sige noget med sikkerhed om de potentielle sygdomsmodificerende og mere globale neuroprotektive effekter af træning tidligt i sygdomsforløbet.”