Skip to main content

Algoritmer kan bære CVS ind som diagnostisk biomarkør for MS

Det såkaldte Central Vein Sign (CVS) har de senere år været undersøgt som en biomarkør, der kan skelne MS fra andre lignende diagnoser, og nu har amerikanske og canadiske forskere måske fundet en måde at gøre biomarkøren anvendelig som diagnostisk værktøj i klinikken.

10 Nordamerikanske MS-centre har i et pilotstudie undersøgt anvendeligheden af nogle enkle algoritmer til dels at skelne MS-patienter fra patienter med andre neurologiske sygdomme og dels til at bekræfte en MS-diagnose, ved at se på forekomsten af CVS i forbindelse med udredningen. Den ene algoritme, Select-6, viser i pilotstudiet bemærkelsesværdig høj specificitet i forhold til at udelukke MS, og algoritmen Select-3 viste højere sensitivitet, hvilket får forskerne til at konkludere, at den vil kunne bruges til at finde MS-patienter med særligt behov for at blive fulgt tæt.

Gennem nogle år har det været kendt, at MS kan skelnes fra sygdomme som for eksempel  NMOSD, migræne og lupus ved at se på forekomsten af CVS i periventrikulære hjernelæsioner. 

CVS er områder, der på en scanning lyser op i kernen af aktive læsioner, og tegnet fremstår på T2-vægtede scanninger som en tynd hypointens linje eller lille plet, som løber delvist eller hele vejen gennem læsionen. Tidligere studier har vist, at dette signal skal findes i mere end 50 procent af patientens aktive læsioner, for at der er tale om MS, og dermed kan CVS bruges til at gøre diagnosticering af MS mere sikker. 

Udfordringen har imidlertid hidtil været at finde en måde at gøre denne viden praktisk anvendelig, så man i klinikken får mulighed for at sortere de omkring 10 procent af alle MS-diagnoser fra, som i dag gives til patienter, der i virkeligheden har en anden neurologisk sygdom.  

I det amerikanske pilotstudie har forskerne afprøvet sensitivitet og specificitet for en række forenklede algoritmer til vurdering CVS på FLAIR-billeder af i forbindelse med udredningen af 92 patienter med formodet MS, og de finder, at algoritmerne fungerer godt som diagnostisk værktøj.

Konkret har de indhentet højisotopopløsnings- og T2-vægtede segmenterede echoplan billeder (T2-EPI) fra 92 patienter med formodet MS før og efter injektion af gadolinium-kontrast, og desuden prægadolinium 3D-FLAIR-billeder.

Varierende grænseværdier

Billederne blev omdannet til FLAIR-billeder i QMENTA-platformen, og på disse billeder fandt trænede personer på de enkelte institutioner op til seks CVS-positive læsioner efter NAIMS CVS-kriterier per scanning.

CVS blev afprøvet som markør for et muligt MS-tilfælde ud fra grænseværdier der varierede fra en enkelt CVS-positiv læsion (select1) til seks CVS-positive læsioner (Select-6).

Den diagnostiske performance blev vurderet ud fra en sammenligning med diagnosticering foretaget ved hjælp af McDonald-kriterierne 2017 ved studiets start og desuden ved klinisk opfølgning efter omkring et år. 

Patienterne, der indgår i studiet, er gennemsnitligt 45 år, og 67 procent er kvinder. 38 procent levede op til McDonald 2017-kriterierne for MS ved den indledende evaluering, og resten gjorde ikke.

Efter tolv måneder var diagnosen uændret for 90 procent af deltagerne, mens ni patienter (10 procent) havde fået ændret deres diagnose. De ændrede diagnoser fordelte sig sådan, at syv patienter, som ikke blev diagnosticeret med MS ud fra McDonald-kritererne, fik diagnosen ud fra CVS-analyserne, og to patienter, der var diagnosticeret med MS ved studiets start, fik en anden diagnose.

Analyserne viste, at Select-3 algoritmen post-gadolinium havde en sensitivitet på 79 procent og specificitet på 63 procent. Ved hjælp af denne algoritme kunne forskerne klassificere fire af de syv patienter, der i løbet af studiet fik ændret deres diagnose til MS, som CVS-positive ved studiets start, hvor McDonald-kriterierne ikke havde sat dem i MS-kategorien. Select-3 klassificerede også de to patienter, der mistede deres MS-diagnose i løbet af studiet, som CVS-negative ved studiestart.  

Den diagnostiske performance blev optimeret med Select-6 på baggrund af Youdens J Index, hvor man på post-gadoliniumbilleder så en sensitivitet på 63 procent og en specificitet på 93 procent. Studiet blev præsenteret ved en postersession ved ACTRIMS Forum 2021.

 

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

FILM: 2025 har budt på en stærk bølge af film, der kredser om sundhed, sygdom og menneskelig sårbarhed. Men glem alt om tør fagformidling og støvede diagnoser – her handler det om liv og død, skyld og skønhed, skæbner og samfund. Medicinske Tidsskrifter har udvalgt de fem film, vi har syntes bedst om. Filmene kan stadig ses i biografer, på festivaler og/eller streames.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har udvalgt fem bøger fra 2025, som alle har fået 5 ud af 6 stjerner i anmeldelserne.

KULTUR-TEMPERATUR: Line Uhrenholt, der netop har modtaget Gigtforeningens Ung Forskertalentpris 2025, tog i 2024 til Stockholm for at opleve en koncert med det amerikanske popfænomen Taylor Swift. 60.000 fans sang med på alle hendes hits, og det blev en oplevelse, som den nordjyske læge og gigtforsker aldrig glemmer.

BØGER: Historiker Jesper Romme Fischers roman om døden i København i perioden 1860-1890 er både makaber og menneskelig – og trækker læseren ned i mørket med poetisk realisme.

KULTUR: Er der plads til forskellighed og diversitet for læger og patienter? Forening af yngre læger med normkritisk dagsorden inviterer til debat og workshop om fremtidens sundhedsvæsen på landets største festival, Roskilde Festival.

FILM: En ny dansk film tager os hele vejen med ind til de intime rutiner, det hårde slid og de menneskelige omkostninger, der kan være forbundet med omsorgsarbejde. Empatien og engagementet bag filmen er mærkbar, men filmen er også hård kost at sidde igennem.

KULTUR-TEMPERATUR: Bogaktuelle Per Thor Straten fra Nationalt Center for Cancer Immunterapi har sunget i mange år, indtil hans stemme mistede en oktav for 10 år siden. Han nyder stadig at tage til koncert, og hans seneste gode oplevelse var med Big Apple Big Band på en lille café på Frederiksberg.

DANS: Pioner-projektet ´Fod på Gulv´ introducerer folkedans til mennesker med psykisk sygdom eller mistrivsel. Et fokus på samvær frem for regelret perfektion er en af hemmelighederne bag tilbuddet, som snart bliver udbredt til hele landet.

KULTUR-TEMPERATUR: DR-dokumentaren ‘Hvem griber Sarah?’ skildrer fint, hvordan et meget specialiseret psykiatrisk system kan være dysfunktionelt trods de bedste intentioner. Det mener Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson Merete Nordentoft.

KULTUR: Professor, overlæge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen modtager Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. Her kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed, vurderer Danske Regioners dommerpanel.

KULTUR: Fra 2027 flyttes 32,6 millioner kroner afsat til kulturmidler fra regionerne til kommunerne, men det er stadig uklart, om opgaverne flytter med ud i kommunerne.

BØGER: Bogen med det hjerte-røde omslag ’I kredsløb om hjertet – en beskrivelse af kroppens centrale organ’ er en stramt komponeret, veloplagt og særdeles læseværdig gennemgang af de forskellige kardiologiske diagnoser, som kan ramme os i løbet af livet eller være genetisk betingede.

TV: En omstridt læge fra Nordjylland er centrum for en ny TV2-dokumentar, der retter ensidig kritik mod det sanktionssystem, som skal gribe ind over for lægefejl. Men programmet mangler at belyse, hvad det er for et sundhedssystem, der giver nogle læger mulighed for at arbejde på kanten af det forsvarlige. 

KULTUR-TEMPERATUR: Professor emeritus Niels Kroman er cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse. Han har også været en flittig koncertgænger i omtrent 50 år. Snart vil han selv genoptage sit guitarspil.

BØGER: Hvordan fortæller man en ny historie om et arbejdsområde, som mange tror, de allerede kender – og som alt for ofte kun optræder i medierne, når noget er gået galt? I bogen ´Verdens vigtigste arbejde´ giver journalist Dorthe Boss Kyhn og psykolog Anneke Dapper-Skaaning et grundigt, velskrevet og mere nuanceret billede af ældreplejen – ikke som et kriseramt system, men som en kompleks, krævende og meningsfuld profession.

DOKUMENTAR: Systemet skulle hjælpe Sarah Dam Rasmussen. I stedet blev hun kastebold i psykiatrien, uden at nogen tog det overordnede ansvar. Hun døde 23 år gammel. DR’s dokumentar ´Hvem griber Sarah?´ viser med stille styrke, hvad der sker, når hjælpen udebliver, og systemet mister blikket for mennesket.

TV: Løgnen er god til at vise begge sider af medaljen, hvad livet som social- og sundhedsassistent angår. Der er dog plotelementer i TV2s kommunale krimidrama, som ikke ligner virkeligheden, påpeger Camilla Pedersen fra fagforeningen FOA SOSU.

KULTUR-TEMPERATUR: Overlæge Birgit Bundesen byder på en række kulturtips med psykiatrien som omdrejningspunkt. Det er for hende afgørende, at også kulturlivet tør engagere sig i det, hun kalder anti-stigmatiserende indsatser.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Bo Karl Christensen, redaktionsleder

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround

    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether