BTK-hæmmeren tolebrutinib var ikke i stand til at fjerne PRL’s på MS-patienter, viser mindre fase IIa-studie præsenteret på ACTRIMS 2024. Professor Finn Sellebjerg håber på tydeligere effekt i fase III-studier.

Forskere fra National Institutes of Health (NIH) i USA kunne på ACTRIMS 2024 – den amerikanske konference for behandling og forskning i MS – præsentere et nyt resultat, som måske sætter spørgsmålstegn ved, om BTK-hæmmeren tolebrutinib har en fremtid inden for behandlingen af sclerose.

I studiet har forskerne målt på tolebrutinibs effekt på de såkaldte PRL’s (Paramagnetic Rim Lesions) i hjernen. PRL’s opstår som et resultat af den kontinuerlige inflammation, som MS forårsager. De er karakteriseret ved at være omkranset af en sort kant af jern-ladede immunceller, som kan ses på en MR-skanning. Hvis en patient har PRL’s, er det tegn på et mere alvorligt symdomsforløb, og der findes meget begrænset viden om, hvorvidt de nuværende sygdomsmodificerende behandlinger for MS er i stand til at opløse PRL’s.

I det amerikanske studie har forskerne målt PRL’s ved hjælp af MR-skanninger på en interventionsgruppe på syv MS-patienter, som først fik en dosis på 60 mg tolebrutinib i 48 uger, og derefter fik fire patienter en dosis på 120 mg i yderligere 48 uger. Gruppen havde i forvejen indvilget i at stoppe deres anti-CD20-antistofbehandling før studiets start. Som kontrolgruppe indgik fem patienter, som forblev på anti-CD20-antistofbehandling under studiet.

Læsioner forsvandt ikke

For at opnå et positivt resultat i studiet skulle den jern-ladede kant omkring mindst én PRL være forsvundet hos mindst to af de MS-patienter, der blev behandlet med tolebrutinib i 48 uger. Men resultaterne viste, at ingen PRL’s var forsvundet i løbet af perioden, hvilket sætter spørgsmålstegn ved, at om tolebrutinib har en effekt på inflammation på MS-patienter.  

”Det er et meget lille studie, så et negativt resultat er ikke nødvendigvis en katastrofe - særligt da der er tale om et eksploratorisk outcome,” siger Finn Sellebjerg, der er professor i MS på Rigshospitalet.

”Det ville selvfølgelig være fantastisk, hvis man havde set en eklatant effekt af behandlingen i studiet, men at der ikke er en effekt siger ikke så meget i sig selv.” 

Forskeren bag studiet - neurolog María Inés Gaitán fra NIH - var ved præsentationen på ACTRIMS 2024 selv inde på, at de måske havde sat barren lidt for højt, da de fastlagde målet om, at PRL’s helt skulle forsvinde. Derfor er man i øjeblikket i gang med at kvantificere størrelsen af reduktioner på PRL’s i studiet. En anden mulighed er, at dosis af tolebrutinib i studiet har været for lav. Derfor er forskerne nu ved at analysere data fra de patienter, der fortsatte med en daglig dosis på 120 mg i yderligere 48 uger.

Evobrutinib bliver ikke godkendt

Tolebrutinib er en af de såkaldte BTK-hæmmere, som spås en stor fremtid i behandlingen af sclerosepatienter, og i et andet fase II-studie har tolebrutinib tidligere vist en positiv effekt på både attakker og MR-skanninger – udover at der er målt niveauer af stoffet i behandlede patienters spinalvæske, hvilket menes at have en terapeutisk effekt.

En anden af BTK-hæmmerne – evobrutinib – fejlede i fase 3-studiet, og Merck, som er firmaet bag lægemidlet, meddelte i december, at evobrutinib ikke havde nået sine primære målepunkter i to fase III-studier. Men af den grund mener Finn Sellebjerg ikke, at man skal afskrive BTK-hæmmerne.

”Vi venter på resultaterne af fase III-studierne for tolebrutinib og tager den derfra – selvfølgelig i håbet om en mere overbevisende effekt af tolebrutinib end af evobrutinib,” siger han.