For kvinder med MS, som er under 40 år, er et behandlingsstop med Gilenya (fingolimod) forbundet med betydelig risiko for nye T2-læsioner. 

Det viser en analyse af registerdata foretaget af ph.d.-studerende ved Det Danske Scleroseregister Malthe Wandall-Holm. Klinikere bør derfor overveje anden behandling til kvinder i den fødedygtige alder, konkluderer Malthe Wandall-Holm sammen med tre kolleger fra scleroseregisteret.

Malthe Wandall-Holm fik på baggrund af studiet førsteprisen på 50.000 kroner ved forskningstalentkonkurrencen ved dette års DAREMUS-møde, som blev afholdt i Nyborg i begyndelsen af juni. 

”Resultaterne kan hjælpe læger og patienter i overvejelserne om behandlingsvalg og i håndteringen af behandlingsstop. Fingolimod er en hyppigt brugt sygdomsmodificerende behandling, så det kan forhåbentlig komme mange personer med sclerose til gode,” sagde vinderen af den prestigefyldte talentpris, MS Forskningstalentprisen, til Scleroseforeningens forskningsredaktør, der var til stede ved uddelingen.

Gilenya, der tidligere har været placeret som både første- og andetvalg til visse patientgrupper, blev lige som den anden S1P-behandling Zeposia (ozanimod) sidste år nedprioriteret i medicinrådets lægemiddelrekommandatiom, så behandlingen i dag ikke anbefales til rutinemæssigt brug i nogen patientgruppe. 

Risikerer nye T2-læsioner

Resultatet kommer efter, at et andet registerstudie fra Det Danske Scleroseregister sidste år viste, at der i gennemsnit blandt alle patienter med attakvis MS, der er i behandling med Gilenya, ikke har været en risiko for opblusning af sygdommen, hvis anden behandling har været sat i gang hurtigt. 

Det nye studie viser imidlertid, at især kvinder under 40 år og patienter, der har sygdomsaktivitet under behandling med Gilenya, risikerer nye T2-læsioner ved seponering. 

I alt indgår data fra 752 patienter, der i årene 2014-2023 har været behandlet med og seponeret fra Gilenya (gennemsnitlig alder [SD], år, 41 [10]; 552 kvinder [73%]; median EDSS [IQR], 2.5 [2.0-3.5]; gennemsnitlig sygdomsvarighed [SD], år, 12 [8]), og 957 patienter med lignende karakteristika, der i samme periode har været behandlet med dimethyl fumerat. 

En sammenligning af forekomsten af nye T2-læsioner i de to grupper efter behandlingsstop viser, lidt under dobbelt så mange patienter i Gilenyagruppen fik en til to nye læsioner, mens mere end fire gange så mange fik tre nye læsioner sammenlignet med dimethyl fumeratgruppen. En propensity-score-baseret analyse viser et tilsvarende resultater, og en prædiktive model, der også indgår i studiet, og som indeholder 509 af de oprindelige 752 fingolimod-patienter, viser en forøget risiko for NT2L blandt kvinder under 40 samt patienter med sygdomsaktivitet under fingolimod behandling. 

Malthe Wandall-Holm udtrykte ved prisoverrækkelsen taknemmelighed for anerkendelsen af studiets relevans.

”Når vi indleder et forskningsprojekt, sætter vi et skib i vandet og ved, at det først kommer i havn efter lang tid. Undervejs på rejsen, når jeg sidder i det mørke maskinrum og nørkler med fnidrede detaljer, kan jeg godt komme i tvivl om relevansen af foretagendet. Så at kunne stå på scenen her til DAREMUS, fremlægge resultaterne og modtage bekræftelse af vigtigheden - det er en forrygende følelse,” sagde han ved modtagelsen af DAREMUS-prisen.