
Stort dansk studie: Seponering af Gilenya giver ikke højere sygdomsaktivitet
ECTRIMS: Seponering af Gilenya (fingolimod) blandt RRMS-patienter giver ikke en øget risiko for højere sygdomsaktivitet, end før behandlingen blev igangsat. Dog har nogle patienter – særligt kvinder og yngre patienter – risiko for sygdomsopblusning.
Det viser et nyt dansk studie (abstract #P338), der blev fremlagt som ePoster ved årets ECTRIMS-kongres.
Resultaterne viser, at patienter i gennemsnit ikke blusser op ved at stoppe behandling med Gilenya (fingolimod). Det er derfor sikkert at stoppe behandlingen, forklarer professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg.
“Man kan trygt seponere med Gilenya, hvis man har en strategi for at få patienten hurtig i behandling igen, så udgør det ikke en risiko for sygdomsopblusning. Men hvis man venter for længe hos en patient, der har haft sygdomsaktivitet inden, så er der en risiko for opblusning,” siger han og peger på, at enkelte patienter kan opleve voldsom opblusning.
Studiet bestod af en stor komplet population af patienter med recidiverende-remitterende multipel sclerose (RRMS) i Danmark på i alt 992 patienter, som var blevet behandlet med fingolimod i seks måneder eller mere. Forskerne estimerede den årlige tilbagefaldsrate (ARR) før, under og efter behandlingen samt efter sygdomsaktivitet før seponering.
Kræver flere undersøgelser
Fra begyndelsen af behandlingen og seks måneder før seponering var den årlige tilbagefaldsrate 0,30. Det ændrede sig i løbet af de første 3 måneder af seponeringen, hvor ARR var 0,56 (95 %CI=0,47-0,66), og som faldt yderligere til 0,32 (95 %CI=0,25-0,40) i de efterfølgende 3 måneder.
Studiet siger dog ikke noget om sværhedsgraden for de enkelte patienter, der oplever sygdomsopblussen, og det er der behov for at undersøge nærmere, peger Finn Sellebjerg på.
“Vi ved ikke, præcis, hvilken sværhedsgrad af opblussen og attakker de oplever; det kan være, at de er voldsommere for nogle men ikke for andre, men det ved vi ikke. Det skal et nyt studie undersøge, og der kunne sagtens være et signal om noget der,” siger han.
Under studiets opfølgning identificerede forskerne i alt 117 tilbagefald blandt de 992 patienter, der ophørte med fingolimod. Særligt yngre, kvinder og sygdomsaktivitet før seponering var statistisk signifikant forbundet med en øget risiko for tilbagefald. Det gjaldt dog ikke for patienter, der tidligere var blevet behandlet med DMT’er.
Resultaterne er på linje med andre undersøgelser af eksempelvis Tysabri (natalizumab), hvor seponering ikke har ført til en opblussen af sygdom, men hvor der for nogle har været en øget risiko for øget sygdomsaktivitet og svære attakker.
- Oprettet den .