Thor Petersen

MS-patienter med sen sygdomsdebut får hurtigere funktionsnedsættelse og progression i sygdommen. I fremtiden skal vi have mere fokus på denne gruppe, siger professor emeritus Thor Petersen.

Behandlingsmæssigt er det heller ikke en fordel at få sygdommen konstateret sent i livet.

”Det er ret sikkert, at man i fremtiden vil blive nødt til at have mere fokus på MS-patienter, der får sen sygdomsdebut. For det er ret omfattende hvilken grad af handicap, de forholdsvist hurtigt får,” siger professor emeritus Thor Petersen fra Syddansk Universitet, der er medforfatter på studiet, som er publiceret i Journal of Neurology. Han har forsket i multipel sclerose i en årrække og er tidligere leder af scleroseklinikken på Aarhus Universitetshospital.

”Studiet støtter den opfattelse, som mange af os har haft fra klinikken; at de sene debuter findes. Vi har i mange år været usikre på, om man kunne få sclerose i så sen en alder, for det har man tidligere ikke ment var muligt.”

Data fra 45 lande

Det internationale studie er baseret på data fra online-registeret MSBase Registry, der løbende samler data fra patienter i 45 lande, heriblandt Danmark.

I alt indgår lidt over 81.000 patienter i studiet, og de er blevet inddelt efter, om de debuterede med MS som voksne (18-39 år), var i en transitionsgruppe (40 til 49 år), havde sen sygdomsdebut (50-59 år) eller meget sen sygdomsdebut (over 60 år). For hver af disse grupper har man målt graden af funktionsnedsættelse efter 24 uger og risikoen for at nå en EDSS-score for funktionsnedsættelse på henholdsvis 4 og 6. Desuden har forskerne registreret, hvornår patienterne gik fra at have attakvis sclerose til sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS), og hvornår de fik deres første PIRA – første progression, som optrådte uafhængigt af attakaktivitet.

Hurtigere progression hos ældre

Resultaterne viste, at fem procent af patienterne tilhørte gruppen med sen sygdomsdebut og én procent gruppen med meget sen sygdomsdebut. Primær progressiv multipel sclerose (PPMS) var mere hyppig i disse to grupper (21,7 procent for sen sygdomsdebut og 24 procent for meget sen sygdomsdebut), hvorimod den voksne gruppe mellem 18 og 39 år kun havde en forekomst af PPMS på 3,8 procent.

”Den høje andel af PPMS ved sent onset afspejler den tiltagende neurodegenerative proces, som man kender i relation til stigende alder. I den yngre aldersgruppe af MS-patienter spiller den inflammatoriske proces en større rolle,” siger Thor Petersen.

De øvrige resultater viste også, at de ældre MS-patienter havde en øget risiko for hurtigere progression og funktionsnedsættelse i forhold til patienterne med tidligere sygdomsdebut: For eksempel havde patienterne med sen sygdomsdebut og meget sen sygdomsdebut en hazard ratio på henholdsvis 2,14 og 2,95 for at nå en EDSS-score på 4 tidligere end voksengruppen. Hazard ratios for en EDSS-score på 6 var 2,33 for gruppen med sen sygdomsdebut og 6,33 for gruppen med meget sen sygdomsdebut i forhold til voksengruppen.

”Generelt er de ældre MS-patienter en sygdomsgruppe, der har en dårligere prognose, hvis de debuterer sent. De patienter, som får attakker, har sværere ved at komme sig efter attakkerne i den alder, og det afspejler sig i en dårligere EDSS-score i studiet,” siger Thor Petersen.

Registerstudiet kan ikke give en forklaring på, hvorfor sen sygdomsdebut resulterer i en dårligere prognose. Men Thor Petersen har selv nogle bud:

”Det kan være aldersbetingede forandringer, som spiller ind: Mitokondriel dysfunktion eller oxidativt stress, som bliver mere udtalt med alderen. Remyeliniseringen ser også ud til at være dårligere i den høje alder, og det kan have betydning for, at det kan være sværere at komme sig efter et attak” siger Thor Petersen.

”Jeg tror også, at epigenetiske aldersaccelerationer kan spille en rolle; altså at genernes transskribering ændres med alderen. Det ses tilsyneladende i højere grad hos folk med sclerose, og kan være et af de forhold, der spiller ind her på sygdomsprogression og varighed.”

Epigenetiske forandringer i forhold til MS er tidligere beskrevet af svenske forskere i 2022, og Thor Petersen har i 2024 selv lavet et studie med franske forskere på området.

Behandling er vanskelig

Den internationale forfattergruppe bag studiet konkluderer, at der er brug for mere forskning for at kunne forklare de underliggende mekanismer og risikofaktorer bag sen og meget sen sygdomsdebut. Men lige nu åbner studiet også for spørgsmålet om, hvordan man skal behandle personer, der sent i livet får en MS-diagnose.

Om det siger Thor Petersen:

”Det er vanskeligt, for man har problemer med at finde en behandling, der er effektiv til den progressive form for sclerose. For eksempel er der til behandling af primær progressiv sclerose kun godkendt ét lægemiddel, ocrelizumab (Ocrevus, red.). Imidlertid har det ikke en overbevisende effekt til aldersgruppen 45 til 55 år, og generelt synes effekten af lægemidlerne på progression at være lille, når vi kommer op i de ældre aldersgrupper,” siger han.

”Generelt skal man være meget aktiv med at behandle attakker i den ældre aldersgruppe og sætte en forebyggende behandling i gang, fordi attakker i den alder ofte efterlader et blivende handicap. Desuden er det vigtigt at have fokus på at behandle komorbiditet, specielt vaskulære sygdomme, da disse kan have en forstærkende effekt på handicapudvikling.”

Thor Petersen håber dog, at det danske DanNorms-studiet – hvor man sammenligner effekten af ocrelizumab og rituximab – måske kan vise nogle nye muligheder. For her har man inkluderet MS-patienter op til 65 år.

”I DanNorms-studiet bliver det spændende at se, om de B-celledepleterende lægemidler (som ocrelizumab og rituximab, red.) har en effekt på progression i de høje aldersgrupper, for det er dem, som man har de største forhåbninger til. Samtidig bliver der i øjeblikket lavet studier på, om de nye BTK-hæmmere (Brutons tyrosinkinase hæmmere, red.) har effekt på progression. Men her vil det tage et stykke tid, inden man får viden om effekten på de ældre aldersgrupper, fordi de fleste studier inkluderer kun patienter op til 55 til 60 år. Derfor vil det være vigtigt i kommende studier også at have fokus på de sent debuterende MS-patienter.”