ECTRIMS: Den første BTK-hæmmer har vist positive resultater i et fase-III studie. Seniorforsker Jeppe Romme Christensen ser frem til en ny behandlingsmulighed for patienter med ikke-aktiv sekundær progressiv sclerose. 

Sidste dag på ECTRIMS i København – fredag 20. september – bød på præsentationen af det videnskabelige resultat, som nok har været imødeset med størst spænding på konferencen. Nemlig resultaterne fra det såkaldte HERCULES-studie, hvor forskere har testet BTK-hæmmeren tolebrutinib i et stort fase III-studie.

”Endelig har vi fundet et lægemiddel, der kan bremse udviklingen af sekundær progressiv sclerose,” sagde Robert J. Fox, neurolog ved Mellem Center for Multiple Sclerosis på Cleveland Clinic, ved præsentationen.

Jeppe Romme Christensen, der er overlæge og forsker på Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet, overværede sessionen med ”late breaking abstracts”, hvor resultaterne om tolebrutinib blev fremlagt, og han var også opløftet efter præsentationen.

”Resultaterne ser lovende ud, og det giver følelsen af et gennembrud, fordi man nu har fundet et lægemiddel med positiv effekt på ikke-aktiv sekundær progressiv sclerose,” siger Jeppe Romme Christensen, 

Reduktion i sygdomsprogression

På sessionen blev der præsenteret resultater fra tre fase III-studier af tolebrutinib: HERCULES-studiet og GEMINI 1 og 2-studierne.

I HERCULES-studiet har man inkluderet 1.131patienter med sekundær progressiv sclerose uden attakaktivitet og undersøgt effekten af tolebrutinib over for placebo. Sygdomsprogression/handicapforværring målt som EDSS-score var det primære endepunkt, og de sekundære endepunkter var antallet af T2-læsioner på MR-scanninger og ændringer i hjernens volumen. Resultaterne viste en signifikant reduktion i sygdomsforværring og T2-læsioner hos patienterne på tolebrutinib.

”Det er ikke en meget stor effekt, man ser, faktisk er de på samme niveau som med resultater fra anti-CD20-antistofbehandling og behandling med siponimod. Men data ser robuste ud, og det er klinisk meningsfuldt,” siger Jeppe Romme Christensen.

”Dog er det vigtigt at huske, at det kun er de første resultater af studiet, vi er blevet præsenteret for. Så meget kommer til at afhænge af de næste resultater fra de sekundære endepunkter, og hvordan lægemidlet kommer til at klare sig i klinikken.”

Ny behandlingsmulighed

Jeppe Romme Christensen hæfter sig især ved, at HERCULES-studiet har testet tolebrutinib til patienter med sekundær progressiv sclerose. En patientgruppe, som man ellers ikke har mange behandlingsmuligheder til.

”Internationalt set findes der enkelte lægemidler, der er godkendt til behandling af sekundær progressiv sclerose, men i Danmark anvendes de kun til patienter med aktiv sekundær progressiv sclerose. Men det ser ud til, at man nu er lykkedes med at udvikle en gruppe lægemidler– BTK-hæmmerne – til ikke-aktiv sekundær progressiv sclerose. De er i modsætning til de nuværende præparater i stand til at krydse blodhjerne-barrieren og trænge ind i centralnervesystemet, hvor de forventes at påvirke B-cellerne, makrofager og mikro-glia, og dermed mener man at kunne stoppe sygdomsprogressionen,” siger han.

Leverpåvirkning skal overvåges

I tidligere studier af tolebrutinib har det vist sig, at der kan ske en stigning i leverenzymer – specielt i den første periode, hvor patienterne tager lægemidlet. Det var også tilfældet i HERCULES-studiet, hvor forskerne blev nødt til at overvåge forsøgsdeltagernes levertal hver uge efter at der havde vist sig bivirkninger hos nogle patienter. En enkelt patient i studiet endte med at måtte have en levertransplantation og døde af komplikationer til operationen.

”Det er voldsomt at dø af en bivirkning, men det ser ud til at være en meget sjælden bivirkning, og man må veje fordele ved lægemidlet op imod ulemper. Hvis tolebrutinib bliver godkendt til brug i Danmark, vil jeg dog være særligt opmærksom på påvirkning af leveren,” siger Jeppe Romme Christensen

Medicinalfirmaet bag tolebrutinib,Sanofi, har efter offentliggørelsen af resultaterne fra HERCULES-studiet erklæret, at de nu vil søge de relevante lægemiddelmyndigheder om godkendelse af præparatet. Men derfra kan det vare et stykke tid, inden tolebrutinib bliver godkendt til brug i Danmark.

”Optimistisk set vil jeg sige et par år, men hvis firmaet støder på problemer, kan der gå fire år.”

Ingen effekt på attakker

I resultaterne fra GEMINI 1 og 2-studier var konklusionerne ikke nær så opløftende som i HERCULES-studiet. GEMINI-studierne undersøgte effekten af tolebrutinib over for Aubagio (teriflunomid) på en gruppe patienter med attakvis sclerose. Her viser resultaterne, at tolebrutinib ikke giver signifikant færre attakker end teriflunomid, hvilket var studiets primære formål at undersøge. Til gengæld giver tolebrutinib en signifikant reduktion i sygdomsprogression/handicapforværring i forhold til teriflunomid, hvilket var studiet sekundære endepunkt.

”På den baggrund har jeg svært ved at se, hvordan tolebrutinib skulle få en plads i behandlingen af attakvis sclerose, for her har vi allerede gode behandlinger. På den anden side kan det være en fordel at have flere behandlinger, for vi har patienter, der har brug for alternativer til anti-CD20-antistofbehandlinger, cladribin, fingolimod og natalizumab,” siger Jeppe Romme Christensen.