Sverige har lidt flere registrede tilfælde SPMS end Danmark
ECTRIMS: Svenske MS-klinikker finder lidt flere tilfælde af SPMS blandt deres patienter, end de danske gør. Det viser en undersøgelse foretaget i samarbejde mellem scleroseregistrene i de to lande.
Forskellen er ikke stor, men statistisk signifikant, og da patientgrupperne i de to registre er meget ens, formoder forskerne bag undersøgelsen, at en del af forskellen kan forklares med, at man i Danmark er senere til at diagnosticere SPMS end i Sverige.
Undersøgelsen omfatter mere end 30.000 patienter fra Det Danske Sclerose Register (10.681 med RRMS og 3.005 med SPMS) og det svenske MS-Registret (12.667 med RRMS og 4.122 med SPMS), og på baggrund af analyser justeret for alder og køn finder forskerne, at forekomsten af SPMS i den svenske kohorte er 24,6 procent mod 22 procent i den danske.
Gennemsnitsalderen i SPMS-grupperne var henholdsvis 64 år i Sverige og og 62 år Danmark, mens gennemsnitsalderen i patientgrupperne med RRMS var den samme i de to lande, nemlig 47 år.
Forekomsten af SPMS
Fordelingen af kvinder og mænd var også ens med 71 procent kvinder i den samlede svenske kohorte og 70 procent kvinder i den danske kohorte.
Forskerne har allerede tidligere fundet forskellen i forekomsten af SPMS i Danmark og Sverige, og formålet med dette studie var at undersøge, om forskellen kunne tilskrives alders- eller kønsforskelle i de to landes kohorter, men det afkræfter studiet altså.
Den dansk-svenske undersøgelse, der er præsenteret på en poster ved ECTRIMS 2023, kommer kun to år efter, at der på ECTRIMS 2021 blev præsenteret en undersøgelse, der påviste, at svenske MS-patienter, som resultat af en mere aggressiv behandlingsstrategi end den danske, generelt oplever langsommere EDSS-forværring end danske patienter.
Undersøgelsen fra 2021 førte til selvransagelse i Danmark, hvor scleroselæger konkluderede, at den svenske behandlingsstrategi, hvor flere patienter kom tidligt i anti-CD20-antistofbehandling, formentlig var bedre, end den dengang mere tilbageholdende danske strategi.
Det nye studie blev præsenteret af lektor ved Universitetet i Uppsala Lars Forsberg ved en postersession på ECTRIMS-kongressen, og ifølge leder af Det Danske Scleroseregister Melinda Magyari afspejler undersøgelsen en dansk tilbageholdenhed af behandlingsmæssige årsager.
"Det er korrekt, at vi har været tilbageholdende med at give den endelige diagnose SPMS, da det påvirker behandlingsmulighederne, og der er også tilfælde, hvor det kan være svært at vurdere om manglen på attakker skyldes behandlingen, eller om patienten er kommet i sygdomsfasen med færre attakker. Derfor er vi afventende, men mindre der er tale om klar progression. SPMS er en klinisk diagnose, hvor der ikke er biomarkører at læne sig op ad, men vi har mere fokus på det nu end tidligere," siger Melinda Magyari.
- Oprettet den .