SPMS-patienter, der har været i sygdomsmodificerende behandling, før deres sygdom overgår til den progressive fase, og fortsætter i behandling efter overgangen, ser ud til at have et mildere videre forløb, end patienter, der ikke har været i eller ikke fortsætter behandling. 

Det viser et internationalt studie, hvor forskerne har analyseret data fra scleroseregistrene i Danmark, Sverige og Tjekkiet. Det er sparsomt med dokumentation af kliniske karakteristika for SPMS-patienter henholdsvis i og uden sygdomsmodificerende behandling, og det er baggrunden for, at forskerne i dette studie har sammenlignet demografiske og kliniske forhold hos SPMS-patienter, som har eller ikke har været i behandling under den progressive fase. 

Studiet, der blev præsenteret ved ECTRIMS 2021, er udført af SPMS Research Collaboration Network med seniorforsker og statistiker Luigi Pontieri fra Det Danske Scleroseregister som førsteforfatter. Det omfatter 4.420 patienter med SPMS, som blev diagnosticeret med SPMS enten klinisk eller ved hjælp af en algoritme (beslutningstræ) før 2015 i Danmark, Sverige eller Tjekkiet.

Længere sygdomshistorie

Patienterne blev betragtet som behandlede, hvis de modtog sygdomsmodificerende behandling i mindst 80 procent af perioden fra 1/1 2015 og frem til 1/1 2017, som var indeksdato, og desuden var i behandling på indeksdatoen. Tilsvarende blev de betragtet som ubehandlede, hvis de i samme periode var i behandling mindre end 20 procent af tiden og heller ikke var i behandling på indeksdatoen.

Undersøgelsen viste, at ubehandlede SPMS-patienter generelt var ældre på indeksdatoen, havde en længere sygdomshistorie, færre attakker og en højere expanded disability status scale (EDSS) score end behandlede patienter. Dette mønster gik igen i alle tre lande for patienter, der var klinisk diagnosticeret. Bortset fra et enkelt punkt var det samme tilfældet blandt dem, som var diagnosticeret ved hjælp af en algoritme. Afvigelsen forekom i Tjekkiet, hvor de ubehandlede patienter generelt var yngre end de behandlede.

Ubehandlede danske og tjekkiske patienter, som var diagnosticeret klinisk, havde en højere risiko for at forværre deres EDSS score mere end 1,5 point i forhold til behandlede patienter. Denne forøgede risiko blev ikke observeret i den tilsvarende, svenske patientgruppe. Det samme mønster blev observeret blandt patienter, som var diagnosticeret ved hjælp af en algoritme.

Forskerne bag studiet gør opmærksom på, at der er tale om en ikke justeret analyse, og at resultaterne bør konfirmeres i mere avancerede analyser, der sammenligner matchede kohorter og anvender statistiske analyser, som kan tage højde for eventuelle konfundere.