EAN: Forskere i en række lande er gået sammen  om at foretage registerstudier, der skal afdække, hvordan SPMS behandles og hvordan de sygdomsmodificerende lægemidler virker ved SPMS.

Foreløbig har forsker-netværket vist, at en del SPMS-patienter får højeffektiv behandling, og at de ofte har fået eskaleret deres behandling ved overgangen fra attakvis til progressiv MS.  

En SPMS-diagnose er ikke ensbetydende med, at behandlingsmulighederne er udtømte. Udover, at der i disse år begynder at komme behandlinger på markedet til de progressive former for MS, viser et nyt multiregisterstudie, som blev præsenteret ved EAN Virtual 2021, at SPMS-diagnosen for en del patienter er forbundet med eskalation af den sygdomsmodificerende behandling. 

Studiet er gennemført i det internationale forskningssamarbejde Research Collaboration Network for MS, og initiativet er taget for at udfylde nogle af de mange hvide pletter på landkortet hvad angår progressiv MS. I alt deltager forskere fra syv lande, og analyserne er foretaget på baggrund af data fra MS-registre i Tjekkiet, Tyskland, Sverige, England og Danmark. 

“Man ved meget lidt om SPMS, og for at noget volumen er flere registre gået sammen og har dannet et forsknings-samarbejde. Styrken er, at det er en stor kohorte, og dette er foreløbig det andet studie fra netværket,  hvor vi forsøger at undersøge landskabet af SPMS-behandlinger på nuværende tidspunkt,” fortæller leder af Det Danske Scleroseregister Melinda Magyari.

Forskerne har dels analyseret registerdata for 10.808 patienter, der klinisk er diagnosticeret med SPMS, og dels fra 8.385 patienter, der er registreret med attakvis MS, men som objektive algoritmer har fundet opfylder kriterierne for SPMS (OA-SPMS). Analyserne har både bekræftet det danske studie fra sidste år i, at 37 procent af patienterne med en klinisk SPMS-diagnose bliver behandlet med højeffektiv sygdomsmodificerende medicin, og vist, at 21 procent af de patienter, som er klinisk diagnosticeret med attakvis MS, men som ifølge algoritmerne opfylder kriterierne for SPMS, ligeledes er i højeffektiv sygdomsmodificerende behandling. Andelen af SPMS-patienter i sygdomsmodificerende behandling varierer lidt mellem landene med Sverige som det land, der behandler absolut flest. I Danmark er 20 procent af de RMS-patienter, som algoritmerne identificerer med SPMS, i højeffektiv behandling, mens det samme er tilfældet for 44 procent af denne gruppe i Sverige. Blandt kliniske diagnosticerede SPMS-patienter er 34 procent af de danske patienter i højeffektiv behandling mod 64 procent af de svenske. Endelig viser studiet også, at andelen af klinisk diagnosticerede SPMS-patienter, der fik højeffektiv behandling, før deres SPMS-diagnose i Danmark og Sverige er henholdsvis 20 procent og 27 procent, og efter diagnosen var henholdsvis 29 og 75 procent i højeffektiv behandling. Eskalationen ses også i de øvrige lande, og den gennemsnitlige andel på tværs af registrene er 23 procent før SPMS diagnosen og 37 procent efter. 

“Det betyder, at klinikerne vurderer, at patienterne trods deres progression kan have gavn af behandlingen. Næsten 40 procent af spms-patienter får også højeffektiv behandling, så selv om behandlingsmulighederne er begrænsede, så får 40 procent af patienterne behandling, så patienterne er måske ikke så forsømte, som vi har troet,” siger Melinda Magyari. 

Samarbejdet om registerforskning i SPMS fortsætter, og vil over de kommende år afdække detaljer i behandlingsmønsteret, og hvilke patienter, der har gavn af behandlingen, fortæller Magyari.