Skip to main content

Professor: Registerstudier vil vise værdien af Mayzent

Mayzent (sipoimod) vil hovedsageligt være for SPMS-patienter med sygdomsaktivitet og progression trods anden behandling, mener professor Finn Sellebjerg ved Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet.

Den egentlige værdi af behandlingen vil vi se, når det bliver muligt at foretage registerstudier af behandlingseffekten, vurderer han.

Medicinrådet anbefaler Mayzent (siponimod) som standardbehandling til SPMS-patienter med sygdomsaktivitet, og dermed bliver lægemidlet den første godkendte og anbefalede behandling til sekundær progressiv MS i Danmark. Behandlingen er ikke godkendt og anbefalet til den store gruppe af SPMS-patienter, som oplever progression men ikke har sygdomsaktivitet, men Medicinrådets anbefaling af Mayzent til SPMS-patienter med aktiv sygdom er alligevel “en udmærket melding at få”, mener professor ved Dansk Multipel Sclerose Center Finn Sellebjerg.

“Der er en del patienter, som er i den progressive fase, og som under alle omstændigheder bliver sat i forskellige former for behandling, hvis der er sygdomsaktivitet. Og her har vi så et middel, som måske kan noget andet end dem, vi allerede har til rådighed,” siger Finn Sellebjerg. 

Medicinrådet anbefaler Mayzent til SPMS-patienter med sygdomsaktivitet, men da en stor del af denne patientgruppe i forvejen er i sygdomsmodificerende behandling, vurderer han imidlertid ikke, at anbefalingen åbner en ladeport for en stor gruppe patienter, der ikke har været i behandling før. I det hele taget er det svært at vurdere, hvor mange patienter, der umiddelbart er kandidater til at komme i behandling med Mayzent, fortæller Sellebjerg. 

Et stort og meget åbent spørgsmål

“Der vil være nogle af de patienter, hvor man tænker, at off label-behandling med rituximab kan være en mulighed, hvor vi kommer til at stå med en anden behandling, som er godkendt til og måske har en effekt ved SPMS. På den anden side vil det være et valg, vi ofte tager ved patienter, som i forvejen er i en højeffektiv behandling, og der er det et stort og meget åbent spørgsmål, om Mayzent kan noget, som for eksempel Gilenya, Tysabri eller for den sags skyld Ocrevus ikke kan. Det er et komplet uafklaret spørgsmål,” siger Finn Sellebjerg. Som eksempel nævner han subgruppeanalyser fra de studier, der ligger til grund for godkendelsen af Mayzent, som ikke har vist overbevisende effekt hos patienter, der kom fra en anden MS-behandling. 

“Det gør jo, at man kan være lidt usikker på, hvor meget, man reelt kan nå. Jeg tror ikke, vi vil se frygtelig mange skift blandt patienter, der i forvejen er i en højeffektiv behandling, selvom de muligvis har et sekundært progressivt forløb,” siger han. 

En gruppe patienter, hvor det ifølge Sellebjerg vil blive nærliggende at overveje Mayzent, er patienter, der er i behandling med Gilenya, og hvor lægen mistænker, at der måske sker noget underliggende progression.

“I de tilfælde vil det være en mulighed at skifte og se, om Mayzent virker bedre. Videnskabeligt set er det store spørgsmål jo, om det forhold at Gilenya og Siponimod næsten, men ikke helt, kan det samme, gør en markant forskel, eller om det i virkeligheden er ligegyldigt,” siger Finn Sellebjerg. 

Dette spørgsmål vil blive undersøgt i registerstudier, efterhånden som der bliver akkumuleret data nok, vurderer han. 

“Skift fra Gilenya til siponimod vil kunne være informative, og en anden ting, vi vil kunne lære noget af, vil være skift fra førstelinjebehandling hos lidt ældre patienter med sygdomsaktivitet, hvor man vil kunne lave historiske sammenligninger med perioder, hvor mange har skiftet fra førstelinjebehandling til fingolimod, og se, om der er en fordel ved at skifte til siponomod,” siger han.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

BØGER: Anne Hjernøe skriver om sygdom, død og sorg i ’Hvis jeg kan gøre noget’. Bogen henvender sig især til sørgende og pårørende, men Hjernøe formår at gøre sin personlige fortælling så universel, at alle bør læse med.

STREAMING: Mangler du lidt underholdning i ferien, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har fundet de bedst anmeldte film, TV-udsendelser og dokumentarer fra 2026. De har alle scoret 5 ud af 6 stjerner.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Her er de bøger, som i år har fået de bedste anmeldelser på Medicinske Tidsskrifter. 

STREAMING: Anden sæson af hospitalsdramaet ‘The Pitt’ har opnået intet mindre end 25 Emmy-nomineringer. Heraf er 13 i skuespillerkategorierne.

SAMFUND: Den nigeriansk-amerikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie er i åben konflikt med privathospitalet Euracare i Lagos efter sønnens pludselige død. Sagen har udviklet sig til et opslidende opgør om lægelig forsømmelse, mangelfuld journalføring og trusler om fængsel.

BØGER: Svend Lings udgiver sin biografi for at genaktivere debatten om aktiv dødshjælp, men han ender med at skygge for sin legitime holdning og for et konstruktivt bidrag til det svære etiske spørgsmål.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Charlotte Price Hoffmann - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether