SPMS-patienter i behandling med Mayzent (siponomod) viser klar forbedring i kognitionstesten SDMT sammenlignet med SPMS-patienter i placebobehandling.

En nypubliceret posthoc-analyse af data fra EXPAND-studiet giver fornyet evidens for effekten af behandlingen.

Patienter med sekundær progressiv multipel sclerose har signifikant lavere risiko for at tabe færdigheder i en SDMT-test og signifikant bedre chance for at forbedre deres resultat, når de behandles med siponimod, end patienter, som får placebo. Det viser en eksplorativ analyse af data fra EXPAND-studiet foretaget af en række fremtrædende MS-forskere. 

EXPAND var et dobbeltblindet, placebokontrolleret fase III-studie, hvor 1.651 SPMS-patienter blev ransomiseret til enten 2 mg siponimod eller placebo. Patienternes kognitive funktion blev vurderet ved Symbol Digit Modalities Testen (SDMT), Paced Auditori Serial Addition Test (PASAT) og Brief Visuospatial Memory Test-Revised (BVMT-R) foretaget ved baseline, efter seks måneder og igen ved studiets afslutning. 

I en artikel publiceret i tidskriftet Neurology fremhæves effekten på patienternes SDMT-score, hvor man efter et års behandling , så en signifikant højere score i SDMT-testen hos partienter, som fik siponimod (forskel 1.08 [95 pct. konfidensinterval 0.23-1.94]; p = 0.0132), og forskellen øgedes yderligere over det efterfølgende år (18 mdr: 1.23 [0.25-2.21]; p = 0-0135)(24 mdr: 2.3 [1.11-3.5]; p = 0.0002). Siponimodgruppen var desuden i signifikant lavere risiko for at falde fire point i SDMT-scoren (HR 0.79 [0.65–0.96]; p = 0.0157), mens deres chance for at forbedre scoren med fire point var højere (HR 1.28 [1.05–1.55]; p = 0.0131). I PASAT og BVMT-R viser analysen ikke signifikant forskel mellem siponimod og placebo-gruppen.