ECTRIMS: Mængden af GFAP i blodet hos patienter med SPMS indikerer deres risiko for at blive afhængig af kørestol, viser nye analyser fra EXPAND-studiet.

 En høj forekomst af glia fibrilary acidic protein (GFAP) i blodet er forbundet med kortere tid til EDSS forværring hos patienter med SPMS. Støttecellerne kan derfor supplere neurofilament light chain (Nfl) som biomarkør for forhøjet risiko for sygdomsforværring - det gælder særligt hos patienter med ikke aktiv SPMS, viser en post hoc-analyse fra EXPAND-studiet, som blev præsenteret af professor Stephen Hauser, University of California, SanFrancisco, ved den virtuelle MS-kongres i weekenden. (Abstract FC04.03)

Patienter med høje målinger af GFAP i blodet ved baseline var i signifikant forhøjet risiko for at nå EDSS 7 og dermed blive afhængig af en kørestol. Forskerne fandt desuden hovedsageligt en forhøjet risiko hos patienter med ikke aktiv sygdom og desuden en forhøjet risiko hos kvinder. 

Patienternes baseline-GFAP-niveau blev kvantificeret i EDTA-plasmaprøver ved hjælp af single molecule array teknologi, og niveauerne blev kategoriseret som høj, hvis de var højere end den kønsstratificerede 80 percentil, og lav, hvis den var mindre. 

Effektmålene var GFAP ved baseline i forhold til tid til EDSS 7 og tid til seks måneders bekræftet  sygdomsforværring. Resultaterne blev analyseret i en samlet GFAP-kohorte, og i undergrupper med aktiv og ikke aktiv SPMS. De statistiske analyser blev foretaget ved hjælp af Cox regressionsmodeller justeret for alder, køn, sygdomsvarighed, behandling, attakker i de to år før studiet og baseline EDSS.