Finn Sellebjerg

AAN: Koncentrationen af neurofilament light chain i blodet (sNfL) kan associeres med sygdomsaktivitet og risiko for progression hos patienter med sekundær progressiv MS (SPMS).

Det antyder et nyt studie, der baserer sig på data fra fase III-studiet ASCEND, som har set på sammenhængen mellem koncentrationen af sNfL og sygdomsprogression hos patienter med SPMS i behandlingen med det højpotente lægemiddel Tysabri (natalizumab).

Studiet blev i den forgangne uge præsenteret på American Academy of Neurology (AAN) 2019.

Det er velundersøgt og veldokumenteret, at der er sammenhæng imellem koncentrationen af sNfL og sygdomsaktivitet hos MS-patienter med attakvis sygdom.

Det har derimod hidtil været usikkert, hvorvidt sNfL-koncentrationen er en brugbar markør for sygdomsudvikling hos patienter med progressiv MS.

"Konklusionen på ASCEND var, at effekten af natalizumab på progression var marginal. I det nye studie viser vi, at koncentrationen af sNfL falder hos patienterne i de to år, de er i behandling med natalizumab, samt at de patienter, som har den højeste koncentration af sNfL, er dem, der har størst risiko for at opleve sygdomsprogression i løbet af studiet," siger Finn Sellebjerg, der er professor ved Dansk Multipel Sclerose Center og en af forfatterne bag studiet, og fortsætter:

"Vi viser altså, at den sygdomsaktivitet, som kan aflæses ud fra sNfL er associeret med sygdomsprogression hos SPMS-patienter – og at koncentrationen af sNfL påvirkes af behandling."

Mangler data på individuelt niveau

ASCEND var et randomiseret, placebokontrolleret fase III-studie designet til at teste, om natalizumab kunne reducere forekomsten af funktionstab hos SPMS-patienter med en EDSS-score på mellem 6,0 og 6,5 over en periode på to år. Studiet faldt negativt ud på det primære endemål, hvorfor natalizumab ikke blev registreret som behandling til SPMS. Lægemidlet havde imidlertid effekt på nogle af de sekundære endemål, bl.a. viste det sig at have signifikant effekt på hånd- og armfunktion sammenlignet med placebo.

"Effekten vi ser på sNfL er ikke tilstrækkelig til, at vi kan se en kraftigere klinisk effekt på sygdomsudviklingen. Måske sker der andre ting i forbindelse med behandlingen, som isoleret set påvirker niveauet af sNfL men ikke påvirker sygdomsudviklingen. Det kan tænkes, at det ville være fordelagtigt at behandle SPMS-patienter med et højt sNfL-niveau med natalizumab, men det er et helt andet studie," siger Finn Sellebjerg.

Det nye studie viser, at sNfL kan anvendes som mål i kliniske studier, men der mangler stadig data om biomarkørens værdi på individniveau.

"Vi er først nu ved at skabe data på individuelt niveau. Vi har bl.a. studier på vej, der skal afklare, hvordan vi på individniveau kan forudsige udvikling i sygdomsaktivitet på forskellige behandlinger ud fra sNfL-niveauet, samt studier, der skal beskrive normalniveauerne for sNfL," siger han. 

Stort fokus på neurofilament

Flere studier, der præsenteres på AAN 2019, beskæftiger sig med sNfL. Bl.a. ser et studie på sammenhængen mellem koncentrationen af sNfL og tab af hjernemasse, mens et andet studie undersøger, om sNfL-niveauet kan associeres med øjenproblemer hos MS-patienter.

"Alle har øjnene på sNfL for tiden. I takt med, at vi de senere år er blevet i stand til at måle NfL i blodet frem for kun at kunne foretage målingerne på spinalvæsken, er interessen for biomarkøren virkelig vokset. Præcis hvilken rolle markøren kommer til at spille for behandlingen af MS er det dog for tidligt at sige noget om," siger Finn Sellebjerg.