AAN: Ocrevus (ocrelizumab) har en vedvarende bremsende effekt på udviklingen af handikap hos patienter med attakvis multipel sclerose (RMS), og en vedvarende beskyttende effekt mod hjerneatrofi hos PPMS-patienter.

Det viser nye analyser af femårs-data fra OPERA I og II, ORATORIO og de efterfølgende open label opfølgningsstudier, som bliver præsenteret på AAN 2019.  

I OPERA og ORATORIO-studierne er patienterne randomiseret til enten Ocrevus eller henholdsvis interferonbehandling og placebo, mens patienter i opfølgningsstudierne alle enten skiftes til eller fortsætter i behandling med Ocrevus. Og resultatet af de femårs-opfølgninger, der nu bliver præsenteret, er entydigt, at de patienter, der fra start er blevet behandlet med Ocrevus, har størst effekt efter fem år.

For eksempel reducerede Ocrevus under den dobbeltblindede del af OPERA-studierne RMS-patienternes risiko for 48 ugers bekræftet sygdomsprogression med 57 procent. Og i løbet af opfølgningsstudiets tre år blev der konstateret 48 ugers bekræftet sygdomsprogression hos henholdsvis 6,5, 9,4 og 10,4 procent af de patienter, der havde fået Ocrevus i alle fem år, mod 11,7, 14.2 og 15,7 procent af patienterne, som havde fået interferon-behandling i de første to. Altså oplevede omkring fem procentpoint flere 48 ugers bekræftet sygdomsprogression blandt de patienter, der startede senere op i den mere højeffektive behandling.

Ligeledes fandt man mindre hjerneatrofi hos de PPMS-patienter i ORATORIO-studiet, som havde fået Ocrevus i både det randomiserede studie og forlængelsen, end hos de patienter, der havde fået placebo de første to år.

Resultaterne leverer nyt stof til den diskussion om tidlig højeffektiv behandling over for eskalation, som har været på MS-kongresserne de senere år, hvor man ind imellem kan høre fremtrædende forskere advokere for, at flere MS-patienter skal startes direkte op i højeffektiv behandling.

Den dominerende holdning og strategien i Danmark er fortsat at lægge ud med en behandling, der svarer til patientens sygdomsaktivitet, og eskalere, når sygdommen udvikler sig, og det princip giver de nye resultater ikke grund til at rokke ved, mener ledende overlæge ved Sygehus Lillebælts neurologiske afdeling Henrik Boye Jensen.

"Man kan sagtens diskutere strategien, og vi rykker os også hele tiden og bliver mere og mere aggressive i måden, vi behandler på, men i øjeblikket er der konsensus om, at standardpatienter bliver startet op på førstelinjebehandling, og så følger vi patienterne tættere, end vi gjorde tidligere, både med scanninger og ved at være meget opmærksomme på klinikken. Strategien er eskalation, men vi starter hurtigt og eskalerer også hurtigt. Og det synes jeg er fornuftigt,” siger Henrik Boye Nielsen.

Argumentet mod at gå direkte til de højeffektive behandlinger er patienternes sikkerhed.

"En del patienter kan holdes på førstelinjebehandling, og for de patienter er der ikke nogen grund til at blive udsat for risikoen for bivirkninger til de mere potente stoffer. For mig at se handler det om at reagere hurtigt, hvis der er sygdomsaktivitet,” siger Henrik Boye Jensen.