EAN: Yngre patienter med primær progressiv MS og patienter med T1 gadoliniumforøgende læsioner har tilsyneladende størst effekt af ocrelizumab.

Det antyder en ny analyse af undergrupper i fase 3-studiet ORATORIO, som søndag blev præsenteret på den 4. europæiske neurologi-kongres, EAN 2018 i Lissabon.

ORATORIO-studiet har allerede vist en tydelig effekt ved ​​ocrelizumab i en bred vifte af kliniske og billedmålinger hos patienter med primær progressiv MS.

Men en analyse af en række undergrupper viser forskelle i effekten afhængig af både baseline T1 gadoliniumforøgende læsioner og alder.

Effekten af ​​ocrelizumab (600 mg) versus placebo på 12 ugers CDP blev analyseret i forudbestemte undergrupper (alder, køn, region, BMI, kropsvægt, EDSS score, T1 gadoliniumforøgende læsioner, tidligere MS-sygdomsmodificerende behandling, varighed af MS siden symptom begyndelsen). Undersøgelsen havde ikke til formål at demonstrere effekt inden for eller forskelle mellem undergrupper.

Der viste sig ingen statistiske forskelle i størrelsen af ​​behandlingseffekten ved 12 ugers bekræftet invaliditetsprogression (CDP) mellem alle de forudbestemte undergrupper (alle interaktioner p> 0,05; ocrelizumab n = 487; placebo n = 244), men der blev observeret numeriske forskelle i behandlingseffekten i undergrupper baseret på køn, baseline T1 gadoliniumforøgende læsioner og alder.

Efter 12-ugers CDP syntes mænd at få mere gavn af ocrelizumab, selvom også kvindelige patienter har haft gavn af ocrelizumab i sekundære og sonderende endepunkter. Selvom virkningen af ​​ocrelizumab generelt var større hos patienter med baseline T1 gadoliniumforøgende læsioner og/eller i en yngre alder, havde ældre patienter og patienter uden T1 gadoliniumforhøjende læsioner også fordel af behandlingen.