En af de første undersøgelser af de opdaterede diagnosekriterier for multipel sclerose viser, at 43 procent flere patienter får diagnosen med de nye kriterier. Flere danske scleroseklinikker er allerede gået i gang med at bruge de opdaterede McDonald-kriterier.

Under ECTRIMS 2025, som blev afholdt i Barcelona 24.-26. september, præsenterede spanske forskere en analyse, hvor de havde sammenlignet de nye 2024-kriterier for diagnosticering af multipel sclerose – de såkaldte McDonald-kriterier – med de tidligere kriterier, som var fra 2017.

Luca Bollo

”2024-revisionen af McDonald-kriterierne øger andelen af patienter, der bliver diagnosticeret med MS med 43 procent sammenlignet med de tidligere opdateringer. Opdateringerne betyder også, at det er muligt at stille diagnosen tidligere,” sagde Luca Bollo fra Multiple Sclerosis Centre of Catalonia i Spanien, da resultaterne blev præsenteret på ECTRIMS 2025.

Hurtigere og mere præcis diagnose

De første McDonald-kriterier blev publiceret i 2001 og er siden da blevet opdateret flere gange. De seneste år har en stor gruppe internationale eksperter arbejdet på en opdatering af kriterierne. Disse kriterier er for nylig blev publiceret i Lancet Neurology og kaldes for 2024-kriterierne.

I det spanske studie har forskerne undersøgt forskellen på at bruge 2024-kriterierne og 2017-kriterierne på en større gruppe patienter. De har evalueret 326 patienter med mistanke om MS, som er blevet udredt på deres center mellem januar 2022 og marts 2025. 67 procent af patienterne var kvinder og gennemsnitsalderen var 39 år.

Markante forskelle på diagnoser

Resultaterne viser, at hovedparten af patienterne (73 procent) var under udredning for MS, fordi de havde haft et attak. Ud af denne gruppe kunne 74 procent diagnosticeres efter 2024-kriterierne og 59 procent efter 2017-kriterierne. Yderligere 12 procent af patienterne blev udredt, fordi de havde symptomer, der tydede på progressiv MS. Her kunne 83 procent diagnosticeres med MS ud fra 2024-kriterierne og 57 procent ud fra 2017-kriterierne.

De resterende 15 procent var blevet udredt, fordi en MR-scanning havde vist tegn på MS-lignende skader i hjernen – dog uden at de havde kliniske symptomer på sygdommen (også kaldet RIS – Radiologically Isolated Syndrome). Her kunne 49 procent diagnosticeres efter de nye 2024-kriterier, men ingen efter de gamle 2017-kriterier, da det ikke tidligere har været muligt at stille diagnosen udelukkende på baggrund af RIS.

Flere patienter på den korte bane

Helle Hvilsted Nielsen, der er professor i neurologi på Odense Universitetshospital, har læst det spanske studie og fortæller, at de så småt er begyndt at tage de nye McDonalds-kriterier i brug i Region Syddanmark. Allerede nu kan hun se, at de både kan give fordele og ulemper.

Helle Hvilsted Nielsen

”På den korte bane vil der overordnet være flere patienter, som får diagnosen, men på den lange bane ville patienterne alligevel have fået diagnosen. Men det er en fordel, at vi kan komme i gang med behandling tidligere,” siger Helle Hvilsted Nielsen og giver som eksempel:

”Vi har tidligere haft tilfælde, hvor vi har tænkt, at det nok endte med en MS-diagnose, men vi kunne ikke stille diagnosen ud fra de gamle kriterier. Efter at de nye kriterier blev offentliggjort på ECTRIMS 2024, begyndte vi at bruge dem. Det gav os mulighed for at stille diagnosen tidligere for eksempel på baggrund af MR-scanninger.”

Bekymret for kapaciteten

Helle Hvilsted Nielsen ser dog et problem med den patientgruppe, der får lavet en MR-scanning på baggrund af for eksempel hovedpine eller et hovedtraume – og hvor skanningen tilfældigvis viser tegn på MS, uden at de har symptomer. For efter de nye kriterier skal man som neurolog allerede på det tidspunkt overveje, om MS-diagnosen RIS (Radiologically Isolated Syndrome) kan stilles.

”Tidligere har disse patienter ofte gået ved privatpraktiserende neurologer eller er kommet ind på skadestuen efter en ulykke. Man har ikke henvist patienterne videre på baggrund af tilfældige fund på en MR-scanning. Men nu er de i højere grad nødt til at blive henvist til en scleroseklinik og gennemgå flere undersøgelser,” siger hun.

”Desuden vil patienterne i en periode vil være under mistanke for at have en sygdom, som de ikke nødvendigvis ender med at have. Og det er ikke en rar situation for en patient at være i.”

Helle Hvilsted påpeger også, at det kan blive et problem for Region Syddanmark at have kapacitet nok til at udrede og behandle det øgede antal patienter med mistanke om MS. Disse overvejelser er nu kommet med i udkastet til en regional hjerneplan for Region Syddanmark, der skal sætte fokus på blandt andet multipel sclerose.

Nye undersøgelser kræver tid

Jeppe Romme Christensen, der er overlæge og forsker på Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet, er godt tilfreds med, at flere nye diagnosemarkører er inkluderet i de nye McDonald-kriterier: Blandt andet Paramagnetic Rim Lesions (PRLs) og Central Vein Sign (CVS), som er markører på MR-scanninger, og Kappa Free Light Chain (KFLC), som er en markør i rygmarvsvæsken.

Jeppe Romme Christensen

”Markørerne giver os mulighed for at diagnosticere tidligere og mere præcist, men det bliver også en stor opgave at blive enige om, hvordan vi får implementeret de nye metoder i Danmark. PRLs ser for eksempel lovende ud i forskningsprojekter, men der er ikke meget erfaring med at bruge dem i klinikken endnu,” siger Jeppe Romme Christensen.

Han fortsætter:

”I Danmark er der kun en enkelt forsker, der har forsket i området, og så er der nogle kliniske radiologer, der er begyndt at kigge efter PRLs. Men det er ikke en rutineopgave for dem og kræver ekstra tid at udføre og beskrive scanningerne.”

Jeppe Romme Christensen mener, at det er afgørende at få integreret de nye markører på en måde, der ikke bliver for ressourcekrævende for sundhedssystemet.