”Det kan godt være, at infektionsrisikoen stiger ved nogle præparater, men det skal holdes op imod, hvad den enkelte patient får ud af behandlingen i forhold til sygdomsaktivitet," siger Frederik Elberling.
Anti-CD20 behandlinger giver tre gange så høj infektionsrisiko som MS-standardbehandling
Anti-CD20 behandlinger giver tre gange så høj infektionsrisiko som MS-standardbehandling, viser nyt dansk studie, der har sammenlignet infektionsrisiko ved forskellige sygdomsmodificerende MS-behandlinger. Studiets førsteforfatter er nu ved at udvikle en machine learning-model, der skal kunne forudsige infektionsrisikoen ved forskellige behandlinger.
Det nye studies resultater blev præsenteret på ECTRIMS 2025 af Frederik Elberling – registerforsker og ph.d. ved Det Danske Scleroseregister.
Han har undersøgt infektionsrisikoen ved en række MS-behandlinger og fandt, at især anti-CD20-lægemidler er koblet med højere infektionsrater. Resultatet vakte opmærksomhed på ECTRIMS, fortæller Frederik Elberling.
”Studiet fik opmærksomhed på ETRIMS, fordi vi med gode danske patientdata har haft mulighed for at sammenligne infektionsrisikoen ved forskellige behandlinger på populationsniveau,” siger Frederik Elberling.
Anti-CD20 behandlinger gav størst risiko
Studiet er baseret på data fra alle danske MS-patienter, som er påbegyndt en sygdomsmodificerende behandling mellem 2017 og 2024 – i alt lidt over 11.000 patienter og 19.000 behandlingsepisoder. Gennem data fra Landspatientregisteret har forskerne identificeret den gruppe af patienter, som er blevet behandlet på hospitalet for en infektion. Og for at få viden om mindre alvorlige infektioner, har de fra Lægemiddelregisteret indhentet oplysninger om hvilken antimikrobiel medicin, patienterne har fået udskrevet – antibiotika, anti-viral medicin eller svampedræbende midler (antimykotika).
Resultaterne viste, at patienter på de tre anti-CD20 behandlinger Ocrevus (ocrelizumab), rituximab og Kesimpta (ofatumumab), der er godkendt til brug i Danmark, gav den højeste risiko for infektion.
”Disse patienter havde en tre gange så høj risiko for at få en infektion som patienter på standardbehandling teriflunomide (Aubagio, red), der typisk giver en lav infektionsrisiko,” siger Frederik Elberling.
Desuden havde patienter på Lemtrada (alemtuzumab) en markant højere risiko for at få udskrevet både antibiotika, anti-viral medicin og svampedræbende middel.
”Jeg var først overrasket over resultaterne for alemtuzumab. Dette lægemiddel virker anderledes, fordi det er en anti-CD52 behandling, men klinisk har det ikke stor betydning, fordi alemtuzumab ikke bruges særligt meget mere, da det netop kan have bivirkninger.”
Behandlingsstrategier skal ikke ændres
På trods af de markante resultater mener Frederik Elberling dog, at det er for tidligt at ændre behandlingsstrategier i klinikken.
”Det kan godt være, at infektionsrisikoen stiger ved nogle præparater, men det skal holdes op imod, hvad den enkelte patient får ud af behandlingen i forhold til sygdomsaktivitet. Nogle patienter vil måske godt kunne leve med at få nogle infektioner, hvis deres sygdom holdes nede, mens andre synes, at behandlingen tager for meget af deres livskvalitet,” siger han.
”Jeg ser min forskning som en del af et større billede, for der forskes intenst i området. Infektionerne kommer typisk ikke, lige når man starter på et lægemiddel. Derfor kommer min forskning også til at indgå i en større debat om, hvor lang tid man skal fortsætte med anti CD20-behandlingerne, og hvornår man skal skifte behandling på grund af bivirkninger.”
Machine-learning model på vej
På baggrund af studiets resultater er Frederik Elberling nu ved at udvikle en machine learning-model, der kan forudsige risikoen for en MS-patient at få en infektion. I første omgang er det en generel model, men senere vil det blive en individuel model for den enkelte patient, hvor man kan indsætte data om køn, alder, andre sygdomme og nye laboratorieresultater, fortæller han. De første resultater fra modellen præsenterede han sammen med studiet på ECTRIMS.
”Med modellen prøver vi at finde ud af, hvad der øger risikoen for infektioner for den enkelte patient – og så skal det samtidig være muligt at evaluere risikoen, når patientens situation ændrer sig. Vi håber at kunne udvikle en risikoscore, som kan være en hjælp for lægen og patienten, når der skal tages stilling til en ny behandling,” siger Frederik Elberling.
- Oprettet den .



















