Næsespray-behandlingen foralumab har i et lille studie vist sig at forbedre handicapudvikling og fatigue hos patienter med ikke-aktiv sekundær progressiv multipel sclerose (SPMS). De lovende resultater har ført til, at foralumab nu skal testes mod placebo.

I studiet, der endnu ikke er publiceret i et  peer reviewed tidsskrift, blev 10 personer med ikke-aktiv SPMS, hvis sygdom fortsatte med at udvikle sig på trods af anti-CD20-behandling, behandlet med foralumab i mindst seks måneder. 

Efter seks måneders behandling med foralumab rapporterede seks ud af de 10 deltagere klinisk signifikante reduktioner i træthedsgrad. Biomarkørdata fra studiet indikerede, at foralumab-behandling reducerede inflammation i nervesystemet som tilsigtet. Behandlingen dæmpede aktiviteten af ​​mikroglia i hjernen, hvilket menes at være en væsentlig bidragyder til den tavse sygdomsprogression, som personer med ikke-aktiv MS oplever.

Efter seks måneders behandling var scorerne på Expanded Disability Status Scale (EDSS) uændrede for næsten alle deltagere. Dog oplevede tre patienter mindre reduktioner i EDSS-scorer, hvilket tyder på mindre alvorligt handicap. Fire deltagere blev kontinuerligt behandlet med foralumab i et helt år. Tre af dem oplevede en reduktion i EDSS-scorer efter et år med behandlingen. 

Et andet mål for handicap, der kombinerer vurderinger af gangfunktion, fingerfærdighed, kognition og synsproblemer, viste ingen ændringer i gang- eller håndfunktion i løbet af de seks måneder men signifikante forbedringer i synet. Der var også små forbedringer i kognitive scorer, sandsynligvis på grund af en ’øvelseseffekt’, mener forskerne bag studiet. 

Ingen sikkerhedsproblemer

Foralumab blev godt tolereret uden alvorlige sikkerhedsproblemer. De fleste af de rapporterede bivirkninger var respiratoriske problemer som tilstoppet eller løbende næse.

Foralumab er designet til at behandle MS ved at reducere aktiviteten af ​​T-celler samt øge aktiviteten af ​​visse immunsuppressive T-celler kaldet Tregs, som kan dæmpe den inflammatoriske funktion af andre immunceller. Behandlingen administreres som en næsespray tre gange om ugen, efter en to-ugers behandling og en uges pause.

Selvom studiets resultater er lovende, understreger forskerne bag, at der er tale om et lille, åbent studie uden en placebo-komparator, og derfor er det ikke muligt at udelukke placeboeffekten i nogle af ​​resultaterne. De lovende resultater har dannet grundlag for et fase 2a-studie, der skal teste foralumab mod placebo hos voksne med ikke-aktiv SPMS.

Behandlingsmulighederne for ikke-aktiv SPMS er begrænsede, og kun et lægemiddel, mitoxantron, er godkendt i USA til behandling af denne patientgruppe.