Ocrevus (ocrelizumab) er nu godkendt til brug under amning, og studie viser, at spædbørn ikke får for meget af medicinen gennem modermælken. Professor Melinda Magyari vurderer, at real world data måske vil bane vejen for, at flere lægemidler får udvidet indikationen til også at kunne bruges under amning.

I februar godkendte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at ocrelizumab kan bruges til behandling hos patienter med multipel sclerose (MS), der ammer. Det vil i praksis sige, at kvinder, der har født og gerne vil amme, kan genoptage deres behandling med ocrelizumab lige efter fødslen.

”Vi har nu endnu et præparat, som giver mulighed for at amme, så kvinderne ikke skal vælge mellem medicin og amning. Det giver en større frihed,” siger Melinda Magyari, der er overlæge på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet og leder af Det Danske Scleroseregister.

Ubetydelig overførsel via modermælken

Baggrunden for EMA’s godkendelse af ocrelizumab i forbindelse med amning er data fra fase IV-studiet SOPRANINO1, der også blev præsenteret på ECTRIMS-kongressen i København i september 2024. I dette studie evalueres overførsel af ocrelizumab gennem modermælken og effekten på de spædbørn, hvis mødrene ammede og fik ocrelizumab. Det er den første prospektive undersøgelse af en anti-CD-20 sygdomsmodificerende behandling hos ammende kvinder med MS.

Resultaterne viste ubetydelige serum-koncentrationer af ocrelizumab hos spædbørnene og ingen udtømning af deres B-celler. Desuden blev der ikke observeret noget effekt af ocrelizumab på spædbørns sundhed, vækst og udvikling over den gennemsnitlige opfølgningsperiode på 44,6 uger.

Real word data er på vej

På Rigshospitalet ser Melinda Magyari en stor del af de kvinder med MS, der skal rådgives og behandles før, under og efter en graviditet. Hun fortæller, at hun endnu ikke har behandlet den første kvinde på ocrelizumab under et ammeforløb, men hun ser frem til at afprøve det.

”Nu kan jeg fortælle patienterne, at de heldigvis ikke behøver at skifte præparat, hvis de er på behandling med Ocrevus, men at vi kan planlægge infusionerne i forhold til amning, så de ikke behøver at vælge amning fra,” siger Melinda Magyari.

Før godkendelsen af ocrelizumab har Melina Magyari anbefalet Kesimpta (ofatumumab) til kvinder, der gerne vil amme. Hun tror desuden, at udviklingen godt kunne bevæge sig imod flere præparater, der bliver godkendt til brug under amning.

”Der indsamles i øjeblikket real world data på en del præparater om graviditet og amning, så evidensen stiger. I dag er ammende kvinder ikke inkluderet i medicinske forsøg. Men jo mere real world data, vi har, i forhold til udskillelse af medicin i modermælken, desto mere liberale kan vi være i forhold til amning,” siger Melinda Magyari.

Amning beskytter måske mod attakker

Generelt bliver kvindens risiko for attakker mindre under en graviditet på grund at et mindre aktivt immunforsvar, men til gengæld større efter graviditeten på grund af et mere aktivt immunforsvar. Det har fået tyske forskere til at undersøge, om amning kan have en beskyttende effekt over for attakker. Undersøgelsen er lavet på et mindre antal patienter, men viste dog en beskyttende effekt.

”Det er rigtig svært at konkludere på undersøgelsen, for det kan godt være kvinder med en mildere sygdom, som vælger at amme, og det er utrolig svært at undgå den bias. Derfor er det dobbeltgodt, at kvinder også må få medicin under amning, for så er de endnu bedre beskyttet.”

”Selv anbefaler jeg amning sammen med medicin – specielt i de senere år, hvor det har været muligt at give medicin samtidig. Nu vil jeg nødigt tage den risiko, at kvinden ikke starter på medicinsk behandling under amning. Men det er altid en individuel vurdering,” siger Melinda Magyari.