Stephan Bramow

Et dansk studie viser, at subcortikale og juxtacortikale læsioner på MR-scanninger afspejler inflammation i hjernebarken og hjernehinderne hos patienter med multipel sclerose. Vi kan måske bruge læsionerne som en indikator for, hvorvidt vores patienter skal testes kognitivt, siger overlæge Stephan Bramow.

Det danske studie publiceret i Brain Pathology føjer et nyt kapital til diskussionen om, hvorvidt det er muligt at monitorere kortikale læsioner hos MS-patienter. Og hvorvidt en anden type læsioner – såkaldte subcortikale og juxtacortikale læsioner – kan være et spejl af sygdom i cortex samt et svært sygdomsforløb.

”Vi ved fra tidligere studier, at cortikale læsioner hænger sammen med kognitive forringelser, som rangerer blandt de hyppigste og værste gener hos vores patienter. Men det er ikke realistisk at MR-scanne patienterne med en 7T MR-scanner i det daglige, hvilket som regel er nødvendigt for at kunne se de cortikale læsioner,” siger Stephan Bramow, der er sidsteforfatter på artiklen og til daglig overlæge på Skleroseklinikken på Rigshospitalet.

Nye læsioner et spejl af cortex

Derfor har forskere fra Skleroseklinikken på Rigshospitalet i det nye studie kigget på, om en anden type af læsioner kan bruges som markører for sygdomsprogressionen inde i cortex og hjernehinderne (meninges). Det drejer sig om subcortikale læsioner – som findes i den hvide substans lige under hjernebarken – og juxtacortiale læsioner – læsioner i den hvide substans, der ligger lige op af cortex eller som berører både den hvide substans og cortex. Disse typer af læsioner kan nemlig ses på de rutinemæssige MR-scanninger.

For at undersøge denne type læsioner og sammenligne dem med tilstedeværelsen af andre typer læsioner har forskere brugt patologiske snit fra afdøde MS-patienter – fra 12 patienter med primær progressiv MS, 15 patienter med sekundær progressiv MS og 22 kontroller. Desuden undersøgte forskerne også hvilke læsioner, der hang sammen udviklingen af sygdommens sværhedsgrad, mens patienterne var i live.

”Resultaterne fortæller os, at vi måske godt kan bruge læsioner i de subcortikale og juxtacortikale områder som en afspejling af, hvad der foregår i cortex og meninges. Især hang læsionernes randaktivitet og inflammationsgrad i den sub- og juxtacortikale hvide substans tæt sammen med inflammation i cortex og meninges, hvor man ellers ikke kan se inflammation på rutinemæssig MR. Så inflammationen har det altså med at være trans-kortikal, når den ses i den hvide substans lige under cortex,” siger Stephan Bramow. 

”Et andet vigtigt fund var, at aktivitet i randen af de sub- og juxtacortikale læsioner hang sammen med lavere alder ved død og hurtigere fremadskridende invaliditet (EDSS-score, red.), altså mens patienterne levede. Det er potentielt interessant, fordi randaktivitet i sub- og juxtacortikale læsioner må forventes at være synlige på en almindelig 3T-scanning, hvis man for eksempel giver kontrast eller scanner med en jernfølsom protokol.”

Resultater kan måske bruges i klinikken

Før resultaterne om subcortikale og juxtacortikale læsioner eventuelt vil finde vej til de kliniske retningslinjer, er der dog brug for flere studier til at efterprøve resultaterne. Men Stephan Bramow ser dagligt patienter i Skleroseklinikken, og han er allerede begyndt at vægte sub- og juxtacortikale læsioner, når han vurderer en MR-scanning.

”Hvis en patient klager over dårligere overblik, hukommelsen eller mental udtrætning, så prøver jeg at kigge efter, om de har subcortikale eller juxtacortikale læsioner og hvor store de er. For det ser ud til at kunne indikere, om patienten også er syg i cortex – altså det område, hvor sådanne symptomer sandsynligvis stammer fra. Desuden kan sub- eller juxtacortikale læsioner hen ad vejen måske styrke indikationen for neuropsykologisk undersøgelse eller forskellige skåneforanstaltninger,” siger Stephan Bramow.

”Hvis vi ser mange eller store læsioner lige under hjernebarken til vores konferencer, prøver jeg også at fremhæve dem som en potentiel risikomarkør for intellektuelle problemer.”

Stephan Bramow understreger dog, at der stadig mangler et stort MR-studie, hvor sub- og juxtacortikale læsioner undersøges prospektivt i levende patienter i forhold til cortikale læsioner og intellektuel funktion samt prognose på arbejdsmarkedet.

”Det vil være et oplagt næste skridt, før vores fund eventuelt implementeres i konkrete anbefalinger,” siger han.