Mennesker med multipel sclerose (MS), der skifter fra en høj- til en moderat-effektiv sygdomsmodificerende behandling (DMT), øger risikoen for sygdomsaktivitet. Det konkluderer et dansk studie, der viser, at den øgede risiko især gælder yngre voksne og dem, der har inflammatorisk sygdomsaktivitet før et skift. 

I studiet, som er publiceret i European Journal of Neurology, brugte forskerne data fra The Danish Multiple Sclerosis Registry (DMSR) og identificerede 333 personer med relapsing-remitting MS (RRMS), som skiftede fra en høj-effektiv til en moderat-effektiv behandling i perioden oktober 2007 til juli 2023. 76 procent af personerne var kvinder, og gennemsnitsalderen var 45,1 år. Den gennemsnitlige opfølgningstid var 0,8 år.

Højeffektive DMT'er i studiet omfatter CD20-hæmmere såsom Ocrevus (ocrelizumab), S1P-hæmmere såsom Gilenya (fingolimod), Tysabri (natalizumab), Lemtrada (alemtuzumab) og Mavenclad (cladribin). Lægemidler med moderat virkning omfatter interferon-baseret medicin, Aubagio (teriflunomid), glatirameracetat (sælges blandt andet som Copaxone) og Tecfidera (dimethylfumarat).

Patienterne i studiet skiftede oftest fra Tysabri (43,8 procent) eller Gilenya (42 procent), og flest skriftede til Tecfidera (47,5 procent). Hovedårsagerne til at seponere en højeffektiv DMT var bivirkninger, positivitet for John Cunningham (JC) virus, som kan resultere i den livstruende tilstand progressiv multifokal leukoencefalopati, samt udvikling af antistoffer mod lægemidlet.

Efter to års deeskalering havde en stor del af patienterne sygdomsaktivitet, enten som tilbagefald, nye eller forstørrede læsioner eller læsioner med aktiv inflammation. I hele gruppen var risikoen for tilbagefald i disse år 38 procent, og risikoen for enhver form for sygdomsaktivitet var 53 procent. Risikoen for tilbagefald og sygdomsaktivitet var især højere hos yngre patienter og hos dem, der havde set sygdomsaktivitet i de sidste seks måneder med højeffektiv behandling.

Forskerne bag studiet konkluderer, at deeskalering ikke var tilstrækkeligt til at sikre sygdomsstabilitet, men at deeskalering fra andre højeffektive DMT'er og hos ældre patienter med stabil sygdom bør undersøges yderligere.