Ved at måle neurofilamenter i blodet kan man se tegn på MS-nerveskade lang tid før det første symptom, viser nyt dansk studie. Spørgsmålet er nu, om man skal sætte ind med tidlig opsporing og behandling, siger forsker bag studiet.

I det nye studie, der er publiceret i Neurology, Neuroimmunology & Neuroinflammation, har danske forskere vist, at høje niveauer af neurofilamenter (NfL – neurofilament light chain) i blodet kan ses tidligt hos personer, der senere får konstateret multipel sclerose.

”Studiet viser, at der potentielt kan være en gevinst ved at opspore sclerose langt tidligere, end vi gør i dag, og måske igangsætte en eller anden form for behandling,” siger læge Josefine Britze, der er førsteforfatter på studiet, som var en del af hendes ph.d. Hun arbejder nu på Afdeling for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet.

Bloddonorer som datakilde

NfL er et strukturelt protein i nervecellerne, der frigives, når nerveceller dør – og det undersøges derfor i forskningssammenhæng som en mulig biomarkør for nerveskader og neurodegeneration. Patienter med MS har i tidligere studier har vist sig at have forhøjede niveauer af NfL, når de har sygdomsaktivitet.

Forskerne i det danske studie har sammenkørt data fra Det Danske Scleroseregister, Landspatientregisteret og Det Danske Bloddonorstudie – i sidstnævnte samles rutinemæssigt plasmablodprøver fra bloddonorer hver gang, de donerer blod.

Ved at sammenkøre data fra de forskellige registre har forskerne haft mulighed for at identificere de bloddonorer, som senere i livet fik en MS-diagnose. Derefter har de analyseret sig frem til NfL-niveauerne for denne gruppe personer gennem de bloddonationer, som de har givet, før de fik deres MS-symptom. Det har givet et unikt indblik i den prækliniske fase for MS-patienter, hvilket ellers kan være svært at få, fordi det aktuelt er umuligt at forudsige, hvem der vil udvikle sygdommen. I gennemsnit har forskerne haft fem blodprøver med NfL-målinger for hver MS-patient i studieperioden, der strakte sig fra 2010 til 2019.

Ni år før første symptom

Resultaterne viste, at 17 procent af bloddonorerne i studiet, der senere fik MS, havde periodevist forhøjede NfL-niveauer. Det kunne ses op til ni år før, at de fik deres første MS-symptom – også hos patienter med primær progressiv sclerose. Modelbaserede beregninger viste desuden, at estimeret 55 procent af patienterne havde haft forhøjede NfL-niveauer.

”Perioderne med nerveskader kan ligge i op til ni år før deres første symptom, hvor de formentlig er symptomfrie. Så måske personerne slet ikke har lagt mærke til det,” siger Josefine Britze.

”Det indikerer, at der formentlig vil være en gevinst, hvis man kan opspore sygdommen langt tidligere og måske igangsætte behandling, men det skal undersøges nærmere gennem yderlige forskning.”

Josefine Britze understreger, at der kan være stor variation i NfL-niveauerne for den enkelte patient. Oftest kommer de forhøjede NfL-værdier i bølger, og derfor skal man heller ikke drage konklusioner på baggrund af en enkelt prøve fra en patient.

”Man skal så vidt muligt have flere prøver for en patient på grund af de fluktuerende niveauer. Men det mønster, vi så i studiet, passer rigtig godt med vores forståelse af sclerose, hvor sygdomsaktiviteten kommer i attakker,” siger hun.

Mere forskning på vej

Josefine Britze er allerede ved at planlægge, hvordan hun og kollegerne skal arbejde videre med resultaterne fra studiet.

”Siden vores studieperiode sluttede i 2019, er der kommet mange flere bloddonorer til og dermed også flere data på bloddonorer, der senere har fået en MS-diagnose. Vi kunne være interesserede i at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem hvor mange og hvor høje NfL-stigninger, man har haft – og hvordan det så går patienterne efter MS-diagnosen. Ved hjælp af data fra Scleroseregisteret kunne vi også se på, hvordan det går på forskellige behandlinger og hvor hurtigt man får relaps,” siger hun.

Påvirkning af NfL-prøver

Næsten samtidig med publiceringen af studiet om tidlig opsporing af MS er der blevet publiceret et andet NfL-studie i Multiple Sclerosis and Related Disorders – også med Josefine Britze som forfatter - hvor forskere har undersøgt forskellige faktorer, der kan påvirke de blodprøver, der bruges til at måle NfL på MS-patienter. Her viste resultaterne, at alder, BMI og temperaturen for opbevaring af prøverne kan have indflydelse på målingen af NfL-niveauerne, hvorfor man ikke uden videre kan sammenligne målinger af NfL-serumkoncentrationer.

”Vi har i vores studie om den prækliniske fase af MS kontrolleret for alder, køn og opbevaring af prøverne. Vi havde ikke mulighed for at korrigere for BMI, fordi vi ikke havde oplysninger om BMI på alle deltagerne. Men hos de deltagere, hvor vi havde information om BMI, undersøgte vi, om der var forskel på den gennemsnitlige BMI hos gruppen af donorer, der udviklede sclerose, og gruppen, der ikke gjorde – og det var der ikke,” siger Josefine Britze.