Skip to main content

Neuromodulerende dragt reducerer spasticitet hos MS-patienter

Et dansk pilotstudie viser, at en ny type helkropsdragt med elektriske impulser mindsker ufrivillige muskelbevægelser hos patienter med multipel sclerose. 

De nye resultater blev præsenteret på et SIG mobility-møde under RIMS (Rehabilitation in Multiple Sclerosis) på Aarhus Universitet 4. oktober.

Molliidragten er en elastisk helkropsdragt, der udsender svage elektriske impulser og kan hjælpe med at nulstille hjernens signaler til musklerne, hvis de er blevet forstyrret af en neurologisk sygdom. Derved kan den få spastiske, stive og smertefulde muskler til at slappe af. Dragten har tidligere vist sig at have effekt på patienter med neurologiske sygdomme som cerebral parese, rygmarvsskade og stroke. Nu har Sclerosehospitalerne i Danmark som nogle af de første undersøgt, om dragten også har effekt på spasticitet hos MS-patienter.

”Resultaterne viser, at dragten har god effekt hos nogle patienter, og jeg tror, at dragten måske vil kunne bruges som supplerende behandling af MS-patienter i fremtiden”, sagde Kasper Byskov, der er forskningsassistent hos Sclerosehospitalerne, ved præsentationen af studiet.

Patienterne forbedrede muskelkoordinering

Pilotstudiet, som er foregået i et samarbejde mellem Sclerosehospitalerne og Bandagistcenteret, er udført på fire patienter med MS, som havde både attakvis og progressiv sclerose. Tre ud af de fire patienter havde brug for enten stok eller rollator for at kunne gå. Testen varede seks uger, og patienterne blev bedt om at bruge dragten én time hver anden dag.

Før testen fik patienterne målt graden af spasticitet og ataksi gennem henholdsvis MAS-skalaen og SARA-skalaen. Alle havde problemer med spasticitet og muskelsvaghed/manglende muskelkoordinering (ataksi). Det primære endepunkt i studiet var patienternes evne til at udføre to muskelkoordinerende test for henholdsvis arme og ben: ”Nine Hole Peg Test” og ”Six Spot Step Test”. De sekundære endepunkter var yderligere test til måling af muskelkoordinering i arme og ben samt en måling af patienternes livskvalitet.

”Efter seks uger viste resultaterne, at alle patienterne var blevet hurtigere til at udføre både ”Nine Hole Peg Test” og ”Six Spot Step Test”. Samtidig scorede patienterne højere på livskvalitet. En af patienterne fik tilmed en bedre søvnkvalitet, fordi Molliidragten gjorde, at hun fik mindre spasticitet og uro i benene,” sagde Kasper Byskov.

Varsom med resultaterne

Gennem forsøgene på Sclerosehospitalerne har Kasper Byskov selv set, hvordan nogle patienter oplevede markante forbedringer i deres gangfunktion og muskelkoordinering efter at have brugt dragten. Men alligevel opfordrer han til at tolke resultaterne fra studiet med forsigtighed.

”Det er et pilotstudie, så vi skal være varsomme med fortolkningen. Vi kan konstatere, at patienterne overordnet oplevede store og klinisk funktionelle forbedringer. Men der er stadig meget, vi ikke ved om de underliggende mekanismer bag dragten, så der er brug for mere forskning,” sagde Kasper Byskov.

”Nu skal vi i gang med et klinisk randomiseret studie af 60-70 patienter sammen med forskere i Belgien for at teste dragten på en større gruppe patienter. Senere skal vi også finde ud af hvilke typer af patienter, der kan få gavn af dragten.”

SIG mobility er en interessegruppe for forskere, der har specialiseret sig i fysisk træning og MS, og gruppen er organiseret under det europæiske netværk RIMS (Rehabilitation in Multiple Sclerosis).

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

Den tidligere formand for Danske Regioner Anders Kühnau (Soc.) får udover posten som sundhedsordfører også en plads i Folketingets kulturudvalg, et område der også har optaget ham som regionsrådsformand.

BØGER: Anne Hjernøe skriver om sygdom, død og sorg i ’Hvis jeg kan gøre noget’. Bogen henvender sig især til sørgende og pårørende, men Hjernøe formår at gøre sin personlige fortælling så universel, at alle bør læse med.

STREAMING: Mangler du lidt underholdning i ferien, der både oplyser og inspirerer? Medicinske Tidsskrifter har fundet de bedst anmeldte film, TV-udsendelser og dokumentarer fra 2026. De har alle scoret 5 ud af 6 stjerner.

Mangler feriekufferten lidt indhold, der både oplyser og inspirerer? Her er de bøger, som i år har fået de bedste anmeldelser på Medicinske Tidsskrifter. 

SAMFUND: Den nigeriansk-amerikanske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie er i åben konflikt med privathospitalet Euracare i Lagos efter sønnens pludselige død. Sagen har udviklet sig til et opslidende opgør om lægelig forsømmelse, mangelfuld journalføring og trusler om fængsel.

BØGER: Svend Lings udgiver sin biografi for at genaktivere debatten om aktiv dødshjælp, men han ender med at skygge for sin legitime holdning og for et konstruktivt bidrag til det svære etiske spørgsmål.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Charlotte Price Hoffmann - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether