Problemer med at holde balancen er et velkendt symptom hos mange MS-patienter, men forskningen i balancetræning er mangelfuld. Vi har brug for en systematisk måde at arbejde med balancetræning på, siger forskningsleder John Brincks.

Effekten af fysisk træning på patienter med multipel sclerose er efterhånden blevet undersøgt i en del videnskabelige studier. Ikke mindst takket være aktive danske forskningsgrupper fra Aarhus Universitet og Sclerosehospitalerne, som har kigget på effekten af både styrketræning og konditionstræning til MS-patienter. Men den type træning, som træner patienternes balanceevner, er stadig lidt af en sort boks. Faktisk så meget en sort boks, at docent og forskningsleder John Brincks fra Via University College i Aarhus har dedikeret en del af sit arbejdsliv til at finde ud af, hvordan balancetræning kan have effekt på neurologiske sygdomme som MS, Parkinsons sygdom, diabetisk neuropati samt risikoen for fald hos ældre.

”Som behandler har man ikke en systematik at gå ud fra, når patienternes balanceevne skal forbedres. Det forsøger vi nu at udvikle gennem vores forskning,” siger John Brincks.

Han holdt oplæg om emnet på et SIG mobility-møde på Aarhus Universitet 4. oktober. SIG mobility er en interessegruppe for forskere, der har specialiseret sig i fysisk træning og MS. Gruppen er organiseret under det europæiske netværk RIMS (Rehabilitation in Multiple Sclerosis).

Kortlagde balanceforskning

I 2022 lavet John Brincks - sammen med forskere fra Aarhus Universitet og Karolinska Instituttet i Sverige - et review over 40 studier, der alle havde udført forsøg med balancetræning for MS-patienter. Studierne blev vurderet ud fra et veletableret koncept inden for balancetræning, hvor træningen skal indeholde tre komponenter: En motorisk del, som typisk består af både stående og gående øvelser. En sensorisk del, hvor patienterne for eksempel skal lukke øjnene, mens de udfører øvelserne. Og en kognitiv del, hvor patienterne skal udføre to opgaver på én gang.

”Resultaterne viste, at der var nogle huller i den eksisterende forskning om balancetræning til MS-patienter. For eksempel var der få studier med kognitive komponenter. Og der var også få studier, der trænede deltagernes evne til at reagere hurtigt og genvinde balancen, når træningsøvelserne kortvarigt bragte deltagerne ud af balance,” siger John Brincks.

Balancetræning gavner komplekse opgaver

Herefter gik John Brincks videre sammen med sine forskerkolleger og sammenlignede effekten af 18 studier, der havde testet balancetræning på MS-patienter. De blev publiceret i et review i august.

”Her kunne vi vise, at balancetræning havde effekt på en sammensat balancescore, men ikke på gangtest. Træningen havde også effekt på mobiliteten, men ikke på stepping (gang på stedet, red.). Så samlet set kan man sige, at balancetræningen har god effekt på at kunne udføre komplekse opgaver, men ikke simple opgaver som at gå ligeud.”

Mangler viden om træningsintensitet

Generelt afdækkede studierne også, at der mangler viden om udfordringsgraden inden for balancetræning. Det vil sige hvilken intensitet, man skal træne med for at forbedre balancen. Det gælder både inden for multipel sclerose, men også ved Parkinsons sygdom og diabetisk neuropati, som John Brincks også arbejder med.

”I dag laver vi et klinisk skøn på, hvor hård balancetræningen skal være for, at patienterne bliver udfordret. Men vi har ikke nogen systematisk tilgang til det. Det er vanskeligt at lave, fordi der indgår mange komponenter i at få kroppen til at holde balancen. Det forholder sig helt anderledes med forskningen i styrketræning og konditionstræning, for her ved man for eksempel allerede hvilke muskelgrupper, man skal træne med hvilken intensitet for at opnå effekt af styrketræning,” siger han.

John Brincks er nu i gang med et klinisk studie med MS-patienter, hvor de undersøger, hvad behandlere som fysioterapeuter skal kigge efter, hvis de bedre skal kunne styre intensiteten af balancetræning.