I et nyt studie har forskerne fundet en øget grad af fedt på maven blandt personer med MS sammenlignet med kontroller, uafhængigt af BMI. Det tyder ifølge forskerne på en umålt metabolisk påvirkning af MS, som kræver yderligere undersøgelse. 

I studiet, som er publiceret i Multiple Sclerosis and Related Disorders, sammenlignede en forskergruppe fra Lausanne University Hospital and University of Lausanne, Schweiz, personer med MS og kontroller for at vurdere metaboliske parametre og livsstilsparametre forbundet med MS.

Forskerne samlede data fra to prospektive observationsstudier med de samme kriterier, der matchede 53 MS-patienter og 106 kontroller (med en gennemsnitsalder på 35 år og 79 procent kvinder) efter køn, alder og BMI. MS-patienterne havde lav score på Expanded Disability Status Scale (median 1,5). 

Forskerne sammenlignede antropometriske, biologiske og livsstilsparametre, herunder søvn og fysisk aktivitet. Resultaterne viste, at sammenlignet med kontrollerne havde MS-patienterne øget talje-hofteforhold (p<0,001) og øget talje-højdeforhold (p=0,007) og udøvede mindre fysisk aktivitet (p=0,03). Selv med minimal neurologisk svækkelse udøvede personer med MS mindre fysisk aktivitet. 

Livsstilsfaktorer, der var mest forbundet med en lavere forekomst af central fedme, var et højt indtag af uforarbejdet mad og udøvelse af hård fysisk aktivitet. Ud fra dette mener forskerne bag studiet, at man bør have mere fokus på kostkvalitet og fysisk aktivitet for at målrette bedre mod central fedme og dens metaboliske belastning blandt personer med MS.

Begrænsningen ved studiet var den lille stikprøvestørrelse med samlet set 159 deltagere, blandt hvilke de 53 personer med MS var rekrutteret fra ét center. Yderligere prospektive undersøgelser med omhyggelig metabolisk fænotyping og en større kohorte af MS-patienter er nødvendigt for at give stærkere bevis for den metaboliske risiko og central fedme ved MS, understreger forskerne bag studiet.