Skip to main content

Tidlig højeffektiv behandling giver god effekt hos børn med MS

Morten Blinkenberg

Hvis der sættes tidligt ind med højeffektive sygdomsmodificerende behandlinger til børn med MS, bremses deres handicapforværring senere i livet, viser internationalt studie. Jeg oplever samme effekt af lægemidlerne i klinikken, siger overlæge Morten Blinkenberg.

Et internationalt studie, som blev præsenteret på ECTRIMS-konferencen i København 18.-20. september, har undersøgt effekten af højeffektive sygdomsmodificerende behandlinger til børn med multipel sclerose. I spidsen for studiet står den australske forsker Sifat Sharmin fra University of Melbourne.

”Vores studie understreger, at det er af afgørende betydning, at børn med MS kommer tidligt i behandling,” sagde Sifat Sharmin ved præsentationen af resultaterne.

Tidlig behandling bremsede progression

Da MS hos børn er en relativt sjælden diagnose, har forskerne indsamlet data fra både det franske MS-register, det italienske MS-register og det globale register MSBase. I alt har de inkluderet 282 patienter i studiet, som alle fik symptomer på multipel sclerose, før de fyldte 18 år. Patienterne blev delt i to grupper, som enten begyndte på en højeffektiv sygdomsmodificerende behandling, da de var mellem 12 og 17 år eller mellem 20 og 22 år. Derefter analyserede forskerne, hvordan patienternes grad af handicapforværring målt på EDSS-score havde udviklet sig, efter at de var blevet 23 år. Patienterne blev gennemsnitligt fulgt i en periode på 10,8 år.

Resultaterne viste, at de børn, der var startet behandling i perioden mellem 12 og 17 år (39 procent af patienterne i studiet), havde en gennemsnitlig stigning i EDSS-score på 0,40 point i alderen 23-27 år. Derimod havde gruppen, der først startede behandling mellem 20 og 22 år (61 procent af patienterne i studiet) en stigning på 0,95 point i EDSS-score. Fordelen var at starte behandling tidligt sås især i gruppen af patienter, der havde en moderat grad af handicap. Her var progression af sygdommen reduceret med op til 97 procent.

”Vores resultater indikerer, at højeffektive sygdomsmodificerende behandlinger som ocrelizumab, rituximab eller natalizumab i barndommen kan give betydelige forbedringer på lang sigt for patienterne, fordi behandlingen kan bevare neurologiske funktioner og reducere handicapforværring,” sagde Sifat Sharmin.

Imidlertid er det ikke alle steder i verden, hvor de højeffektive behandlinger er godkendt til behandling af børn med MS. Det skyldes, at der mangler data for sikkerhed og effekt på området, og derfor bliver behandling af børn med højeffektive behandlinger ofte udskudt, indtil de bliver voksne.

”Vores resultater bør være et afgørende argument for at gentænke de nuværende behandlingsvejledninger. For ved at give adgang til effektive behandlinger, kan vi forbedre livskvaliteten for børn med MS og reducere byrden ved at leve med et livslangt handicap.”

Resultater matcher virkeligheden

Morten Blinkenberg, der er overlæge på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet og behandler børn med MS, har set resultaterne fra det nye studie.

”Studiet ser solidt ud og bekræfter det, som vi også fandt i et studie af danske børn fra 2020. Det specielle ved det nye studie er, at de kun har undersøgt de højeffektive behandlinger,” siger Morten Blinkenberg.

”I mit arbejde med børn med multipel sclerose oplever jeg også helt klart, at det er en fordel at få børnene sat tidligt i højeffektive behandlinger. Børn har typisk høj sygdomsaktivitet, og derfor kommer de næsten alle i højeffektive behandlinger i starten af deres behandling. Det responderer de fantastisk godt på, og i langt de fleste tilfælde er det muligt at få behandlet sygdommen i ro.”

I Danmark giver den gældende retningslinje for behandling af børn med MS mulighed for at starte børn op på højeffektiv behandling, hvis de har høj sygdomsaktivitet – og Morten Blinkenberg mener, at tiden nu er ved at være inde til at revidere de internationale retningslinjer på området.

”Der mangler stadig randomiserede kontrollerede studier, som undersøger effekten af højeffektive behandlinger på børn med multipel sclerose. I øjeblikket venter vi på data fra OPERATTA-studiet, der undersøger effekten af ocrelizumab til børn. Men når de kommer, vil det være oplagt at revidere retningslinjerne,” siger han.

I Danmark får cirka 3 procent af patienterne med multipel sclerose sygdomsdebut, før de fylder 18 år. Det svarer til cirka ti nye tilfælde om året.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

MUSIK: Sangerinde og komponist Laura Ritsmar har sunget for nyfødte og deres forældre på barselsafsnit i Herlev og Skejby som del af sit bachelorprojekt. At arbejde med sin musik inden for sundhedssektoren har givet hendes studieliv og kunstneriske virke en ny retning.

STREAMING: Fjerde sæson af Netflix-hittet ’Kærlighed på spektret’ er præcis lige så intens, rørende og tænkevækkende som de foregående sæsoner. Modsat de fleste af tidens andre dating-formater har serien en ærlighed og en nerve, som prikker til tårekanalerne og efterlader hjertet en lille smule mere åbent, end det var forinden.

KULTUR: Kulturelle sundhedstilbud bliver praktiseret alt for isoleret på tværs af regionerne, mener stifteren af Center for Kunst og Mental Sundhed. Psykiatrisk overlæge Birgit Bundesen ønsker, at kulturen og sundhedsvæsenet sætter sig ved det samme bord og skaber en national plan.

KULTUR: Et projekt kaldet Kulturvitaminer for Unge i Aalborg Kommune har forbedret de unges oplevelse af egen mental sundhed og givet dem mod på uddannelse eller arbejde, viser undersøgelse. Kulturens Analyseinstitut ser et potentiale, der kan bæres ind i sundhedsreformen.

KULTUR-TEMPERATUR: DTU-prorektor Christine Nelleman, der nu også står forrest i Det Etiske Råd, var et nørdet barn, som læste meget. Hendes nørdede tilbøjeligheder giver sig også til kende i en forkærlighed for keramik og andet kunsthåndværk.

TV: Det er ikke nødvendigt med en træt mordgåde i den medrivende TV-serie ’Løgnen’. Serien er bedst, når den tager livtag med en troværdig virkelighed som ’sosu’ i den rå, københavnske vestegn.

STREAMING: Realityserien ´Hospitalets Helte´ giver et fladt formidlet og overfladisk indblik i livet på Holbæk Sygehus.

STREAMING: Den omsiggribende abonnementsøkonomi trænger dybt ind i sundhedssystemet i det første afsnit af den seneste sæson af ’Black Mirror’. Givetvis en våd drøm for visse tech-startup-typer, men for de fleste andre et regulært mareridt.

KULTUR-TEMPERATUR: Camilla Hersom tiltræder snart som direktør hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Derhjemme forsøger hun at få sin familie til at læse formidlingsværket ’Tarme med charme’. Hun er også glad for sin bogklub, hvor de lige nu læser en præcis 100 år gammel klassiker.

BØGER: Formidlingsbog om huden ønsker at være et forsvarsskrift for huden som selvhjulpen, men den rummer et paradoks, som ikke bliver tilstrækkeligt belyst.

BØGER: ´Livet det er livet værd – Samtaler om at være senior´ rummer mange smukke og meningsfulde refleksioner om det at blive ældre og om at tage samtaler på tværs af generationer. Men man savner, at den går lidt dybere ind i det, den selv kalder så vigtigt.

STREAMING: TV-serien ´Dying for Sex´ balancerer seksualitet, uhelbredelig kræft og eksistentiel opvågning med sjælden livsbekræftende elegance. Michelle Williams stråler i rollen som Molly, der vælger sig selv og livet til i mødet med døden.

KULTUR-TEMPERATUR: Tabitha Krogh Ölmestig er på vej mod at blive praktiserende læge. Hun er også i gang med at etablere en vingård på Sydfyn, hvor hun og hendes mand forventer at lave naturvin i mange varianter.

BØGER: For få år siden var brug af kunstig intelligens (AI) en akademisk disciplin, der i mange sundhedsprofessionelles opfattelse lå et godt stykke ude i fremtiden. Sådan er det ikke længere. AI-løsninger anvendes allerede i det danske sundhedsvæsen, og i de kommende år vil det kun eskalere. Ny bog udfolder landskabet, som det ser ud lige nu, og giver bud på, hvordan vi skal navigere i den nye virkelighed.

FILM: Et filmdrama fra Herlev Hospital om en ung speciallæges fejlskøn får rosende ord med på vejen i mange dele af sundhedsvæsnet.

BØGER: Laura Ringos ’Efter kort tids sygdom’ er et tydeligt debatindlæg om screening for tarmkræft. Men romanen er læseværdig også for sine skildringer af parforhold og optikerbranchen.

KULTUR-TEMPERATUR: Selv om praktiserende læge Christian Freitag ikke selv dyrker kunstneriske sysler, lader han sig gerne bevæge af stærke kulturoplevelser. Netflix-serien Adolescence ramte ham direkte i hjertet, Churchill giver ham perspektiv, og et lærebogsværk i embryologi vækker ydmyghed over livets begyndelse.

KULTUR: Et øjebliks sang midt i frokostforberedelserne. En picnic i haven, der spontant forvandler sig til en rejse til Harzen. En kurv med farverige genstande, der skaber kontakt og fællesskab blandt beboere. Sådan kan hverdagskreativitet tage form i demensplejen, når personalet tør give slip på planen og følge det, der opstår i øjeblikket.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Maria Cuculiza - kultur
    Sofie Korsgaard - redaktør for printmagasiner
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether