ECTRIMS: Simvastatin er formentlig lagt i graven som potentiel behandling af progressiv MS efter, at behandlingen ikke har vist sig nævneværdigt bedre til at hæmme funktionsnedsættelse hos patienter med sekundær progressiv MS end placebo. 

Resultatet kommer ti år efter, at behandlingen med positive fase II-resultater demonstrerede 43 procents reduktion i udviklingen af atrofi hos SPMS-patienter. I fase III-studiet var det primære mål imidlertid ikke atrofi, men funktionsnedsættelse målt ved EDSS, og på dette mål præsterede sivastatin kun omkring 13 procent bedre end placebo over en periode på fire år. 

Præliminære analyser af data fra fase III-studiet viste allerede for et par år siden, at behandlingen ikke viste effekt på neurofilamenter i blodet, og forskerne bag MS-STAT-studierne spekulerede på den baggrund i, at det kunne tyde på, at simvastatin virker via mekanismer, der er uafhængige af neuroaksonal skade. Med så dårligt et primært udfald af fase III er det imidlertid tvivlsomt, om de kommer til at forfølge den tanke, vurderer overlæge ved Dansk Multipel Sclerose Center Jeppe Romme Christensen efter præsentationen af resultaterne fredag. 

“Studiet viser tydeligt, at der er forskel på at undersøge atrofi, som de gjorde i fase II-studiet, og sygdomsprogression, som de gjorde i fase III-studiet. Jeg tror ikke, at forskerne bag studiet kommer til at gå videre med at undersøge simvastatin yderligere,” siger Jeppe Romme Christensen.

Solidt resultat

I alt modtog 482 personer med sekundær progressiv MS den aktive behandling med simvastatin, og lige så mange deltagere modtog placebobehandling i kontrolgruppen.

Deltagernes gennemsnitsalder ved studiets start var i begge grupper 54 år, og 73 procent var kvinder.

Den mediane sygdomsvarighed var 23 og 22 år i placebo og simvastatingruppen, og 95 procent af deltagerne var attakfri de sidste tolv måneder op til studiets start. EDSS-mæssigt fordelte deltagerne sig med omkring en tredje del med henholdsvis EDSS 4-4.5, 6 og 6.5, men dog flest med EDSS 6.

Fase III-resultaterne blev præsenteret ved en late breaking session (Abstract O134) af Jeremy Chataway, som er professor ved University College London og desuden er tilknyttet National Hospital for Neurology and Neurosurgery. Han har stået i spidsen for STAT-MS-studierne, og han understregede, at der er tale om et meget grundigt studie med høj deltagelse og compliance. De fleste deltagere, som var egnede til det, valgte også at deltage i forlængelsesfasen, og studiet havde styrke til at identificere en behandlingsfordel, hvis den havde været der, men man fandt ingen fordel ved simvastatin frem for placebo i forhold til at reducere progression i en population med ikke aktiv SPMS, konkluderede Chataway

Skuffende

Skuffelsen over MS-STAT2-resultaterne var mærkbar efter præsentationen både under spørgerunden og på X, hvor blandt andre britiske Klaus Schmierer, der er professor ved the Blizard Institute, Queen Mary University of London, skriver:

“Stort tak til alle involverede centre. Det har været en monumental indsats og er en påmindelse om, hvor svært det er at behandle progressiv MS, og hvor langsomt, vi gør fremskridt.”

Og den ellers altid ordrige britiske MS-blogger ‘MouseDoctor’ sendte samme dag et ultrakort nyhedsbrev ud med overskriften “Late heart breaking news” og denne omtrente ordlyd: 

“Rejsen frem mod dagens tophistorie begyndte i 90'erne, og måske ender den i dag. Overskriften er, at MS-STAT2 fejlede på det primære endemål. Det viste ikke effekt på progression målt ved gangfunktion. Den gode nyhed er, at det gjorde tolebrutinib (en BTK-hæmmer, der også blev præsenteret late breaking fase III-resultater fra, red.), men det viste til gengæld ingen effekt på atrofi. Der er meget at sige om dette og fremtidens MS-studier, men det gemmer vi til en anden dag.”