ECTRIMS: CAR-T celleterapi er en potentielt ny og lovende behandling mod multipel sclerose og andre immunmedierede neurologiske sygdomme. Så lovende, at resultater fra forsøg med behandlingen blev taget op på flere sessioner på ECTRIMS 2024.

Alvorlige bivirkninger kan dog risikere at bremse udviklingen af CAR-T celleterapi til multipel sclerose og andre neurologiske sygdomme, vurderer forskere på ECTRIMS 2024, som bliver afholdt i København 18.-20. september.

”CAR-T celleterapi er en kompleks behandling, men den rummer et stort potentiale, hvis vi forstår at udvikle den,” sagde Frauke Zipp, professor i neurologi og neuroimmunologi på Johannes Gutenberg University Mainz i Tyskland, på en session om fremtidige behandlinger af MS. 

Kendt fra onkologien

Idéen bag CAR-T celleterapi har været kendt af onkologer siden 1980’erne og brugt som en behandlingsform til prostatakræft og hæmatologiske sygdomme. I Danmark er behandlingsformen også i de seneste år blevet godkendt til enkelte indikationer på det hæmatologiske område. Det er imidlertid relativt nyt, at man afprøver behandlingsformen til neurologiske sygdomme

”I virkeligheden står vi ovenpå den udvikling, som er sket på det onkologiske område i de seneste år. Nu er vi klar til at hoppe ind i området med vores neurologiske interesse, og det giver os nogle klare fordele,” sagde Frauke Zipp.

CAR-T celleterapi er allerede blevet afprøvet til patienter med behandlingsresistent systemisk lupus. Her viste et studie på 15 patienter – publiceret i New England Journal i 2024 –, at alle patienterne havde et positivt klinisk respons på behandlingen. En enkelt patient kunne endda holde sig stabil på behandlingen i tre år uden at få anden immunmodulerende behandling.

Positive resultater er også vist for de autoimmune neurologiske sygdomme myastenia gravis og Lambert Eaton syndrom, hvor patienterne indtil nu har haft et positivt klinisk respons i fire til seks måneder.

I juni i år kom så det første studie med CAR-T celleterapi og patienter med progressiv MS. Her kunne forskerne på to patienter vise, at behandlingen var veltolereret og at der skete en opformering af de nye genmanipulerede CAR-T celler i patienternes spinalvæske. En af de to patienter var i øvrigt i stand til at øge sin gangdistance fra 400 meter ved studiets start til 700 m ved dag 100.

”Et væsentligt resultat ved studiet var også, at patienterne med MS ikke oplevede en neurotoksisk reaktion, for det kan være en af bivirkningerne ved behandlingen,” sagde Frauke Zipp.

Voldsomme bivirkninger

Behandlingen med CAR-T celleterapi kan resultere i flere uheldige reaktioner. Både en cytokinstorm (CRS – Cytokine Release Syndrome) og neurotoksiske bivirkninger (ICANS – Immune effector Cell-associated Neurotoxic Syndrome). Førstnævnte kan give høj feber, hovedpine og organsvigt – sidstnævnte kan i værste fald resultere i epileptiske anfald, taleproblemer og lammelser. Den risiko er man måske parat til at tage, hvis man er kræftpatient og ikke har andre behandlingsmuligheder tilbage. Anderledes forholder det sig for MS-patienter, hvor behandlingen med CAR-T celleterapi skal konkurrere med de højeffektive sygdomsmodificerende behandlinger.

”Umiddelbart ser det dog ud til, at bivirkninger ved de neurologiske patienter er mindre end ved onkologiske patienter. Men behandlingen kræver, at patienterne bliver nøje overvåget og at onkologer og neurologer arbejder tæt sammen,” siger Frauke Zipp.

Patrick Vermersch, der er professor i neurology på Université de Lille i Frankrig, er dog ikke overbevist om, at CAR-T celleterapi kommer til at få en plads i MS-behandlingen.

”Jeg er ikke sikker på, at CAR-T celleterapi vil ende med at blive en sikker procedure på grund af risikoen CRS og ICANS. Vi har også set nogle enkelte tilfælde af PML (progressiv multifokal leukoencefalopati, red.) og hypogammaglobulinemi (immunparese, red.) hos patienter i de kliniske forsøg”, siger Patrick Vermersch på sessionen om fremtidige MS-behandlinger.

Fire MS-forsøg i gang

Der er allerede sat flere forsøg i gang, hvor forskellige varianter af CAR-T celleterapi testes på forsøgsdyr og patienter med forskellige neurologiske sygdomme. Ifølge Patrick Vermerschs optegnelser foregår der i øjeblikket 40 kliniske forsøg med CAR-T celleterapi på patienter med neurologiske sygdomme, hvoraf de fire tester effekten på multipel sclerose.

Heraf er forskere i Tyskland allerede i gang med et mindre forsøg, og forskere fra Stanford University i Californien rekrutterer i øjeblikket deltagere til et fase 1-forsøg sammen med firmaet Kyverna. Desuden er Bristol Myers Squibb og Novartis i gang med at rekruttere patienter til to større fase 1-forsøg, hvor de vil teste effekten af deres egne produkter til CAR-T celleterapi.

Lang vej til godkendelse

Der foregår endnu ikke forsøg med CAR-T celleterapi i Danmark. Men hvis fremtidige studier af CAR-T-celleterapi og MS skulle vise positive resultater sammenlignet med de nuværende behandlinger for sclerose, så venter der sandsynligvis også en lang og kringlet vej, før behandlingen kan blive godkendt i Danmark.

Mike Bogetofte Barnkob, der er læge og ekstern lektor ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, har tidligere udtalt til MS Tidsskrift:

”Danmark har været et af de lande i Europa, der har været suverænt langsomst til at få indført CAR-T behandlingen mod lymfomer, selv om man godt vidste, at behandlingen havde en kurativ effekt over for 40 til 50 procent af patienterne. På trods af det har der været en træghed i Medicinrådet i forhold til at få indført behandlingen. Så sporene skræmmer,” siger Mike Barnkob Bogetofte.

Om CART-T celleterapi: 

• CAR står for Chimeric-Antigen-Receptor, og behandlingsformen har siden 2015 været anvendt til at behandle visse former for lymfe- og blodkræft.
• Ved CAR-T-celleterapi får patienten taget T-celler ud direkte fra blodbanen. I et laboratorie bliver T-cellerne reprogrammeret ved hjælp af genteknologi og tilført evnen til at kunne genkende og eliminere kræftcellerne – eller i tilfældet med sclerose B-cellerne. I mellemtiden skal patienten gennemgå et mini-kemoterapiforløb for at få slået sine egne B- og T-celler ihjel. Herefter får patienten sprøjtet de manipulerede CAR T-celler tilbage i blodbanen.
• Metoden har indtil nu vist positive resultater ved hæmatologiske kræftsygdomme samt ved andre autoimmune sygdomme end sclerose – for eksempel systemisk lupus og myasthenia gravis.
• I dag koster en behandling med CAR-T-celleterapi mellem 1,5 og 2 millioner kroner, og der er store kommercielle interesser i at udvikle produktet. I Danmark er eliteforskningscenteret CITCO ved Syddansk Universitet også gået i gang med at producere CAR-T produktet og håber at kunne fremstille det til en lavere pris til patienter i kliniske forsøg.