ECTRIMS: Der er store perspektiver i at udnytte hjernens plasticitet, når en MS-patient skal komme sig efter et attak. Neuromodulation har vist positive resultater, men der mangler stadig meget viden inden for feltet.

Store doser steroider til behandling af attakker hos patienter med multipel sclerose kan måske i fremtiden blive afløst eller suppleret af nye behandlingsformer. Det fortalte flere forskere på en session om ”Recovery in MS” på ECTRIMS 2024, der bliver afholdt i København 18.-20. september.

”Vi har efterhånden stigende evidens for, at attakker er hjertet af multipel sclerose og kan drive sygdommen over i den progressive fase,” sagde Fred Lublin, der er leder af MS-centeret ved Icahn School of Medicine ved Mount Sinai i New York.

I dag har man relativt stor epidemiologisk viden om, hvad der udløser attakker, og hvordan det påvirker patienter. Udfordringen er at klogere på ”recovery”-fasen – altså den fase, hvor patienterne skal komme sig efter et attak.

Fred Lublin fortalte blandt andet, at forskningen viser stor variation i, hvad der udløser et attak. Det kan for eksempel komme efter en graviditet, en infektion eller være forårsaget af visse immunmodulerende lægemidler som TNF-hæmmere.

”Afhængig af, hvordan man definerer det, så vil op til 50 procent af MS-patienterne opleve en forværring af deres sygdom efter et attak. Og jo værre et attak er – målt på EDSS-score – desto mindre er sandsynligheden for, at man kommer sig fuldstændigt. Samtidig er høj alder og et allerede eksisterende handicap en risikofaktor for, at man ikke kommer sig helt,” siger Fred Lublin.

Elektrisk stimulering hjælper hjernen

Flere forskere laver i øjeblikket forsøg, hvor de kigger på, hvordan hjernens plasticitet – altså hjernens evne til at ændre sig og danne nye forbindelser - spiller ind på evnen til at komme sig efter sygdomme som stroke og multipel sclerose. Det sker blandt ved at lave forsøg med neuromodulation, hvor patienterne bliver behandlet med transkraniel direkte strøm stimulering (tDCS) eller transkraniel magnetisk stimulation (TMS).

”Der er allerede lavet flere studier, som viser, at tDCS kan være en effektiv behandling for fatigue ved multipel sclerose. De fleste studier har dog ikke afprøvet stimulation i mere end fem dage, så jeg ser frem til, at der bliver lavet flere studier med længere behandlingsperioder,” siger Letizia Leocani, der er leder af en gruppe for eksperimentel neurofysiologi på Vita-Salute San Raffaele University i Milano og var en af oplægsholderne på sessionen om ”Recovery in MS”.

Desuden er der lavet pilotstudier med tDCS, der viser positive resultater på smerter og kognitiv rehabilitering hos patienter med multipel sclerose. Fordelen ved tDCS er, at behandlingen kan gives med et bærbart apparat, som patienterne kan tage med hjem. Derfor er det også en mulighed at give tDCS som hjemmebehandling.

”Desuden kan man med tDCS variere det elektriske signal, så vi har mange muligheder, som kan udforskes. I fremtiden vil man måske kunne personalisere behandlingen med neuromodulation på samme måde, som man ser det inden for behandlingen af lægemidler,” siger Letizia Leocani.

TMS virker bedst med træning

Transkraniel magnetisk stimulation (TMS) er også blevet afprøvet på patienter med sclerose. Metoden har ved gentagne sessioner med stimulering vist sig at have positiv effekt på spasticitet i de nedre ekstremiteter samt de motoriske færdigheder.

”TMS virker dog bedst, hvis man sammen med behandlingen også inkluderer fysisk træning som en del af interventionen, fordi det udvider mulighederne for at udnytte hjernens plasticitet. Det vil sige, at man stadig har brug for fysioterapeuterne og motorisk træning,” siger Letizia Leocani.

Hun har også været med til at gennemføre et studie på 100 MS-patienter i Italien, hvor TMS blev inkluderet i et tre-ugers rehabiliteringsprogram og derefter blev patienterne fulgt i 12 uger. Her viste resultaterne, at patienterne, der havde fået TMS-behandling, forbedrede deres gangfunktion markant efter at de var kommet hjem og ikke længere fik TMS-behandlingen.

”Jeg håber, at vi kan gå sammen med flere parter om at organisere nogle store studier på området, så behandlingen en dag kan blive en del af standardbehandling og ikke kun skal afprøves i små forskningsstudier,” siger Letizia Leocani.

”Desuden har vi også brug for mere forskning for at teste hypoteser, der går på, om neuromodulation – udover at virke på hjernens plasticitet - også kan have en effekt på inflammation, demyelinisering og remyelinisering hos MS-patienter.”