ECTRIMS: Personer, der får konstateret mononukleose (kyssesyge) efter smitte med Epstein-Barr virus (EBV), er i omtrent tre gange så stor risiko for at udvikle multipel sclerose (MS) som personer, der ikke har haft mononukleose. 

Det viser en analyse af store mængder data fra Landspatientregisteret samt Det Danske Scleroseregister, som blev præsenteret på ECTRIMS 2024 onsdag. Analysen er foretaget i et samarbejde mellem forskere ved en række af de største danske neurologiske afdelinger, konsulentvirksomheden Quantify research og biotekselskabet Moderna. Det kommer i halen på en række opsigtsvækkende studier, der inden for de seneste år har indikeret, at EBV-infektion er medvirkende årsag til multipel sclerose. 

Den konkrete sammenhæng mellem EBV og MS er fortsat en gåde, og formålet med den nye analyse er at bidrage til at afdække, hvilken rolle Epstein-Barr-virusset spiller for udviklingen af MS. 

Smittes i barndommen

De danske data opklarer ikke spørgsmålet om sammenhængen, men de viser altså, at personer, hvor EBV-infektion udvikler sig til kyssesyge, også er i betydelig forhøjet risiko for at udvikle MS.

Langt de fleste mennesker smittes med EBV på et tidspunkt i barndommen uden at mærke noget til det, men for nogle mennesker sker det senere i livet, og hos omkring 700 til 800 personer årligt - børn såvel som unge og voksne - udløser infektionen mononukleose. 

Og disse mennesker har altså ifølge den nye analyse betydeligt forhøjet risiko for at udvikle MS i løbet af deres liv.

Teenageårene er tilsyneladende den periode, hvor man er mest udsat, for her finder forskerne den største risiko for MS. Risikoen for at udvikle MS på et tidspunkt i livet blandt personer, der er blevet diagnosticeret med mononukleose på et hospital, mens de var i alderen 11-19 år, er således 3,34 gange højere end i baggrundsbefolkningen. Blandt personer, der har været diagnosticeret med mononukleose i barndommen (0-10 år) er risikoen 2,46 gange forhøjet, mens personer, der får konstateret sygdommen, efter de er fyldt 20 år, er i omkring dobbelt så høj risiko som andre.

Analyseret for opstået MS

I studiet indgår data fra samtlige tilfælde af hospitalsdiagnosticeret mononukleose, der er registreret i Landspatientregisteret, siden det blev etableret i 1976. De i alt 37.553 personer har forskerne efterfølgende matchet en til ti med kontrolpersoner matchet på køn og alder, og begge grupper er desuden analyseret for efterfølgende opstået MS ved hjælp af data fra Det Danske Scleroseregister. 

Forskerne har beregnet incidensrater for mononukleose og den relative risiko for efterfølgende MS sammenlignet med MS-risikoen i kontrolgruppen er beregnet ved hjælp af Cox proportional hazards models. 

Gennemsnitsalderen for diagnosticering med mononukleose var 18,4 år (+- 10,5 år) og tilfældene fordeler sig kønsmæssigt ligeligt med 47 procent af tilfældene registreret hos kvinder.

I alt 314 tilfælde af efterfølgende MS er registreret i scleroseregisteret, og heraf er 85 procent attakvis MS. Det giver en incidensrate på omkring 43 per 100.000 personår, hvor incidensen i den matchede kontrolgruppe var 15 per 100.000 personår. Risikoen for MS fortsætter desuden med at være forhøjet i hele opfølgningsperioden blandt personer med forudgående konstateret mononukleose.