Skip to main content

Kyssesyge forbundet med tredobbelt risiko for MS

ECTRIMS: Personer, der får konstateret mononukleose (kyssesyge) efter smitte med Epstein-Barr virus (EBV), er i omtrent tre gange så stor risiko for at udvikle multipel sclerose (MS) som personer, der ikke har haft mononukleose. 

Det viser en analyse af store mængder data fra Landspatientregisteret samt Det Danske Scleroseregister, som blev præsenteret på ECTRIMS 2024 onsdag. Analysen er foretaget i et samarbejde mellem forskere ved en række af de største danske neurologiske afdelinger, konsulentvirksomheden Quantify research og biotekselskabet Moderna. Det kommer i halen på en række opsigtsvækkende studier, der inden for de seneste år har indikeret, at EBV-infektion er medvirkende årsag til multipel sclerose. 

Den konkrete sammenhæng mellem EBV og MS er fortsat en gåde, og formålet med den nye analyse er at bidrage til at afdække, hvilken rolle Epstein-Barr-virusset spiller for udviklingen af MS. 

Smittes i barndommen

De danske data opklarer ikke spørgsmålet om sammenhængen, men de viser altså, at personer, hvor EBV-infektion udvikler sig til kyssesyge, også er i betydelig forhøjet risiko for at udvikle MS.

Langt de fleste mennesker smittes med EBV på et tidspunkt i barndommen uden at mærke noget til det, men for nogle mennesker sker det senere i livet, og hos omkring 700 til 800 personer årligt - børn såvel som unge og voksne - udløser infektionen mononukleose. 

Og disse mennesker har altså ifølge den nye analyse betydeligt forhøjet risiko for at udvikle MS i løbet af deres liv.

Teenageårene er tilsyneladende den periode, hvor man er mest udsat, for her finder forskerne den største risiko for MS. Risikoen for at udvikle MS på et tidspunkt i livet blandt personer, der er blevet diagnosticeret med mononukleose på et hospital, mens de var i alderen 11-19 år, er således 3,34 gange højere end i baggrundsbefolkningen. Blandt personer, der har været diagnosticeret med mononukleose i barndommen (0-10 år) er risikoen 2,46 gange forhøjet, mens personer, der får konstateret sygdommen, efter de er fyldt 20 år, er i omkring dobbelt så høj risiko som andre.

Analyseret for opstået MS

I studiet indgår data fra samtlige tilfælde af hospitalsdiagnosticeret mononukleose, der er registreret i Landspatientregisteret, siden det blev etableret i 1976. De i alt 37.553 personer har forskerne efterfølgende matchet en til ti med kontrolpersoner matchet på køn og alder, og begge grupper er desuden analyseret for efterfølgende opstået MS ved hjælp af data fra Det Danske Scleroseregister. 

Forskerne har beregnet incidensrater for mononukleose og den relative risiko for efterfølgende MS sammenlignet med MS-risikoen i kontrolgruppen er beregnet ved hjælp af Cox proportional hazards models. 

Gennemsnitsalderen for diagnosticering med mononukleose var 18,4 år (+- 10,5 år) og tilfældene fordeler sig kønsmæssigt ligeligt med 47 procent af tilfældene registreret hos kvinder.

I alt 314 tilfælde af efterfølgende MS er registreret i scleroseregisteret, og heraf er 85 procent attakvis MS. Det giver en incidensrate på omkring 43 per 100.000 personår, hvor incidensen i den matchede kontrolgruppe var 15 per 100.000 personår. Risikoen for MS fortsætter desuden med at være forhøjet i hele opfølgningsperioden blandt personer med forudgående konstateret mononukleose.

 

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

BØGER: Lægeforfatteren Justin C. Key skildrer plausibelt og urovækkende et sundhedsvæsen, hvor AI har overtaget den menneskelige interaktion. Som højaktuel science fiction er den til at begynde med veloplagt, men spændingskurven flader ud.

KULTUR-KASSEN: Efter Marianne Dalsgaards opfattelse er “Det var en anden tid” en forklaring på højde med “Fordi!”. Derfor tog hun i weekenden på Museet STORM for at se særudstillingen “Det var en anden tid” og få foldet den forklaring ud, der så ofte ledsages af et dybt suk og et skuldertræk.

BØGER: Kræftlæge Signe Lenora Risumlund er medforfatter på adskillige videnskabelige artikler om stråleterapi og behandling af metastaser. I foråret udkom den 54-årige overlæges debutroman ’Forelsket’, en fortælling om ungdom, graviditet og katastrofale dating-oplevelser.

KULTUR-TEMPERATUR: Liselott Blixt arbejder på en bog om sit virke som sundhedsordfører under coronakrisen. I den forbindelse er hun blevet optaget af sine egne gener og immunforsvar. Det viser sig, at hun har mere genetisk materiale til fælles med neandertalere end 98 procent af den øvrige menneskehed.

PODCAST: Aarhus Universitetshospital har lanceret en podcast om sundhedsreformens mange udfordringer, som er målrettet ledere. Men egentlig kunne alle, der er interesseret i sundhedsvæsenet, blive klogere af at lytte til den.

MEDIER: Journalist Anja Majgaard Søndergård fra Randers Amtsavis får et redaktionsbord i forhallen hos Regionshospitalet Randers. Fra denne centrale plads skal hun blandt andet følge hospitalets milliardbyggeri Vita.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Marianne Dalsgaard - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether