Dårlig søvn er et af de mest invaliderende symptomer for patienter med multipel sclerose og andre neurologiske sygdomme. Problemet har været kendt i årtier, men er ikke blevet taget alvorligt, siger søvnforsker Poul Jennum. Et nyt dansk studie vil kaste lys på området.

”I mange år har man ikke anerkendt og respekteret, at søvnforstyrrelser og dagstræthed er et reelt problem for disse (neurologiske, red.) sygdomme. Behandlerne har måske været lidt irriterede, når patienterne kom med disse symptomer og ikke taget det alvorligt”, siger Poul Jennum, der er professor i klinisk neurofysiologi og søvnmedicin på Rigshospitalet.

Både danske og internationale studier har dokumenteret, at søvnproblemer er hyppige blandt MS-patienter. I et nyligt dansk studie - præsenteret på DAREMUS-forskningsmødet for scleroselæger i juni – har man samtidig vist en klar sammenhæng mellem dårlig søvn og lav score på livskvalitet.

Dårlig søvn er stort handicap

Poul Jennum ser det som en positiv udvikling, at der nu begynder at være mere opmærksomhed på sammenhængen mellem søvn og multipel sclerose.

”For fatigue og dagtræthed opleves som en af de mest begrænsende faktorer for patienter med sclerose og andre neurologiske sygdomme. Til trods for, at nogle patienter med neurologiske sygdomme kan have meget begrænsende handicaps, så beskriver de stadig søvnproblemerne og trætheden som noget af det værste. Det begrænser både deres muligheder på arbejdsmarkedet, i privatlivet og for sociale relationer”.

Et andet problem er kvaliteten af den søvn, som patienterne får, for mange patienter føler ikke, at de sover igennem eller bliver tilstrækkeligt udhvilede af den søvn, som de trods alt får. Det er dog stadig uklart hvilke fysiologiske mekanismer, der ligger bag, siger Poul Jennum.

”Vi ved meget lidt om mekanismerne bag søvnproblemerne eller hvordan søvnen ser ud hos sclerose-patienterne. Og vi ved i særdeles meget lidt om sammenhængen mellem søvnproblemerne og dagtræthed. Det kunne være nærliggende at tro, at søvnproblemerne skyldes psykologiske faktorer; for eksempel at patienterne ligger vågne og bekymrer sig om deres sygdom. Men der er uden tvivl også nogle biologiske mekanismer involveret. Specielt for de immun-mediererede neurologiske sygdomme, som sclerose tilhører, for immunsystemet er med til at regulere vores søvn,” siger Poul Jennum.

Han forklarer, at man indenfor narkolepsi har man fundet en årsagssammenhæng. Her ved man nu, at da narkolepsi skyldes en ødelæggelse af celler i hypothalamus, – og industrien har derfor også været interesseret i at udvikle lægemidler til behandling af narkolepsi. Men selv om narkolepsi og sclerose begge er immun-medierede neurologiske sygdomme, kan man ikke umiddelbart overføre erfaringerne, da det patologisk set er to forskellige sygdomme.

Nyt søvnstudie på vej

På Scleroseklinikken på Rigshospitalet sættes der dog snart gang i et nyt søvnstudie, som skal forsøge at komme nærmere en forklaring på, hvordan søvnen påvirkes hos MS-patienter. I alt skal der inkluderes 600 patienter med multipel sclerose, som skal screenes for søvnapnø – både nydiagnosticerede patienter, patienter i et mellemstadie af sygdommen og patienter i den progressive fase. Søvnapnø er den hyppigste søvnforstyrrelse hos normalbefolkningen, og i studiet forventer forskerne at finde en overhyppighed hos sclerose-patienter.

”Screeningen vil blive lavet som en hjemmetest, hvor patienterne skal sove med udstyret i to nætter og bagefter sende det ind til os. På den måde bliver det muligt for os at få en større patientgruppe med i studiet i forhold til tidligere studier på området, der har været små,” siger Helene Højsgaard Chow, der er læge og post doc på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet og skal være leder af det kommende studie.

Udstyret til hjemmemonitorering kommer til at bestå af en måler til fingeren, et slags armbåndsur og en elektrode til brystkassen, som MS-patienterne skal sove med. Udstyret måler blandt andet vejrtrækningsfrekvensen, iltmætning i blodet og pulsen. Det anvendes allerede til diagnosticering af søvnapnø på Dansk Center for Søvnmedicin.

Studiet forventes at gå i gang til efteråret og være færdigt i løbet af et års tid.