Skip to main content


”Klinisk skal vi have mere fokus på betydningen af de kortikale læsioner. Mit håb er, at de vil kunne komme til at guide behandlingen i fremtiden,” siger Mads Alexander Just Madsen.

Kortikale læsioner kan måske guide fremtidens MS-behandling

Klinikere skal have større fokus på at identificere kortikale læsioner på MR-scanninger, for de kan rumme vigtige informationer om sygdomsforløbet for MS-patienter, siger post doc Mads Alexander Just Madsen.

Identifikation af kortikale læsioner – læsioner i den grå substans i hjernebarken – kan i fremtiden blive et af de redskaber, som klinikere skal benytte sig af, når de vurderer sygdomsprogression hos en MS-patient.

Det siger post doc Mads Alexander Just Madsen - Danish Research Centre for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital.

”Klinisk skal vi have mere fokus på betydningen af de kortikale læsioner. Mit håb er, at de vil kunne komme til at guide behandlingen i fremtiden,” siger Mads Alexander Just Madsen, der siden 2017 har forsket i, hvordan multipel sclerose påvirker den grå substans i cortex og forårsager kortikale læsioner. Sidst i maj 2024 fremlagde han sin forskning på DAREMUS-mødet, som er et nationalt forskningsmøde på multipel sclerose-området.

Kortikale læsioner svære at se

Fra den internationale forskning ved man allerede, at skader på den grå substans har stor betydning for sygdomsforløbet for en MS-patient, fordi det kan hjælpe med at stille en mere præcis diagnose og hænger sammen med den fremtidige progression af sygdommen. Det er bare svært at se skaderne på MR-scanninger.

”I dag kender vi de patologiske kendetegn ved kortikale læsioner, og vi ved, at de er klinisk relevante, men problemet er, at vi ikke kan se dem særligt godt på MR-scanninger,” siger Mads Alexander Just Madsen.

Det er begrænsninger i opløsningen på scanningsbillederne, der gør det svært at se de kortikale læsioner. Derfor har Mads Alexander Just Madsen brugt Danmarks eneste og mest avancerede MR-scanner – en 7T MR-scanner, som står på Hvidovre Hospital – til sine forskningsprojekter.

Han har blandt andet publiceret et systematisk review over den eksisterende forskning på området i Neuroimage: Clinical, som viser, at man med en 7T MR-scanner i gennemsnit kan se 73 procent flere kortikale læsioner end med en 3T MR-scanner. En 7T MR-scanner viser dog stadig kun 33 procent af de kortikale læsioner, som man ville finde på histologiske snit, så potentialet for forbedringer af scannings-teknikkerne er fortsat stort.

Betydning for håndfunktionen

Som en del af sin forskning har Mads Alexander Just Madsen scannet danske patienter med multipel sclerose i 7T MR-scanneren i Hvidovre for at identificere deres kortikale læsioner.

”Teknisk var det en meget omfattende procedure at gennemgå scanningerne, det tog os mellem en og ti timer per patient. Men vi endte med at finde i gennemsnit samme antal kortikale læsioner på de danske patienter, som vi havde set i review-studiet.”

De danske forskere kiggede derefter på, hvorvidt der var sammenhæng mellem kortikale læsioner i den motoriske hjernebark og patienternes håndfunktion. Her viste resultaterne, at MS-patienter med kortikale læsioner i den motoriske hjernebark havde en signifikant dårligere sensorisk og motorisk funktion i hænderne end raske kontroller og MS-patienter uden læsioner i området.

”Det viser, at der er en klar sammenhæng mellem at have bare en enkelt kortikal læsion i området og klinisk funktionsnedsættelse i hænderne.”

Resultater skal ud i klinikken

Udfordringen er nu, hvordan resultaterne fra Mads Alexander Just Madsens forskning kan anvendes i den kliniske hverdag på de danske scleroseklinikker. Her har man nemlig ikke adgang til en 7T MR-scanner, men typisk kun en 3T MR-scanner, hvor de kortikale læsioner er endnu sværere at identificere end på en 7T MR-scanner.

”Klinisk skal vi have mere fokus på de kortikale læsioner, for man kan godt se dem på de scanninger, der bruges i dag, selv om det er vanskeligt. Neuroradiologerne ser allerede efter kortikale læsioner ved diagnosticering af MS-patienter, fordi det indgår i de kliniske retningslinjer på området. Men det bliver ikke gjort ved opfølgende scanninger, fordi det ikke står i retningslinjerne,” siger Mads Alexander Just Madsen.

Han tilføjer, at selv om man ikke har en 7T MR-scanner til rådighed, kan man faktisk godt optimere muligheden for at se kortikale læsioner, hvis scanningerne bliver optaget med en special-sekvens kaldet DIR (Double Inversion Recovery), hvor der er en særlig kontrast i scannings-billederne.

”Jeg tror, at neuroradiologerne har kompetencerne til at kunne identificere kortikale læsioner på scanningerne, men der mangler nok fokus på muligheden for at gøre det. Samtidig skal patientens neurolog også være opmærksom på, at der kan være kortikal aktivitet og lave en rigtig henvisning, så der bliver kigget efter det på scanningen. Det er et vigtigt redskab, som jeg tror vil kunne guide fremtidens behandling.”

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.

UDSTILLING: Steno Museets nye udstilling 'Den Oversete Krop' sætter fokus på konsekvenserne af, at biologiske kvindekroppe i århundreder har været overset i medicinsk forskning. Blandt udstillingens mest markante installationer er verdens største strikkede moderkage af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton.

UDSTILLING: Der begynder nu en digitalisering af effekter fra Dansk Sygeplejehistorisk Museum, så sygeplejerskernes historie kan følges online fra 2026.

KULTUR-TEMPERATUR: Trine Lind bruger ofte museer til at holde 1:1 møder, både med faglige og personlige relationer. ”Jeg har et årskort til SMK (Statens Museum for Kunst, red.), som ligger tæt på Rigshospitalet. Her tager jeg tit ned og har forskellige møder. Det er en god måde også at bruge et museum på,” fortæller hun.

UDSTILLING: I en kælder i Hillerød kan man få udvidet sin horisont, hvis man er interesseret i medicinens historie. Her bor nemlig Dansk Farmacihistorisk Samling, som siden 2015 har haft åbent for offentligheden hver tirsdag. Her kan interesserede se både tabletmaskiner og kigge på en flaske mumie-pulver, som var et stort nummer inden for folkemedicinen for omkring 200 år siden.

STREAMING: En ny dokumentar lader os følge en amerikansk tech-milliardærs forsøg på at bruge moderne medicinske teknologier til at undgå døden. Hans biologiske alder falder, og hans biohacking-projekt spreder sig lige nu til resten af verden, hvor millioner følger hans fysiske resultater, køber hans kostbare kosttilskud og deltager i hans Don’t Die-arrangementer.

STREAMING: Ny dokumentar berører seeren med en stærk fortælling om Superman-skuespilleren Christopher Reeve, der efter en rideulykke levede resten af sit liv i en kørestol på grund af en ryggradslammelse. ’Super/Man: The Christopher Reeve Story’  går i tårekanalerne, men er også en smule flyvsk.

BØGER: Farmaceut og ph.d. og tidligere forsker på Novo Nordisk Anette Sams forklarer i sin nye populærvidenskabelige bog, hvordan kroppen, hvis den aktiveres korrekt, selv kan producere og udnytte de stoffer, der ligger til grund for slankemedicin som Wegovy. Bogen er særligt relevant som supplement til behandling, men kan også være et alternativ til de dyre medicinske løsninger for personer med mindre alvorlige vægt- eller stofskifteproblemer.

BØGER: Overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut og adjungeret professor ved Syddansk Universitet (SDU) forsøger i en ny bog at vise mennesket bag lægen og forskeren. Men desværre undgår den ellers humoristiske virolog og prisbelønnede kommunikator at udforske de af fagets, pandemiens og livets store spørgsmål, som kunne have gjort hans selvportræt mere komplekst, nuanceret og interessant for andre.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Maria Cuculiza - kultur
    Sofie Korsgaard - redaktør for printmagasiner
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether