Klinikere skal have større fokus på at identificere kortikale læsioner på MR-scanninger, for de kan rumme vigtige informationer om sygdomsforløbet for MS-patienter, siger post doc Mads Alexander Just Madsen.

Identifikation af kortikale læsioner – læsioner i den grå substans i hjernebarken – kan i fremtiden blive et af de redskaber, som klinikere skal benytte sig af, når de vurderer sygdomsprogression hos en MS-patient.

Det siger post doc Mads Alexander Just Madsen - Danish Research Centre for Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital.

”Klinisk skal vi have mere fokus på betydningen af de kortikale læsioner. Mit håb er, at de vil kunne komme til at guide behandlingen i fremtiden,” siger Mads Alexander Just Madsen, der siden 2017 har forsket i, hvordan multipel sclerose påvirker den grå substans i cortex og forårsager kortikale læsioner. Sidst i maj 2024 fremlagde han sin forskning på DAREMUS-mødet, som er et nationalt forskningsmøde på multipel sclerose-området.

Kortikale læsioner svære at se

Fra den internationale forskning ved man allerede, at skader på den grå substans har stor betydning for sygdomsforløbet for en MS-patient, fordi det kan hjælpe med at stille en mere præcis diagnose og hænger sammen med den fremtidige progression af sygdommen. Det er bare svært at se skaderne på MR-scanninger.

”I dag kender vi de patologiske kendetegn ved kortikale læsioner, og vi ved, at de er klinisk relevante, men problemet er, at vi ikke kan se dem særligt godt på MR-scanninger,” siger Mads Alexander Just Madsen.

Det er begrænsninger i opløsningen på scanningsbillederne, der gør det svært at se de kortikale læsioner. Derfor har Mads Alexander Just Madsen brugt Danmarks eneste og mest avancerede MR-scanner – en 7T MR-scanner, som står på Hvidovre Hospital – til sine forskningsprojekter.

Han har blandt andet publiceret et systematisk review over den eksisterende forskning på området i Neuroimage: Clinical, som viser, at man med en 7T MR-scanner i gennemsnit kan se 73 procent flere kortikale læsioner end med en 3T MR-scanner. En 7T MR-scanner viser dog stadig kun 33 procent af de kortikale læsioner, som man ville finde på histologiske snit, så potentialet for forbedringer af scannings-teknikkerne er fortsat stort.

Betydning for håndfunktionen

Som en del af sin forskning har Mads Alexander Just Madsen scannet danske patienter med multipel sclerose i 7T MR-scanneren i Hvidovre for at identificere deres kortikale læsioner.

”Teknisk var det en meget omfattende procedure at gennemgå scanningerne, det tog os mellem en og ti timer per patient. Men vi endte med at finde i gennemsnit samme antal kortikale læsioner på de danske patienter, som vi havde set i review-studiet.”

De danske forskere kiggede derefter på, hvorvidt der var sammenhæng mellem kortikale læsioner i den motoriske hjernebark og patienternes håndfunktion. Her viste resultaterne, at MS-patienter med kortikale læsioner i den motoriske hjernebark havde en signifikant dårligere sensorisk og motorisk funktion i hænderne end raske kontroller og MS-patienter uden læsioner i området.

”Det viser, at der er en klar sammenhæng mellem at have bare en enkelt kortikal læsion i området og klinisk funktionsnedsættelse i hænderne.”

Resultater skal ud i klinikken

Udfordringen er nu, hvordan resultaterne fra Mads Alexander Just Madsens forskning kan anvendes i den kliniske hverdag på de danske scleroseklinikker. Her har man nemlig ikke adgang til en 7T MR-scanner, men typisk kun en 3T MR-scanner, hvor de kortikale læsioner er endnu sværere at identificere end på en 7T MR-scanner.

”Klinisk skal vi have mere fokus på de kortikale læsioner, for man kan godt se dem på de scanninger, der bruges i dag, selv om det er vanskeligt. Neuroradiologerne ser allerede efter kortikale læsioner ved diagnosticering af MS-patienter, fordi det indgår i de kliniske retningslinjer på området. Men det bliver ikke gjort ved opfølgende scanninger, fordi det ikke står i retningslinjerne,” siger Mads Alexander Just Madsen.

Han tilføjer, at selv om man ikke har en 7T MR-scanner til rådighed, kan man faktisk godt optimere muligheden for at se kortikale læsioner, hvis scanningerne bliver optaget med en special-sekvens kaldet DIR (Double Inversion Recovery), hvor der er en særlig kontrast i scannings-billederne.

”Jeg tror, at neuroradiologerne har kompetencerne til at kunne identificere kortikale læsioner på scanningerne, men der mangler nok fokus på muligheden for at gøre det. Samtidig skal patientens neurolog også være opmærksom på, at der kan være kortikal aktivitet og lave en rigtig henvisning, så der bliver kigget efter det på scanningen. Det er et vigtigt redskab, som jeg tror vil kunne guide fremtidens behandling.”