En ny specialiseret billeddiagnostisk tilgang kan opdage tegn på vedvarende betændelse i hjernen hos mennesker med multipel sclerose (MS), som ikke umiddelbart fanges af standard MR-scanning. 

Det viser et nyt studie, som er publiceret i i Clinical Nuclear Medicine, og hvor en forskergruppe fra Harvard Medical School, Boston, USA, har testet en billedbehandlingsmetode, der visualiserer aktiveret mikroglia (støtteceller i centralnervesystemet), som menes at være en nøglespiller ved såkaldt ’ulmende’ (smoldering) inflammation. Ulmende inflammation refererer til områder med vedvarende og kronisk betændelse, forbliver ved med at være der, også når der ikke er aktive inflammatoriske attaks.

"En af de forvirrende udfordringer for klinikere, der behandler patienter med MS, er, at patienter efter en vis tid får det værre, mens deres MR-scanninger ikke ændrer sig. Denne undersøgelse fortæller os noget nyt om sygdommen og kan give os et vigtigt fingerpeg om, hvad der driver sygdomsprogression hos patienter," siger en af forfatterne til undersøgelsen, Rohit Bakshi, i en pressemeddelelse.

I studiet testede forskerne metoden kaldet F18 PBR 06 PET-billeddannelse, der involverer indsprøjtning af et sporfarvestof, der binder til mikroglia og kan visualiseres med en PET-scanning. I studiet udførte forskerne specialiserede PET-scanninger på 22 MS-patienter og 8 raske mennesker, der fungerede som kontroller.

Det viste sig, at MS-patienter havde en øget mikroglial belastning sammenlignet med kontroller, samt lavere hjernevolumen. Patienter, der fik højeffektive behandlinger, inklusive rituximab, natalizumab eller fingolimod, havde en lavere mikroglia-byrde end dem, der ikke fik højeffektiv behandling, eller som var på laveffektive behandlinger, inklusive glatirameracetat eller interferonmedicin. De højeffektive behandlinger eliminerede dog ikke fuldstændigt den ulmende betændelse. Patienter, der brugte dem, havde stadig højere mikroglial aktivering end raske mennesker. Fundet indikerer altså, at inflammationen kan fortsætte, selv med de mest effektive behandlinger.

Mange højeffektive behandlinger retter sig mod inflammation i kroppen, men når ikke hjernen og rygmarven, hvilket kan forklare, hvorfor immunaktivering i hjernevæv bliver ved med at være der, mener forskerne bag studiet.

Omfanget af ulmende betændelse var også forbundet med sværhedsgraden af ​​visse symptomer. Blandt dem på højeffektive lægemidler var en større mikroglia-belastning forbundet med mere handicap, fatigue og højere blodbiomarkører for inflammation samt lavere hjernevævsvolumen.

Fordi studiets resultater kommer fra en lille patientgruppe, skal de valideres i større undersøgelser. Desuden skal sporstoffarvestoffet være godkendt af regulatorer for at blive brugt i klinikken, men kan indtil da bruges som et forskningsværktøj.