Skip to main content

Region Midtjylland vil spare på neurointensive sengepladser

Region Midtjylland vil reducere antallet af sengepladser til svært hjerneskadede patienter, der skal trappes ud af intensiv behandling og påbegynde neurorehabilitering fra 5,5 til 3.

Forslaget er stillet i det sparekatalog, som regionsrådet har i høring i disse uger, og som vil blive behandlet inden udgangen af december.

De såkaldte NISA-senge (Neuro Intensiv Step-down) er en unik funktion, der er udviklet ved Intensiv på Regionshospitalet Silkeborg i samarbejde med Regionshospital Hammel Neurocenter, og som i dag varetages i Silkeborg, men udover at skære i antallet af sengepladser, vil Region Midtjylland også flytte funktionen til henholdsvis Regionshospitalet Viborg og Hammel Neurocenter. 

Intensiv-afdelingen i Viborg vil ifølge forslaget blive udvidet med tre NISA-senge, og Hammel Neurocenter vil samtidig få en ekstra højt specialiseret seng.

Det samlede forslag udløser imidlertid kritik fra personalet ved NISA-afsnittet. 

“Vi er meget bekymrede, for jeg kan frygte, at regionen har undervurderet kompleksiteten af opgaven, og at man enten får et ringere tilbud eller ikke får den besparelse, man regner med. Under alle omstændigheder vil det være en forringelse at skære i antallet af senge, for de dækker et behov,” siger cheflæge ved Center for Planlagt Kirurgi og leder af NISA-afsnittet, Peter Toft.  

Særlige behov

Ifølge ham er de godt fem NISA-senge næsten altid fuldt belagt, og NISA-afsnittet håndterer en gruppe intensivpatienter, der har særlige behov, som ikke varetages i en klassisk intensivafdeling.   

Patienterne har typisk enten været ude for en alvorlig ulykke, en hjerneblødning eller gennem et mislykket selvmordsforsøg, som de har fået svær hjerneskade af. Når de ankommer til afsnittet, er de færdigbehandlede i neurokirurgien, men har stadig behov for intensivbehandling, og behandlingen omkring NISA-patienterne følger en gradvis overgang fra den intensive til den rehabiliterende fase, hvor personalet så tidligt som muligt påbegynder genoptræning af den tabte funktion.   

Indsatsen involverer blandt andet speciallæger med kompetencer inden for neurorehabilitering, specialsygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, og særligt i forbindelse med opvågningen er der behov for ekstra personale med specialkompetencer omkring sengene.

“Patienterne er ofte urolige, når de vågner op fra deres traume, og den uro skal ikke behandles med medicin med med nærvær og omsorg. Det er en anden måde at arbejde på end klassisk intensiv,” siger Peter Toft.

Den tidlige rehabiliterende indsats kan handle om at genvinde funktion i en arm eller et ben, og for en del patienter kan det handle om at genvinde evnen til at synke eller tale.

“Hvis man flytter funktionen, vil det kræve et kompetenceløft af personalet i den afdeling, der skal overtage, og det vil kræve, at man ansætter mere personale med forskellige fagligheder, for der foregår helt specielle ting omkring disse patienter. Det er tværfagligt og kompliceret,” siger Peter Toft.

En unik model

NISA-funktionen er udviklet gennem 15 år, og Peter Toft vurderer, at alle patienter kommer derfra i så god tilstand, som det er muligt med den skade, de har pådraget sig. Selv for de patienter, der ikke kan rehabiliteres, har forløbet værdi, fortæller han. 

“Vurderingen af disse patienter er også vigtig, for så ved de pårørende, at alt er forsøgt, og at der ikke kan gøres mere,” siger han. 

De fleste NISA-forløb er imidlertid succeshistorier, og langt de fleste patienter kan ved udskrivelse overføres til rehabilitering ved Hammel Neurocenter. 

Flertallet af patienterne kommer fra Region Midtjylland, men fordi funktionen er unik ikke bare i Danmark, men også i verden, får afsnittet også en del henvisninger fra de neurokirurgiske afdelinger ved Universitetshospitalerne i andre regioner. Disse henvisninger giver hospitalet en vis indtægt, men Peter Toft vurderer, at trafikken kan ebbe ud, hvis tilbuddet forringes. 

“Jeg kan frygte, at andre regioner ikke vil betale for NISA-ophold i en anden kontekst, for det vil ikke være det tilbud, de kender,” siger han.

Samtidig kan effekten af at skære i antallet af NISA-senge blive, at de højt specialiserede neurokirurgiske afdelinger kan få sværere ved at komme af med deres patienter igen, vurderer han. 

Peter Toft tvivler ikke på, at det vil være muligt at etablere et godt tilbud i Viborg, og han glæder sig over, at regionen trods alt lægger op til at samle patienterne ét sted, men hvis kvaliteten skal bevares, vil det ikke give Region Midtjylland en besparelse. Tværtimod, vurderer han. 

“Det er ikke enkelt at opbygge sådan en funktion, også selv om nogle af vores sygeplejersker skulle flytte med. Man vil selvfølgelig også gøre, hvad man kan i Viborg, for at det nye tilbud bliver en succes, men det vil blive et afsnit, der bliver en del af en større intensiv afdeling, hvor NISA hos os er en hovedfunktion, og derfor vil fokus selvfølgelig ikke være det samme,” siger Peter Toft.

  • Oprettet den .

Sundhedskultur

BØGER: Traumet har kæmpet sig frem i rampelyset. Men selvom vi derfor tror, at vi ved, hvad vi taler om, når vi taler om traumer, så gør vi det ikke. Det mener lektor i psykologi, Karen-Inge Karstoft, der blandt andet vil have os til at forstå, at vi ofte overvurderer omfanget af psykiske reaktioner hos dem, der oplever potentielt traumatiske begivenheder.

BØGER: Forfatteren blev læge, og lægen blev forfatter. Annette Ellegaard pendulerer mellem identiteter og skriver om mord og dramaer i den medicinalbranche, vi alle er viklet ind i.

FILM: Den spanske mesterinstruktør, Pedro Almodóvar, har lavet en stilfuld og elegant film om aktiv dødshjælp. Desværre bliver den først rigtigt medrivende meget sent.

FILM: ’We Live in Time’ er et parforholds- og kræftdrama, der berører seeren, selvom spillefilmen sin barske historie til trods også minder om et glansbillede. Det er ikke en overbevisende skildring af et sygdomsforløb, men den egner sig til en omgang hyggesørgen med lommetørklæder og popcorn.

KULTUR-TEMPERATUR: Afdelingslæge og psykiatri-formand Jacob Isøe Klærke hylder komikeren Roberto Benigninis komedie ’Livet er Smukt’.  ”Det er en meget anderledes måde at gå til Holocaust og krig på sammenlignet med de fleste andre film om emnet,” siger han om filmen.

BØGER: Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

BØGER: ´Madregler´ er en handy indgang til en madkultur, der er bedre for både den enkelte borger og vores udsatte klode. Bøger som denne vil dog næppe gøre en stor forskel for dem, der i forvejen har få midler og lever usundt.

PODCAST: Mennesker, som er blevet ramt af en tumor i hjernen, beretter ofte om kognitive udfordringer og manglende forståelse for deres sygdom. Podcastserien ´Hjernetumorliv´ fra Hjernetumorforeningen er et modigt og vellykket forsøg på at give omgivelserne indblik i de mange udfordringer, som de alt for ofte usynlige patienter må kæmpe med hjemme, på arbejdsmarkedet og i forhold til det kommunale sundhedssystem.

KULTUR-TEMPERATUR: Cheflæge Martin Schultz havde ikke set den komme. Men han er via sin 15-årige datter blevet draget af computerspillet ’The Last of Us’, der viser en verden i smukt forfald.

TV: Miniserien ´Dør far i morgen?´ på TV2 Nord er en sjælden fin, vemodig og livsbekræftende fortalt skildring af alt det, som er vigtigst i den sidste tid i livet for den unge kræftsyge far Kristian, og hans kone og deres tre mindreårige børn. Hver dag kommer døden tættere på, men ingen ved, hvornår den indtræffer, og hvordan finder man så den udholdelige balance mellem håb og virkelighed? 

BØGER: Kvinders hårtab er en kompleks udfordring, som selv de dygtigste læger kæmper med. Alligevel bliver kvinders klager ofte ignoreret i sundhedsvæsnet, understreger forfatteren bag ny bog. Bogen udforsker de mange aspekter af kvinders hårtab, og bogens advarsler mod mirakelkure og nemme løsninger, der markedsføres bredt, er tiltrængte og overbevisende.

BØGER: Patientforeningen LyLe har udgivet en børnebog med fokus på børnene i en familie, hvor moderen får lymfekræft. Bogen har vakt opsigt internationalt.

KULTUR-TEMPERATUR: Der findes en rød tråd, som forbinder overdiagnostik-debattør John Brodersen og de gamle romerske filosoffer. Det mener praktiserende læge Maria Krüger, der også er medicinsk ordfører hos Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

TV: New Yorks prestigefulde regionale sundhedsvæsen Northwell Health har dannet et nyt TV- og radioproduktionsselskab, Northwell Studios, som ledelsen mener vil kunne udnytte organisationens faciliteter, læger og patienter til at booste organisationens økonomi og sætte vigtige sundhedspolitiske temaer og kritiske samfundsforhold på dagsordenen.

Praktiserende læge Henrik Ovesen er teaterlæge og tilknyttet både Aarhus Teater, Svalegangen, Den Jyske Opera og Zirkus Nemo. Som ung ville han være skuespiller, i dag giver han i stedet en hånd med, når især skuespillere har brug for medicinsk assistance. 

BØGER: Bogen ´Ulighedens Drejebog´af professor i sundhedssociologi Kristian Larsen og overlæge og professor Morten Sodemann påviser, hvordan strukturelle og økonomiske uligheder skaber en ond spiral, der betyder, at mindst 20 procent af befolkningen systematisk har dårligere adgang til god sundhedspleje. Det fører til, at de lever et dårligere liv og har en kortere levetid.

RADIO: Sandsynligheden for et efterliv er mindst lige så stor som for det modsatte, siger professor og direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev, i en DR-udsendelse, hvor han opfordrer til at bryde tabuet om døden. Han tror selv på et efterliv, hvor han får brug for sine organer, jagtbue og vintertøj. Men skal vi virkelig høre om hans private tanker, mens danske patienter stadig lider eller dør på grund af mangel på organdonationer?

KULTUR-TEMPERATUR: Onkologisk overlæge Malene Støchkel Frank fra Sjællands Universitetshospital har fundet klaveret og den relevante app. Hun forventer dog først, at tiden til at lære at spille på instrumentet kommer, når hun når pensionsalderen og har en veranda ud til vandet.

    Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nordisk annoncedirektør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Redaktionschef

    Helle Torpegaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Journalister

    Anne Mette Steen-Andersen - redaktionel udviklingsleder
    Bo Karl Christensen, redaktionsleder
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Maria Cuculiza - kultur
    Sofie Korsgaard - redaktør for printmagasiner
    Jette Marinus - respiratorisk
    Stephanie Hollender - allround
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround

    Kommerciel afdeling

    Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektledere
    Susanne Greisgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Marketing assistent
    Mathilde Anine Clausen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether