ECTRIMS: Mange ældre MS-patienter kan med fordel skifte til moderat virkende behandling, indikerer dansk registerundersøgelse.

Tidlig højeffektiv behandling har de seneste år bevæget sig fra at være en hypotetisk god idé til at være den herskende behandlingsstrategi for mange MS-patienter, og den hidtidige eskalations-strategi kan ende med helt at blive vendt på hovedet, fortalte Frederik Elberling, postdoc ved Dansk Multipel Sclerose Center torsdag, da han præsenterede en undersøgelse af deeskalation blandt en gruppe danske MS-patienter ved en Scientific Session på ECTRIMS 2023.

Her har han undersøgt udfaldet af deeskalation hos 333 patienter og fundet, at de ældre patienter i høj grad kommer ud af et behandlingsskift fra højeffektiv til moderat behandling, uden at opleve ny sygdomsaktivitet eller EDSS-forværring. 

Der er tale om en mindre forundersøgelse af emnet, og det vil kræve flere og større grundige studier at nå frem til kliniske anbefalinger, men studiet viser, at spørgsmålet er værd at gå videre med, fortæller Frederik Elberling. 

Forandrer sig med alderen

“Når sygdommen forandrer sig med alderen, er højeffektiv behandling måske ikke længere det, der er behov for, og man kan deeskalere for at beskytte patienten mod bivirkninger, infektioner og lignende,” siger Frederik Elberling. 

Omkring 75 procent af patienterne i studiet er kvinder, den gennemsnitlige alder ved sygdomsdebut er 32 år, og patienterne har fået diagnosen omkring to år derefter. Den gennemsnitlige alder ved opstart i højeffektiv behandling var 42 år, og her er størstedelen af patienterne kommet i behandling med Tysabri (natalizumab) eller Gilenya (fingolimod). Patienterne i undersøgelsen er efter nogle år i højeffektiv behandling skiftet tilbage til en mere moderat effektiv behandling på grund af bivirkninger, JC-virus, antistoffer mod den højeffektive behandling eller af andre årsager, og Frederik Elberlings har undersøgt, hvordan de har reageret på dette skift. 

Hans analyser viser, at 75 procent af patienterne kommer ud af deeskalationen uden at opleve EDSS-forværring eller nye attakker, og at halvdelen af denne gruppe heller ikke oplever ny MR-aktivitet.

Patienterne fordeler sig desuden efter deeskalationen i fire grupper: En gruppe der vender tilbage til højeffektiv behandling, én, der skifter til en ny moderat behandling, en gruppe, der forbliver i den moderate behandling og en gruppe, der ved cut off er stoppet med MS-behandling, og undersøgelsen viser, at der er ti års forskel i gennemsnitsalderen i gruppen, der vender tilbage til højeffektiv behandling og gruppen, der forbliver deeskaleret til moderat virkende behandling. 

Ud over at alder ser ud til at være en faktor, der kan tale for deeskalation, tyder undersøgelsen også på, at mænd på tværs af aldersgrupperne kommer bedre ud af skiftet til moderat virkende behandling og at lav sygdomsaktivitet generelt kendetegner patienter, der deeskaleres med succes.

På den baggrund konkluderer Frederik Elberling, at deeskalation kunne være en gangbar strategi for ældre MS-patienter, der oplever bivirkninger på højeffektiv behandling. 

Undersøgelsen viser ikke, hvorfor nogle har succes med deeskalation, men det er et af de emner, Frederik Elberling vil undersøge nærmere i sin nye Postdoc-stilling ved Det Danske Scleroseregister. Konkret vil han på grundlag af registerets data arbejde med at udvikle en model, der kan understøtte klinkernes valg af behandling.

“Alder har effekt på mange ting, og det kan både være patientens immunceller, inflammation og andre biologiske forandringer, der bidrager til en ændring i behandlingsbehovet. Jeg vil gerne undersøge, om vi kan bruge de gode danske registerdata til at udvikle en model for, hvilke patienter, der vil respondere godt på en deeskalation, så man kan få en informeret beslutning,” fortæller han.