EBV-antistoffer anbriber ANO2-protein hos subgruppe af MS-patienter
ECTRIMS: Infektion med Epstein-Barr-virus kan gøre immunsystemet tilbøjeligt til at angribe proteinet ANO2, der findes i hjernen.
Det viser en svensk undersøgelse, der netop er blevet præsenteret ved ECTRIMS 2023.
Fundet kan være med til at forklare, hvordan EBV-infektion hos nogle kan føre til udvikling af multipel sclerose skriver mediet Multiple Sclerosis Today.
Studiet blev præsenteret af forsker og ph.d. ved Göteborgs Universitet Daniel Jons.
EBV er inden for de seneste år identificeret som nærmest en betingelse for at udvikle MS, men præcis hvilken rolle virusinfektionen spiller, ved man endnu ikke.
Forskerne fra Göteborg har analyseret blodprøver indhentet fra i alt 669 MS-patienter i årene inden, de udviklede MS, og fra en tilsvarende gruppe raske kontrolpersoner.
Antistoffer mod EBNA1
I blodprøverne fra de personer, der senere udviklede MS, fandt de antistoffer mod EBNA1 allerede 10 til 15 år før de første registreringer af MS-symptomer, og antistofferne var også tilstede før, man fandt forhøjede sNfL-niveauer.
I studiet finder Daniel Jons og hans kolleger, at EBNA1-antistofferne angriber ANO2-protein, som både var at finde i MS-kohorten og hos de raske kontroller, men statistiske analyser viste, at de var betydeligt hyppigere forekommende i MS-kohorten. (16.7 procent mod 10 procent), og personer, der udviklede antistoffer mod både ANO2 og EBNA1 var i dobbelt så høj risiko for at udvikle MS sammenlignet med dem, der kun udviklede antistoffer mod EBNA1.
Studiet tyder på, at et immunrespons mod EBV, der også retter sig mod ANO2 kan være en del af sygdomsmekanismen i en subgruppe af MS-patienyer, siger Daniel Jons til Multiple Sclerosis Journal Today.
- Oprettet den .




