ECTRIMS: Alder og sygdomsaktivitet har forskellig betydning hos mænd og kvinder med multipel sclerose, og derfor kan det være relevant at inddrage patientens køn i valget af behandling. 

I hvert fald, når overvejelsen går på Aubagio (teriflunomid). Det viser et nyt registerstudie fra Dansk Multipel Sclerose Center, hvor ph.d.-studerende Mie Reith Mahler har fundet, at kvindelige patienter med mange attakker forud for behandlingsstart er i øget risiko for sygdomsaktivitet under behandling med Aubagio, mens det samme ikke er tilfældet for mænd. Mie Reith Mahler finder også, at det hos begge køn særligt er patienter, der har sygdomsdebut og påbegynder behandlingen, før de bliver 50, der er i risiko for sygdomsaktivitet, mens de får Aubagio.

Studiet er et af flere studier fra Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, der ved ECTRIMS 2023, leverer data, som understøtter større differentiering af MS-behandlingen, og selv om resultaterne endnu ikke kan oversættes direkte til kliniske anvisninger, peger de i retning af en fremtid med mere individuel behandling af sclerose.  

Patientens attakhyppighed

Mie Reith Mahler

“Forskningsmæssigt viser vores resultat, at det også fremover vil være værdifuldt at tage højde for køn, når man undersøger prognostiske faktorer hos patienter med multipel sclerose. I denne undersøgelse har vi set på en enkelt behandling, og derfor er det begrænset, hvad det kan bruges til i klinikken, men hvis man overvejer at starte patienter op på denne specifikke behandling, skal man nok i højere grad lægge mærke til patientens attakhyppighed og alder i forhold til de to køn,” siger Mie Reith Mahler, der har foretaget undersøgelsen som en indledende øvelse til det ph.d.-studie, hun netop har taget fat på.

I den aktuelle undersøgelse har Mie Reith Mahler analyseret data fra nydiagnosticerede MS-patienter i alderen 18 år og opefter, som i perioden 2013 til 2019 har fået Aubagio som sin første MS-behandling. Valget faldt på Aubagio, fordi behandlingen i mange år, hvor eskalation har været den herskende behandlingsstrategi, var anbefalet som førstevalg til en stor gruppe patienter, og derfor var det muligt at samle data fra en stor gruppe patienter til undersøgelsen. 

Blandt disse patienter har Mie Reith Mahler ud over alder set på attakhyppighed forud for behandlingsstart, EDSS-status samt forekomst af T2-læsioner i hjernen og sammenholdt disse faktorer med tiden til første attak efter påbegyndt behandling. 

Risikoen er blevet analyseret ved brug af henholdsvis Aalen Johansens estimator og en såkaldt time-fixed binominal regression model.

Til gengæld viser undersøgelsen ikke, at antallet af T2-læsioner eller patientens funktionsniveau har betydning for, om patienten vil opnå sygdomskontrol med Aubagio. 

Mie Reith Mahler vil over de næste tre år, hvor hendes ph.d. forløber, beskæftige sig med behandlingsstrategier og hvordan strategierne kan tilpasses, så eksisterende MS-behandlinger anvendes bedst muligt.