ECTRIMS: MS-patienter risikerer i højere grad at udvikle hjertekarsygdom ved behandling med Gilenya, end hvis de får Tysabri, viser nyt dansk studie.

Risikoen gælder hovedsageligt hjertekarsygdom i form af forhøjet blodtryk, og den nye viden giver  stof til klinikernes overvejelser, når de er i dialog med en MS-patient om valg af behandling, fortæller seniorforsker ved Det Danske Scleroseregister Elisabeth Framke, der står bag studiet.

Hun har sammen med kollegaer ved scleroseregisteret, Københavns Universitet, Kardiologisk afdeling ved Herlev og Gentofte Hospital samt Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet, undersøgt forekomsten af fem forskellige hjertekarsygdomme blandt patienter med attakvis MS i op til 12 år efter, at de er påbegyndt behandling med enten Gilenya (fingolimod) eller Tysabri (natalizumab). Og gruppens analyser viser, at patienter behandlet med Gilenya har 60 procent højere risiko for at udvikle hjertekarsygdom sammenlignet med patienter der får Tysabri.  

Øget risiko for kardiovaskulær sygdom

Elisabeth Framke

“Vi fandt en øget risiko for kardiovaskulær sygdom i forbindelse med fingolimodbehandling, og det er langt overvejende hypertension, der driver det resultat, og i mindre grad alvorlige hjertekarsygdomme,” siger Elisabeth Framke.   

I alt indgår data fra 2.095 patienter i hele landet, og forskerne har udover data fra Det danske Scleroseregister også indhentet data fra Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret for at få et fuldt overblik over patienternes kontakt med sundhedsvæsnet og indløsning af medicin i forbindelse med hjertekarsygdom. 

Og sammenligningen af to forholdsvis ens kohorter i hver deres behandling kombineret med omfattende landsdækkende data er studiets styrke, for på den baggrund har Elisabeth Framke og kollegaerne kunnet kvalificere mistanken, der har eksisteret i nogle år, om, at Gilenya er forbundet med hjertekarrisiko. 

Mistanken er opstået på grund af tilfælde, man har set i tidligere studier, og på grund af, at lægemidlets virkningsmekanisme har at gøre med en receptormodulering, der gav grund til at formode, at tilfældene kunne være forårsaget af behandlingen. Og den forskellige forekomst af hjertekarsygdom i Gilenya- og Tysabrigrupperne, bekræfter mistanken, fortæller Elisabeth Framke.  

Tre og fem år efter behandlingsstart

De patienter, der indgår i studiet er påbegyndt Gilenya eller Tysabribehandling i årene 2011-2018, og der er indhentet opfølgende data på behandlingen i op til tolv år. I den samlede kohorte finder forskerne, at forekomsten af hjertekarsygdom for hver 1.000 personår, der er behandlet med Gilenya er 28,8 tilfælde, mens det for Tysabri er 17,4 tilfælde, hvilker giver en justeret hazard ratio (HR) på 1,57.

Derudover har forskerne for både at få viden om risikoen i de første år efter behandlingsstart og i det lidt længere løb foretaget to nedslag i Gilenyagruppen henholdsvis tre og fem år efter behandlingsstart. Og disse analyser viser, at én ud af 32 patienter i Gilenyabehandling efter tre år vil have udviklet hjertekarsygdom, og efter fem år vil det være én ud af 23 patienter. 

Studiet, der netop nu er til review ved tidsskriftet Multiple Sclerosis Journal, bliver præsenteret torsdag ved en postersession ved ECTRIMS 2023 i Milano.