Antistofbehandling ved infusion er på vej ud til fordel for mindre belastende og tidskrævende administrationsformer, siger professor Finn Sellebjerg.

En ny subkutan formulering af anti-CD20-antistofbehandlingen Ocrevus (ocrelizumab) er under afprøvning i fase III, og efter 12-ugers behandling opnår patienterne samme koncentration af antistof i blodet, som de gør ved infusionsbehandling. 

Det viser studiets første resultater ifølge en pressemeddelelse fra Roche. Det præliminære resultat er, ifølge professor ved Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, Finn Sellebjerg, ikke uventet – men bestemt positivt. For hvis behandlingen består afprøvningen, bliver godkendt og tilgængelig for danske patienter, vil det lette presset på scleroseklinikkerne betydeligt, vurderer han. 

“En injektion er en meget nemmere måde at behandle på, der helt oplagt vil kunne aflaste klinikkerne under forudsætning af, at det er noget, vi kommer til at bruge,” siger Finn Sellebjerg. 

Den nye formulering af Ocrevus er udviklet ved hjælp af teknologi fra virksomheden Halozymes, og foreløbige resultater fra fase III-studet OCARINA II viser god effekt og sikkerhed. Den åbenbare fordel for både patienter og klinikkerne er, at behandlingen vil kunne gennemføres langt hurtigere end infusionerne. IV-behandling med Ocrevus kan i dag gøres på to timer, men ifølge Roche kan injektionen med samme dosis gives på ti minutter. Reelt vil man ikke komme til at bruge under en halv time på behandlingen, vurderer Finn Sellebjerg, da der stadig vil være behov for forberedelse og samtale med patienten, men tidsbesparelsen vil stadig være betydelig. 

“Det kommer da til at hjælpe gevaldigt på personalesituationen, og en anden fordel vil være, at behandlingen ikke behøver foregå i de åbne infusionsrum, så man får en ekstra mulighed for at tale med patienten i enerum. Det har også betydning. Vi forventer ikke, at patienterne kommer til selv at kunne tage behandlingen derhjemme. Men at den kan gives meget hurtigere, er et kæmpe fremskridt,” siger Finn Sellebjerg. 

Injektionsbehandlingen skal – ligesom infusionsbehandlingen – gives hvert halve år og i samme dosis. Ved opfølgningen efter de første 12 uger kunne der påvises samme mængder antistof i blodet hos patienterne uden, at det havde pådraget sig flere eller nye bivirkninger sammenlignet med patienter, der havde fået infusionsbehandling.

I alt 236 patienter med enten attakvis eller primær progressiv MS (PPMS) fra centre rundt om i verden deltager i OCARINA II og har fået Ocrevus enten som infusion eller eksperimentelt som injektion. I alt er behandlingen planlagt til at foregå i 96 uger, og 12 uger efter første behandling, er der altså foreløbig positive resultater. 

En fin lille nyhed

Om den injicerbare version af Ocrevus kommer ud i de danske klinikker afhænger først og fremmest af, om afprøvningen falder positivt ud, men også af, hvordan det bliver prissat, samt om Medicinrådet vil anbefale det. 

Så intet er sikkert, og der vil under alle omstændigheder gå tid, før det sker. Men produktet er del af en større bevægelse væk fra at give antistoffer direkte i blodet og til en mere håndterbar administration ved injektion. I januar i år kom Tysabri på markedet som injektion, og rituximab findes også til administration i underhuden.

“Mange antistoffer gives efterhånden på den måde. Det er en bevægelse, der er i gang,” siger Finn Sellebjerg. 

Infusion vil dog fortsat være en relevant behandlingsform, fordi den langsomme administration giver mulighed for at stoppe behandlingen, hvis man ser tegn på, at patienten ikke tåler behandlingen. Så perspektivet er formentlig, at hvis Ocrevus bliver tilgængelig som injektion, vil man fortsat opstarte nye patienter ved infusion, og så overgå til halvårlige injektioner, når man har set, at patienten kan tåle behandlingen. 

Foreløbig er der dog tale om helt præliminære resultater, der endnu kun er annonceret i en pressemeddelelse. Resultaterne vil blive præsenteret ved ECTRIMS 2023 i Milano til Oktober, og herefter vil tiden vise, om hvornår behandlingen kommer ud til de danske patienter.  

“Studiet er planlagt til 96 uger, og så må vi se, hvor mange data de skal have for at få det registreret, men under alle omstændigheder vil det være et klart fremskridt at kunne administrere behandlingen så hurtigt i stedet for de langvarige infusioner. Så det er en fin lille nyhed, og en måde, hvor vi vil kunne bruge personaleressourcerne bedre i fremtiden,” siger Finn Sellebjerg.