Kvinder med MS har en let forhøjet risiko for visse fødselskomplikationer, men sygdomsmodificerende behandling i perioden op til en graviditet øger ikke risikoen for misdannelser hos barnet.

Det viser et stort retrospektivt kohortestudie foretaget af forskere fra Sverige, Tyskland og USA. 

Studiet, som netop er publiceret i Multiple Sclerosis Journal, omfatter 29.568 fødsler registreret i svenske sundhedsregistre, herunder det svenske MS-register i årene 2006 til 2020, hvoraf 3.418 var hos i alt 2.310 kvinder med MS. I forhold til den MS-fri kontrolgruppe var MS forbundet med øget risiko for planlagt kejsersnit, infektion hos moderen, blødning under graviditeten samt moderkageløsning. For tidligt fødte børn af kvinder med MS var ligeledes i forhøjet risiko for at blive født små i forhold til deres alder, men studiet forbinder ikke sygdomsmodificerende behandling med øget risiko for misdannelser hos børnene sammenlignet med børn af mødre med MS, som ikke har været eksponeret for behandling (4.4% mod 4.7%). 

52 tilfælde af misdannelser

Forskernes mål med studiet var at undersøge sammenhængen mellem MS hos kvinder og risici i forbindelse med graviditet og fødsel, og derudover betydningen af eksponering for sygdomsmodificerende behandling inden for tre måneder før eller under graviditeten.

Ved i alt 1.172 af graviditeterne hos kvinder med MS var kvinden eksponeret for sygdomsmodificerende behandling inden for de tre måneder op til eller under graviditeten (seks måneder ved rituximab). Af dem var 536 eksponeret for betainterferon, 138 for glatirameracetat, 225 var eksponeret for rituximab, 302 for natalizumab og 35 for fingolimod. Blandt disse graviditeter fandt man 52 tilfælde af misdannelse hos børnene, hvoraf 34 havde været eksponeret for betainterferon eller glatirameracetat. 1 tilfælde af misdannelse var hos et barn, hvor moderen havde været behandlet med fingolimod umiddelbart før eller under graviditeten og henholdsvis 10 og 7 tilfælde var ved eksponering for rituximab eller natalizumab. Blandt børnene af de eksponerede kvinder så man en højere forekomst af respiratoriske komplikationer sammenlignet med ikke-eksponerede børn (5.0% vs 3.1%), men i justerede analyser har forskerne derudover ikke fundet signifikant øget risiko på noget neoatalt målepunkt.