De immunsupprimerende lægemidler, der i dag er på markedet til behandling af MS virker på det perifere immunsystem, men selv under behandling med de mest effektive lægemidler oplever nogle MS-patienter forværring af deres fysiske tilstand. 

Hidtil har denne forværring været tilskrevet en underliggende, men ikke nærmere beskrevet sygdomsaktivitet, men tyske analyser af større mængder data fra single cell-sekventering tyder på, at forværringen kan skyldes inflammation i rygmarvsvæsken forårsaget af celler, der kommer fra CNS-parenkymet. 

Forskerne fra Münster har ved single cell sekventering af celler hentet fra rygmarvsvæske fundet T-memoryceller og myeloide celler, der stammer fra centralnervesystemet, og disse celler kan være forbundet med den underliggende progression, fortæller overlæge og seniorforsker ved Dansk Multipel Sclerose Center Jeppe Romme.

Svar på nogle spørgsmål

“Det er et interessant studie, der giver svar på nogle af de spørgsmål, vi længe har haft, og som vi har haft svært ved at svare på. Man kan godt sige, at det har været en elefant i rummet,” siger han efter at have nærlæst studiet.

De tyske forskere har samlet en større datamængde ved at samle data fra single cell sekventeringer fra tidligere studier og desuden suppleret med sekventering af nye prøver.  

Der er tale om en forholdsvis ny og meget bekostelig teknologi, som giver en fuldstændig kortlægning af en enkelt celles genom eller transkriptom. 

Traditionel sekventering giver et gennemsnitsbillede af en mængde cellers genom eller transkriptom, men den detaljerede sekventering af enkelte celler gør det muligt at afgrænse cellernes specifikke egenskaber og identificere forskelle på celleniveau. 

I det ene af de studier, der for nylig er udgået fra forskerne i Münster har man undersøgt forekomsten af T-memoryceller og myeloide celler i rygmarvsvæsken hos MS-patienter i behandling med det højeffektive immunmodulerende lægemiddel Tysabri (natalizumab), og resultaterne er interessante, fortæller Jeppe Romme.

Tidligere forestilling

“Her får vi frem, at der er celletyper, som fortsat er til stede under behandling med natalizumab, og som må formodes at kunne fortsætte med at udøve inflammation. Forskerne sætter ikke ord på det, men de beskriver det, som nogle kalder kompartmentalisering, som et begreb, der dækker over, at der er den del af inflammationen ved MS, som udelukkende udfolder sig i centralnervesystemet og kun i ringe grad er i forbindelse med det perifere immunsystem, og som ikke er tilgængelig for de nuværende højeffektive behandlinger,” siger han.

Tidligere har man haft en forestilling om, at cellerne i rygmarvsvæsken kom fra blodet. Og celler, der så anderledes ud i rygmarvsvæsken, gjorde det, fordi det krævede særlige receptorer at få adgang til rygmarvsvæsken og centralnervesystemet. Men under behandling med Tysabri, vil T-celler fra blodet ikke have adgang til centralnervesystemet, og derfor må de celler, der er fundet i det tyske studie, komme fra centralnervesystemet. Blandt andet har studiet vist, at CD8 T-celler, som man i de senere år har erkendt er en vigtig del af patologien ved MS, ser ud til at være såkaldte tissue resident celler og komme fra hjernevævet. 

Inflammation begrænset til hjernen

“På den baggrund kan de med nogle forbehold drage nogle konklusioner, at hvis man accepterer præmissen om, at de ved natalizumab-behandling har blokeret celler fra det perifere immunsystem, så afspejler rygmarvsvæskens sammensætning i højere grad de celler, der er en del af CNS-parenkymet. Pointen er, at de finder, at en del af sygdommens inflammation er begrænset til hjernen og formentlig i mindre grad tilgængelig for de nuværende behandlinger, der er målrettet de perifere immunsystem,” siger Jeppe Romme.

Det aktuelle studie er grundforskning, og forskerne har ikke beskæftiget sig ikke med inflammation, men de undersøger celler, der er forbundet med om den inflammation, de undersæger har betydning for sygdommens udvikling. Selv om studiet ifølge Jeppe Romme ikke giver konkrete nye mål for behandling, vil et sted at gå videre vil ifølge ham være, at undersøge, hvad den inflammation, der er tilbage, når man behandler med immunsupprimerende midler, betyder for sygdomsudviklingen. 

“Er den for eksempel forbundet med nerveskade eller slowly expanding lesions, som er en af den type læsioner, man mener er en del af den kompartmentaliserede inflammation? Det kunne også være paramagnetic rim lesions, som man også ved er forbundet med gradvis forværring,” siger Jeppe Romme.