Aubagio (teriflunomid) accellererer dannelsen af nye oligodendrocytter og reetablering af axonernes myelinlag, og effekten er tilsyneladende knyttet til en påvirkning af mitokondrier.

Det tyder et tysk studie på, hvor Aubagio blev administreret til mus efter kemisk induceret demyelinering med cuprizon. Otte uger gamle hunmus fik cuprizon i seks uger, og oral behandling med Aubagio blev iværksat i den fjerde uge, hvor forekomsten af oligodendrocyt celle-forstadier (OPC) topper. Aubagio blev givet gennem drikkevandet i en mængde svarende til human dosering i enten syv eller 18 dage. Efter endt behandling med cuprizon fik eventuel remyelinering lov til at foregå i syv dage, hvorefter musene blev aflivet, og hjernebjælken blev undersøgt.

”Lægemidler, der påvirker mitokondriel homøostase, kan præsentere yderligere interessante tilgange med klinisk relevans for myelinreparation og neuroregenerering”, lyder konklusionen i en videnskabelig artikel, som er offentliggjort i Journal of Neuroinflammation. Bag opdagelsen står neurologer ved det tyske Heinrich-Heine-Universität Düsseldorf.

I forhold til ubehandlede kontroller udløste den forbigående – men ikke den vedvarende – behandling med Aubagio en signifikant stigning i hjernebjælken af ekspressionen af gener involveret i produktion af myelin samt differentiering af OPC til oligodendrocytter. Disse aktiverede gener var CNPase og PLP samt Mash1 og Myrf.

Immunohistokemisk farvning af markører for celledifferentiering og myelin (CC1 og PLP) viste, at både forbigående og vedvarende behandling med Aubagio øgede markørernes forekomst, mens tilstedeværelsen af Mash1 kun var øget ved forbigående behandling. Elektronmikroskopering bekræftede, at begge behandlinger førte til en signifikant forøgelse af antallet af myelinerede axoner i hjernebjælken.

Mitokondrier spiller en central rolle i effekten af Aubagio

Eftersom differentiering af oligodendrocytter og remyelinering er karakteriseret ved et højt energiforbrug og aktivitet i mitokondrierne, undersøgte forskerne effekten af Aubagio på mitokondrierne. Begge behandlinger medførte en signifikant opregulering af ekspression af ppargc1a og ppargc1b, som er kritiske for funktionen af mitokondrier, samt mfn1.1 og mfn1.2, der er ansvarlige for forlængelse af mitokondrier. Derudover sås en nedregulering af pdpk1 og ldha, som er associerede med høj celledelingsaktivitet og ikke er forenelige med celledifferentiering.

Behandling med Aubagio havde ingen effekt på antallet af mitokondrier i hjernebjælken, men histokemiske analyser viste, at begge behandlinger fik mitokondrierne til i større grad at forlænge og dele sig. Begge morfologier er karakteristiske for højt differentierede celler.

Forskerne foreslår, at Aubagio gennem sin hæmmende effekt på det mitokondrielle enzym DHODH og derved på de novo pyrimidin-syntesen stimulerer mitokondriernes funktion og udvikling og derved understøtter deres evne til at fremme differentiering af oligodendrocytter og remyelinering.