ECTRIMS: Kognitiv forværring og fatigue kan være forklaringen på, at patienter med tilsyneladende milde MS-forløb, alligevel har forhøjet risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet, tyder ny ph.d. på.

Et såkaldt benignt MS-forløb, er ikke så fredeligt, som det lyder. Selv om patienter i denne kategori ikke har lige så hurtigt fremadskridende fysisk forværring som den gennemsnitlige MS-patient, vil betydeligt flere af dem få tilkendt førtidspension, end man ser i den generelle befolkning. Mere præcist tilkendes der førtidspension til en patient med benign MS tre gange for hver gang, det sker for en person i den generelle befolkning. Det viser et registerstudie (#P470) fra Dansk Multipel Sclerosecenter, der bliver præsenteret torsdag ved ECTRIMS 2022.

“Studiet viser, at MS er en sygdom, der har en svær indvirkning på den enkeltes liv og arbejdsevne. Også når vi egentlig betragter forløbet som værende relativt mildt,” siger læge og ph.d.-studerende ved Det Danske Scleroseregister Malthe Faurschou Wandall-Holm, som står bag studiet.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

Studiet er det tredje i Malthe Faurschou Wandall-Holms samlede ph.d., hvor han gennem de seneste snart 3 år har undersøgt samspillet mellem sclerose og forskellige socioøkonomiske faktorer. I de foregående studier har han undersøgt forholdene for MS-patienter generelt, men her ønskede han at se, hvordan patienter, der ud fra konsensuskriterierne har benign MS, klarer sig i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Målt på patienternes risiko for at få tildelt førtidspension. 

“Det er et godt mål, fordi førtidspension i Damark er udtryk for en varig nedsat arbejdsevne. Når man får førtidspension, er det permanent, så det er nemt at arbejde med statistisk og det er meget signifikant for den enkelte at få tildelt. Pointen var at se, om en gruppe patienter, der ser ud til at klare sig nogenlunde, klarer sig lige så godt som baggrundsbefolkningen eller ej,” fortæller han.

I alt har han beregnet og sammenlignet risikoen for førtidspension blandt knap 1.900 patienter med benign MS og 19.000 personer fra en baggrundsbefolkning, der var matchet på alder, køn, uddannelsesniveau, bopælskommune og årstal for disse variabler. 

Et fænomen

Benign MS er ikke nogen diagnose, men et fænomen, som neurologer oplever at støde på i klinikken, hvor en vis andel af patienterne tilsyneladende har mildere forløb med færre attakker, mindre MR-aktivitet og mindre tab af gangfunktion, end den gennemsnitlige MS-patienter. Det tætteste, man kommer på en definition af fænomenet er en konsesus i den videnskabelige litteratur om, at patienter med benign MS har haft sygdommen i mindst 10 år og endnu ikke har en EDSS på 3 eller derover. 

“Definitionen på benign MS afhænger kun af sygdomsvarighed of EDSS, og derfor er begrænsningen ved vores data også, at der er grænser for, hvad vi ved om den enkelte patient og hvad der er årsag til, at de får førtidspension. Vi må formode, at det er en eller anden grad af tiltagende funktionsnedsættelse,” siger Malthe Faurschou Wandall-Holm. 

Hvad definitionen ikke fanger er patienternes grad af kognitionsbesvær og fatigue, men ifølge Malthe Faurschou Wandall-Holm, er det en oplagt mulighed, at disse faktorer spiller ind, når patienter med benign MS mister tilknytning til arbejdsmarkedet. 

“Man må formode, at det for en del patienter skyldes, at de kognitivt ikke længere kan få det til at hænge sammen, eller de er for trætte til at få det til at hænge sammen, og det kan vi ikke få med i dette studie. Det illustrerer, at man måske skal udvide definitionen for at give benign lidt mere tyngde,” siger Malthe Faurschou Wandall-Holm.

Resultatet uventet

Han er ikke overrasket over at have fundet, at benign MS går ud over tilknytningen til arbejdsmarkeden, men kalder alligevel resultatet uventet. 

“Vi havde ikke forventet, at benigne patienter klarede sig lige så godt, som baggrundsbefolkningen, men vi havde jo nok håbet på, at de lå lidt tættere på, end de viste sig at gøre,” siger han. 

Fundet, håber han, på sigt vil kunne bidrage til, at man vil kunne sige noget mere konkret om den enkelte patients prognose.  

“Det at få en diagnose med multipel sclerose fører typisk til en masse spørgsmål om ens fremtid. Hvor lang tid kan man for eksempel forvente at bevare gangfunktionen, og hvor længe kan man blive på arbejdsmarkedet? Uvisheden om fremtiden fylder meget både for patienten og klinikeren, for det er svært både at give og få et svar,” fortæller Malthe Faurschou Wandall-Holm.