Ofatumumab forbedrer RMS-patienters kognition
EAN: Patienter med recidiverende multiple sclerose har kognitiv god effekt af Kesimpta (ofatumumab) i forhold til Aubagio (teriflunimid).
Det konkluderes i fase tre studierne ASCLEPIOS I og II. De nye resultater fra langtidsstudiet ASCLEPIOS, der skal undersøge effekt og sikkerhed af behandling med det anti-CD20 monoklonale antistof ofatumumab versus teriflunomid til RMS-patienter, viser, at behandling med ofatumumab også har positiv indvirkning på kognitionen. Tidlig behandlingsstart kan øge de kognitive forbedringer, konkluderer studiets internationale og højt profilerede MS-forskere, præsenteret på EAN-konferencen 2022 (Abstract OPR-130).
I studiet har forskerne fulgt en samlet population og registreret deres kognitive evner (CPS) ud fra kognitionstesten SDMT i 24 måneder. Derudover har man også fulgt en undergruppe bestående af patienter, der var nydiagnosticerede indenfor tre år.
Udtalt forbedring
SDMT-scoren var signifikant forbedret hos begge grupper fra baseline til 24 måneder. Dog så man en mere udtalt forbedring i undergruppen.
Flere patienter på ofatumumab havde ≥4 points vedvarende forbedring af SDMT versus teriflunomid i både den samlede population og i undergruppen.
Ofatumumab øgede den numeriske sandsynlighed for kognitiv forbedring efter seks måneder (hazard ratio [95 procent konfidensintervaller]) i den samlede population (1,14 [0,96, 1,36]), i undergruppen (1,19 [0,93, 1,52]) og for patienter uden kognitive forværringer ved baseline (1,23 [0,98, 1,56]).
Medicinske tidsskrifter har tidligere beskrevet, hvorvidt studiet har konkluderet, at ofatumumab viser en bedre effekt på attakker og disability end teriflunomid. Læs mere her.
- Oprettet den .




