Canadiske forskere definerer nu en række røde flag, som bør få læger til at teste børn med mistanke om MS for antistoffer mod MOG, og dette skal gøres hurtigst muligt for at skelne MS fra sygdommen MOGAD.

MOGAD (myelin oligodendrocyte glycoprotein [MOG] antibody-associated disease) er en sjælden inflammatorisk, demyelinerende sygdom, der ved præsentation hos børn let kan forveksles med multipel sclerose (MS).

Det nye studie, der netop er publiceret i publiceret i Multiple Sclerosis Journal, påviser flere forskellige kliniske forhold hos børn, der bliver diagnosticeret med MS, men som enten har eller ikke har antistoffer mod MOG ved sygdommens start. De seropositive patienter adskiller sig blandt andet ved at være yngre og have atypiske MRI-kendetegn, både ved baseline og over tid. Forskerne anbefaler, at disse særlige indikationer bruges som røde flag, der bør få læger til at teste for MOG-IgG og derved fastslå, om børnene har MOGAD eller MS.

Studiet omfatter 65 børn og unge, som mellem 2004 og 2017 blev diagnosticeret med MS uden at blive undersøgt for MOG-IgG; typisk fordi denne test endnu ikke var tilgængelig. Fra første præsentation havde børnene imidlertid afgivet regelmæssige blodprøver, som var blevet gemt. Ved studiets baseline blev disse prøver testet for anti-MOG, og her viste det sig, at 12 (18 procent) af børnene ved sygdommens start havde været positive for MOG-IgG, mens de resterende 53 havde været negative.

Ved baseline opfyldte 10 af de 12 MOG-positive patienter McDonald 2017 kriterierne for MS, men disseminering af sygdommen i både tid og sted kunne kun påvises hos 40 procent af dem. Ud af de 53 MOG-negative patienter opfyldte 45 kriterierne for MS, og heraf kunne disseminering af sygdommen i både tid og sted påvises hos 80 procent. Flere andre kliniske forhold adskilte de to grupper. De seropositive patienter var yngre end de seronegative (9,0 vs. 14,3; p<0,0001), og ingen af dem havde MRI-skanninger typiske for MS (0 procent vs. 92 procent; p<0,0001). De atypiske MRI-kendetegn inkluderede blandt andet patienter helt uden hjernelæsioner, med sammenflydende og dårligt afgrænsede læsioner eller med udelukkende små og uspecifikke læsioner.

MOG-IgG status varierer over tid

De to patientgruppers kliniske forhold udviklede sig også forskelligt over tid (omkring to år). De MOG-positive patienter havde et mindre antal hjernelæsioner (median: 4,5 vs. >15; p<0,001), og de havde også et mindre totalt volumen af både T1-læsioner (median: 0,018 vs. 1,35; p<0,001) og T2-læsioner (median: 0,40 vs. 4,31; p<0,001). Alt i alt opgjorde forskerne, at 100 procent af de seropositive patienter havde atypiske MRI-kendetegn ved den seneste skanning, mens dette kun var tilfældet hos 13 procent af de seronegative patienter. Derudover udviklede det kliniske forløb sig atypisk hos 90 procent af de seropositive mod kun seks procent af de seronegative patienter.

De canadiske forskere viser desuden, at MOG-IgG status varierer over tid hos de børn, som ved første præsentation er seropositive. 42 procent vedblev med at være seropositive i hele forløbet, mens andre 42 procent blev seronegative, og 17 procent svingede mellem at være seropositive eller -negative. Ingen af de børn, som ved første præsentation var seronegative, ændrede status i løbet af undersøgelsen. Det er derfor afgørende, at børn bliver testet for MOG-IgG allerede ved første attak for at afgøre, om de har MOGAD eller MS.